Du kan gøre noget for skolens madkultur

Helle Brønnum Carlsen

Som forælder kan du gøre meget for at skabe en sund madkultur i klassen, og gennem skolebestyrelsen har du mulighed for at påvirke hele skolens sundhedstilgang.

For at skabe en sund madkultur i klassen er det vigtigt, at forældre og lærere i fællesskab skaber sig en ’politik’. Hvis det er noget, den ene part dikterer, kan man være sikker på, at den modarbejdes af den anden.

Helle Brønnum Carlsen

Det er de voksnes fælles ansvar, at børnene får et godt skoleliv, gode muligheder for læring, bliver sociale, og at der etableres en god sammenhæng mellem hoved og krop. Her er både maden og måltidet central.

Fødselsdage

Det er noget særligt for et barn når det fylder år, og det må ikke overskygges af velmenende stramme sundhedsregler. En forældre foreslog en gang i bedste mening, at eleverne kun måtte dele grovboller og æbler ud til fødselsdage og en anden foreslog, at der kun måtte serveres sukkerfrit bagværk. Det harmonerer ikke med barnets drømme, der uanset alder skaber en særlig frydefuld forventning til fødselsdagen. Så her går det ikke, at dagen skal leve op til alle hverdagens nødvendige principper. På den anden side er der cirka 24 fødselsdage, der skal fejres hvert år, så det går jo heller ikke, at alle disse dage drukner i sukkerorgier. Faktisk er der heller ikke så stor fornøjelse ved 24 gange om året at sidde og gumle i de samme blandede slikposer. Men dagen skal naturligvis fejres og markeres. Der er langt mere fornøjelse og samtalestof i at få serveret en kage med et sjovt og vildt udseende eller nogle cupkager som fødselaren selv har været med til at bage og som er i flot papir. Fanatisme er ikke vejen frem.

Det er jer som forældre, der kan vedtage en stor del af formen på fødselsdagene, selv om det er skolen, der afholder dem. I behøver ikke gå på bagekursus eller føle, det er en bagedyst at skulle levere. Orker I ikke selv at bage, så køb en flødebolle eller en is til uddeling. Stil altid spørgsmålet, om det, der deles ud, bidrager med andet end sukker og tilsætningsstoffer - så har du en god rettesnor for ikke at give børnene unødvendig meget sukker.

Madlavning som tilbud

En del kommuner har tilbud om eftermiddagsaktiviteter, hvor eleverne kan få lov at lave mad som del af skolens hverdag. Du kan støtte dit barn i at melde sig, og tal gerne med andre forældre i klassen om, at jeres børn i fællesskab får meldt sig til. Findes tilbuddene ikke, så få  skolebestyrelsen til at arbejde for, at der udbydes et eftermiddags tilbud til de mindste, hvor madlavning kan indgå. Tilbyd jer som forældre til at være gæstelærere, hvis I har særlige kompetencer på madområdet. Andre kommuner har deciderede fritidstilbud, hvor børn i alle aldre kan komme og lære at lave mad. Nogle gange er det forbundet med skolehaver eller lignende, ligesom også haverne kan indgå i skolelivet. Hvis der slet ikke er noget tilbud i dit område, kan I som forældre for eksempel lave en lille kogeskole, hvor en gruppe børn på skift kunne komme hos nogle af jer. Evt. kan I låne skolens køkken eller selv stille køkken til rådighed.

Mødes om måltidet

Den bedste måde at lære hinanden at kende på er omkring et godt måltid. Især i børnehaveklasseåret er sådan en indsats guld værd.

Du kan på det første forældremøde opfordre til, at forældregruppen mødes et par gange om året, evt i forbindelse med en hyggedag for børnene.

Helle Brønnum Carlsen

Her er det vigtigt, at I voksne får mulighed for at snakke sammen og lære hinanden at kende. I kommer sikkert fra mange forskellige verdener, og måltidet er noget af det bedste til at fortælle om ens baggrund. Der er måske særlige retter en familie er stolt af og som kan være en del af en historie om, hvor man kommer fra.

Når I spiser sammen til sådanne fælles hygge-spisedage, er det også godt at have lavet nogle rammer, som alle er enige om, så børnene ikke opfatter, at I er uenige om bordskik, samtaleformer og omgang med mad. Børnene skal opleve, at I har fælles fodslag ved fællesmiddagene - så ved de, I også står sammen om meget andet. Fælles aktiviteter omkring måltidet gør det så meget lettere at skabe gode relationer. Samtidig kan I som voksne aftale, at der skal være masser af frugt og grønt på det fælles festbord. Når frugt og grønt og andre sunde sager indgår i festlige sammenhænge, bliver de mere populære.

Når I med alle jeres forskelligheder sidder sammen og spiser, rystes børnene sammen, og det bliver også meget nemmere for jer forældre at ringe til hinanden og spørge, hvad der mon kan være årsag til, at jeres børn er uvenner.

