Er der en sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse?

Giver mælk mellemørebetændelse? Det er et emne, der ofte diskuteres. I denne artikel får du en grundig gennemgang af årsagerne til mellemørebetændelse, og du får svar på, om du bør fjerne mælkeprodukter fra dit barns kost.

Lad os slå fast fra start: Det er en myte, at mælk øger risikoen for mellemørebetændelse hos børn. Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at det skulle være tilfældet. Der er derfor ingen grund til at fjerne mælken fra dit barns kost som det første, hvis barnet får mellemørebetændelse.

Mellemørebetændelse rammer 4 ud af 10 børn

Mellemørebetændelse er en af de mest hyppige infektioner hos små børn. Ca. 40 % af alle børn har haft mellemørebetændelse, før de fylder 2 år, og omkring 80 % har haft det før skolestart. Risikoen for mellemørebetændelse falder, når barnet er blevet 3 år.

Hvad er mellemørebetændelse?

Mellemørebetændelse skyldes en betændelse i slimhinden i mellemøret, forårsaget af enten bakterier eller virus. Mellemøret er det hulrum, der findes mellem trommehinden og det indre øre. Mellemørebetændelse opstår typisk i forbindelse med, at barnet er forkølet eller har influenza, fordi bakterier eller virus kan sprede sig fra næsesvælget til mellemøret. Denne ophobning af pus giver øget tryk og dermed pres på trommehinden. Mellemørebetændelse gør ondt, men hos de allerfleste går sygdommen over af sig selv. Er du i tvivl om, om dit barn har mellemørebetændelse, bør du kontakte lægen, der kan stille diagnosen ved at undersøge øret med en ørekikkert. 

Hvad er årsagerne til mellemørebetændelse?

Der er forskellige årsager til, at børn får mellemørebetændelse. Hovedårsagen er, at børnenes immunsystem ikke er færdigudviklet. De små børn har endnu ikke så stor modstandskraft overfor infektionssygdomme, da denne modstandskraft opbygges gradvis med alderen. Derudover er der en høj smitterisiko, når der er mange børn sammen, for eksempel i vuggestuer og børnehaver.

En anden væsentlig faktor for mellemørebetændelse er tobaksrøg, hvilket øger risikoen for luftvejsinfektioner og dermed mellemørebetændelse hos de små. Årsagen til det er bl.a., at tobaksrøgen lammer de små fimrehår i slimhinden, der er ansvarlige for at transportere slimen væk.

Ud over de ovennævnte risikofaktorer peger nogle undersøgelser på, at børn, der lider af mælkeallergi som spædbørn, har en øget risiko for at få mellemørebetændelse. Mælkeallergi kan give hævelse af slimhinderne i mund og svælg. Denne hævelse nedsætter passagen af luft til mellemøret. Dette kan muligvis give en øget tendens til at få mellemørebetændelse. Dette er dog kun tilfældet, hvis barnet har mælkeallergi. I langt de fleste tilfælde er der dog ingen sammenhæng mellem mellemørebetændelse og mælkeallergi. Mistanke om mælkeallergi bør altid be- eller afkræftes hos lægen.

Læs mere om mælkeallergi her

Forebyggelse af mellemørebetændelse

Som forælder kan det være rart at vide, hvad du kan gøre for at mindske risikoen, for at dit barn får mellemørebetændelse.

Først og fremmest bør man undgå at udsætte barnet for passiv rygning, da det øger risikoen for luftvejsinfektioner og dermed mellemørebetændelse betydeligt. Dernæst er det vigtigt at have god håndhygiejne for at mindske spredning af bakterier.

Det er videnskabeligt dokumenteret, at børn, der bliver ammet, får færre mellemøreinfektioner, så længe de bliver ammet. Det skyldes, at modermælken indeholder antistoffer, der beskytter mod infektion. Når barnet kommer i den alder, hvor det ikke længere får modermælk, bør man som forældre følge de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (her), der anbefaler 3½ dl til ½ liter om dagen til et barn omkring et-årsalderen. Når barnet er fyldt 2 år bør man som forældre følge de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen (her), der anbefaler ca. 250 ml mejeriprodukt dagligt.

Hvis der ikke er en særlig grund til det, som fx mælkeallergi, kan det ikke anbefales at fjerne mælkeprodukter fra dit barns kost. Det anbefales heller ikke at erstatte komælk med plantebaserede drikke. De plantebaserede drikke indeholder ikke samme næringsstoffer og kan derfor ikke anvendes som erstatning til komælk.

Læs mere om hvorfor plantedrikke ikke kan erstatte komælk her