Dialogisk læsning
Adam Breum
I dialogisk læsning læser den voksne højt på en måde, som inddrager barnet, og derved udvikler barnet flere sproglige færdigheder. Metoden er udviklet af den amerikanske forsker G.J. Whitehurst.
Før I læser
- Læs bogen selv, før du læser den for dit barn, og dan dig et billede af, hvad du vil spørge ind til
- Prøv at gøre læse-situationen til noget særligt og trygt
- Vis dit barn bogen, og tal om for- og bagsiden. Snak om, hvem der har skrevet og tegnet den
- Lad dit barn gætte på, hvilken historie, bogen gemmer på
Mens I læser
- Vær parat til, at dit barn stiller spørgsmål. Stop op og svar efter bedste evne
- Følg dit barns nysgerrighed, og spørg ind til dets undren. Det lærer dit barn at lytte og stille opklarende spørgsmål
- Har I læst bogen før, så spørg, fx ud fra billederne, hvad dit barn kan huske fra sidst
Efter I har læst
- Tal med dit barn om historien. Brug et par af de nye ord fra bogen - jo flere gange du aktivt bruger nye ord, jo bedre vil dit barn lære at bruge dem
- Er det en bog i flere kapitler, så lad dit barn fabulere om, hvad der mon vil ske i næste kapitel
Gode højtlæsningsbøger
Mange af bøgerne findes også som lydbøger:
"Tiberius"-bøgerne af Renée Toft Simonsen (Politikkens Forlag)
"Sigurd fortæller"- bøgerne af Sigurd Barrett (Politikkens Forlag)
"Villads fra Valby" - bøgerne af Anne Sofie Hammer (Høst & Søn)
"Vitello" - bøgerne af Kim Fupz Aakesson (Gyldendal)
”Mustafas kiosk”, ”Lille frø” og ”Min mormors gebis” af Jakob Martin Strid (Gyldendal)
"Anton og Molly" historierne af Lars Daneskov (Politikkens Forlag). Der er fire: "Tro, håb og gorgonzola", "Tøselus og vinkeflæsk", "Dig mig og Lama" og "Smørhår og duksedrenge"
Ole Lund Kirkegaards bøger er evergreens og både sjove og skønne, og det samme gælder Astrid Lingrens universer. Også faktabaserede billedbøger om natur, fx om elefantens liv på savannen eller om tekniske konstruktioner, appellerer til mange børn i alle aldre.
Vent og gem
Vent med bøger om Harry Potter, Ringenes Herre og andre i den kaliber. De er langt mere interessante, når dit barn har fået større referenceflade. Bøger vokser i oplevelsesværdi, hvis de kommer ind i livet på rette tidspunkt. Det samme gælder film. Brug aldersvejledningen på filmene - det handler ikke kun om, hvorvidt filmene er for uhyggelige, men også om dit barn forstår handlingens kompleksitet. Børn på 5 år er konkrete i deres forståelse af verden. Først i 10–12 års alderen begynder de at abstrahere, læse mellem linjerne og forstå indforstået humor. Så vent.
Det er et stort gode, at vi i Danmark har gratis adgang til biblioteker. Benyt dig af det – spørg den lokale børnebibliotekar om bøger, der passer til dit barns alder.