Helle Brønnum Carlsen

Inddrag skolebestyrelsen

Skolebestyrelserne har mulighed for at påvirke skolerne til at tænke mere over, hvordan de håndterer rammerne for måltidet.

Drøft med skolen, om det er muligt at bevilge lidt længere tid til måltidet, hvis det er meget stramt på dit barns skole. Det er ikke mere en naturlov, at spisefrikvarteret kun skal tage et kvarter.

Helle Brønnum Carlsen

Mange skoler har set den gode idé i at give eleverne længere tid, så det nytter noget at sige til. Spørg også ind til rammerne. Det er godt, hvis lærerne spiser sammen med børnene og bliver en aktiv del af måltidsrummet. På Gasværksvejens skole i København spiser eleverne i større grupper sammen med de lærere, de har op til spisepausen, og alle sidder sammen ved mindre borde og taler. Når jeg har besøgt skolen og spist der med mine studerende fra seminariet, bliver vi automatisk inviteret med ved de forskellige borde, og alle taler med alle ved bordene. Det er en god inkluderende oplevelse at have.

I kan opfordre skolebestyrelsen til at drøfte:

  • hvor lang tid, der afsættes til at spise i
  • rummet og rammerne, hvori det foregår, fx om der kan oprettes spisekroge eller bevilliges dækkeservietter til børnene, så spisepausen får en anden ramme end skolearbejdet.
  • skolens forventninger til børnenes ’bordskik’
  • at madpakkerne eller måltidet tages alvorligt, så lærere og pædagoger taler med børnene om det lækre og sunde, man kan have lyst til at have med i madpakken, og at de er rollemodeller for at sidde ned og skabe et hyggeligt måltid med eleverne
  • om fx de ældre elever skal blive på skolen og spise som på vores skole, hvor det også forventes, at vi lærere spiser sammen med børnene hele vejen til de går ud af 9. eller 10. klasse. Alle sidder i deres klasser og spiser – hvad enten det er madpakke, kantinemad eller udefra købt mad, men den er fremskaffet når spisepausen begynder, så ingen skal løbe rundt efter maden
  • om skolen som en del af sin sundhedspolitik skal tilbyde frugtordninger og skolemælksordninger, der gør det sunde valg nemt
  • om skolen benytter den understøttende undervisning til at træne de små elevers motorik og samarbejdsevne ved at arbejde med mad og fødevarer og derved samtidig kan styrke nysgerrighed og vovemod, så eleverne får lyst til at smage på flere og nye grøntsager og frugter og andet sundt og godt
  • at skolen i vid udstrækning husker at inddrage mad, fødevarer, krop, bevægelse og måltidskultur i de emner, man arbejder med. Det kunne være en emnedag eller emneuge med smagens dag eller en naturfagsdag med kemi i køkkenet eller en globaliserings dag med smagsprøver fra forskellige køkkener og samtaler om at smag er kulturelt betinget

Sådan gør vi….

På vores skole har vi ikke store måltidsfaciliteter, men vi ændrer rummet så godt vi kan, når der skal spises. I de større klasser, som ikke må gå ud før spisefrikvarteret er forbi – det er en del af skolens madpolitik -  sætter eleverne sig i selvvalgte grupper, men derefter skal de blive siddende, og læreren spiser stadig sammen med dem.

I nogle klasser afholder vi fredagshygge den sidste fredag i måneden, og der er ikke tale om kage og saft, men om at vi spiser en større frokost, hvor hver elev har bidraget med en ”ret” hjemmefra. Det skaber et særligt måltidsfællesskab, som smitter af på hverdagens madpakker og spisefrikvarter. Nøgleordet er rammesætning og forståelse for rummets måde at invitere til et godt, lækkert og sundt måltid. Tal med lærerne i dit barns klasse. Er det muligt at have adgang til et køkken? Kan der laves smoothies af den tiloversblevne klassefrugt (hvis der altså er noget til overs)? Kan maden lunes i en mikroovn, så gårdsdagens rester bliver lækre og indbydende? Det er alt sammen noget, I som forældre skal finde ud af sammen med skolen. Da jeg begyndte som lærer for 30 år siden, var det utænkeligt, at der kunne være et køleskab i klassen så madpakkerne kunne holde sig kolde.  I dag har vi køleskab i alle klasser.

Kontakt kundeservice
87 31 21 40

Mandag og onsdag kl. 10.00 - 12.00
Tirsdag og torsdag kl. 13.00 - 15.00
Fredag lukket for telefonisk henvendelse

Er du skole? Kontakt os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv inspireret til lækre og sunde madpakker og få artikler om skolestart og skoleliv.

Ved tilmelding accepterer du, at du vil modtage elektroniske nyheder på mail, telefon og sms fra Skolemælk.dk med nyheder om Skolemælks produkter, tips, gode råd og relevante artikler om børn, kost og skole. Disse nyhedsbreve kan til enhver tid afmeldes via link i hvert nyhedsbrev.

Du er nu blevet tilmeldt vores nyhedsbrev.

Du opstod en fejl. Prøv venligst igen senere.