Kreative idéer til genbrug af skolemælkskartoner

Her på siden kan du finde inspiration til, hvordan du og dit barn kan (gen)bruge skolemælkskartoner og skolemælkslåg på sjove og kreative måder.

I stedet for, at Skolemælkskartonen blot bliver smidt ud efter, den er blevet drukket i frokostpausen, kan man med fordel bruge den på nye måder - enten derhjemme eller i undervisningen. 

Vi modtager af og til billeder fra skoleklasser, der har anvendt Skolemælkskartonen på anderledes og kreative måder. Derfor vil vi her på siden gerne fremadrettet samle jeres mange forskellige idéer, så vi kan inspirere hinanden.

Send meget gerne jeres kreative inputs til os på skolemaelk@mejeri.dk eller på vores Facebookside

Flot skakspil lavet af Lille Værløse Skole

Her har Lille Værløse Skole afd. Jonstrup brugt Skolemælkskartoner til at lave et fint skakspil.

Fine mælkekartons-biler lavet af Højelse Skole, 4. klasse

Højelse Skole, 4. klasse, lavede biler af mælkekartoner ifm. forløb om elektricitet, da de anvendte Edutainmenthusets materialer fra undervisningsaktiviteten "Vild.Vildere.Videnskab" i 2022.