Morgenmaden starter dagen

Helle Brønnum Carlsen

God tid om morgenen er ikke det, de fleste prioriterer – og det er ikke nemt! – men en stresset morgen sætter sig i børn som en dårlig begyndelse. Ikke alle børn er morgenfriske, og netop de børn har brug for tid til at vågne. Ellers har de for eksempel ikke appetit til den vigtige morgenmad. Her er lidt ritualer en god ting, så man ikke skal tænke alt for meget. Her kan du se vores tips til gode morgener.

Morgenmaden kan ikke springes over

Morgenmaden kan ikke springes over, sådan som nogen tror. Når vi vågner om morgenen, er det længe siden, vi sidst har spist, og blodsukkeret er lavt. Hvis vi så ikke spiser noget, er der intet til at skabe energi, og vi får svært ved at koncentrere os og være veloplagte. Samtidig betyder det manglende måltid, at vi – især børn – får svært ved at indhente de næringsstoffer, vi skal have i løbet af en dag.

Morgenmad bidrager ofte med grove kornprodukter, frugt og mælkeprodukter, som ikke altid indgår på samme måde i resten af dagens måltider.

Helle Brønnum Carlsen

De voksne og unge mennesker, der vælger at springe morgenmaden over, fordi de tror, at de taber sig, tager så grueligt fejl. De fleste undersøgelser viser, at det stik modsatte sker.

De danske kostråd angiver, at ¼ til ½ liter mælkeprodukt om dagen er passende i forhold til danske kostvaner. Når man spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost. Vælger man de magre mejeriprodukter, får man alle de gode næringsstoffer og mindre mættet fedt.

Altomkost.dk

Det stabile blodsukker

Blodsukkeret skal hæves efter en god nats søvn, og det sker kun, hvis du giver din krop lidt at spise. Morgenmaden behøver ikke være den store brunch, men blot lidt kulhydrat til hjernen (fx frugt) og så lidt mere holdbart (fx havregryn med mælk eller rugbrød med ost), så mætheden kan holde de første timer i skolen. Forskning viser, at vores blodsukkerniveau holder bedst, hvis vi både får lidt sødt til at starte kroppen med og så noget groft, der kan stabilisere og bevare blodsukkerniveauet. Det kan også være en god smoothie med frugt og syrnede mælkeprodukter. Morgenmadsprodukter med et højt niveau af tilsat sukker er ikke sagen til hverdag, da for meget tilsat sukker kan give et ustabilt blodsukker.

Har dit barn ingen morgenappetit?

Hvis dit barn ikke har appetit om morgenen, nytter det ikke at presse på med et sundt morgenmåltid. Sørg i stedet altid for, at det får lidt at drikke, for eksempel lidt mager mælk eller juice. Og stop så en fuldkornsbolle og et stykke frisk frugt i lommen på barnet, så er der lidt at gumle på, når appetitten melder sig op ad formiddagen. Den første pausemad er væsentlig for, at dit barn kan holde til to lektioner mere før frokost og til sjippning, fodbold eller anden bevægelse indimellem.


Kontakt kundeservice
87 31 21 40

Mandag og onsdag kl. 10.00 - 12.00
Tirsdag og torsdag kl. 13.00 - 15.00
Fredag lukket for telefonisk henvendelse

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv inspireret til lækre og sunde madpakker og få artikler om skolestart og skoleliv.

Ved tilmelding accepterer du, at du vil modtage elektroniske nyheder på mail, telefon og sms fra Skolemælk.dk med nyheder om Skolemælks produkter, tips, gode råd og relevante artikler om børn, kost og skole. Disse nyhedsbreve kan til enhver tid afmeldes via link i hvert nyhedsbrev.

Du er nu blevet tilmeldt vores nyhedsbrev.

Du opstod en fejl. Prøv venligst igen senere.