17 gyldne grøntsagsregler

Helle Brønnum Carlsen

  1. Start tidligt. Giv dit barn forskellige grøntsager allerede fra 6 måneders alderen. Når først dit barn er fyldt 1 år, bliver det mere skeptisk. Men nu er dit barn jo 6 år – og det er stadig ikke for sent at give det smag for grønsager.
  2. Du er forbillede. Spis selv grøntsager, når du er sammen med dit barn og udtryk din glæde ved det både i kropssprog og med uhm-kommentarer. Dit barn lærer, gennem det du gør.
  3. Forsæt med at byde på nye grøntsager. Hvad du ikke kan lide i dag, kan du måske lide i morgen. Bliv ved at byde på nye grøntsager og lad dit barn smage og sige, hvad det smager af – ikke om det kan lide det.
  4. Accepter dit barns fravalg. Det er helt i orden, at dit barn bare ikke kan lide nogle få bestemte grøntsager – find alle de andre i stedet.
  5. Grønt i mundrette bidder. Børn (og voksne) elsker sprøde grøntsager, som de kan gnave i. Lær dit barn at spise mange og nye grøntsager ved at stille rå grøntsagsstave frem og fortæl en historie om de nye grøntsager. Begynd med det kendte som agurk og gulerod og lad det så vokse videre derfra.
  6. Bland frugt og grønt. Server de grove grøntsager med frisk og evt. knasende frugt som æbler, pærer, ananas eller tørrede bær. Det kan være finthakket kål med æble og granatæblekerner eller blomkålsflager med pære og tørrede tranebær.
  7. Grøntsager i ovn får sødme. Mange grøntsager bliver sødere, når de ”bages” i ovnen. Det gælder for eksempel rødbeder, gulerødder, løg og tomater. Bag dem tørt og sæt dem frem som snack - så glider de lettere ned.
  8. Inviter kammerater til mad. Børn bliver inspireret af hinanden. Så det er en god ide at invitere små venner på besøg i ny og næ og lade dem være med til at komponere en af salaterne.
  9. Inddrag børnene. Når du inviterer dit barn med til indkøb og madlavning, vil det blive mere interesseret i at smage på maden. Lad dit barn skære grøntsager ud og giv det rollen som smagsbeskriver, der skal fortælle hvad de forskellige grøntsager smager af. Så kan det være, at nogle af dem bliver til nye favoritter.
  10. Brug ulvetimen som motor. I ulvetimen sidst på eftermiddagen er mange børn så sultne, at de næsten automatisk giver sig til at gnaske løs af det, der bliver sat frem. Så sæt sprøde, let tilgængelige grøntsagshapser frem og ophøj dem til noget hyggeligt.
  11. Lækker dip som tilbehør. Dip får alt til at glide bedre ned, og det behøver ikke være fed dyppelse. Der er masser af muligheder med magre mælkeprodukter som skyr eller yoghurt, der så kan smages til med mange forskellige krydderier og krydderurter.
  12. Giv dit barn indflydelse. Men sæt rammer. Du kan spørge, hvilke tre rodfrugter skal vi lave fritter af i dag, eller hvad synes du skal i salaten i dag. Det giver mulighed for at føle medbestemmelse, uden at barnet bare får lov at vælge grøntsagerne fra.
  13. Kødsovs er en god camouflage. Men du skal ikke snyde dit barn. Hvis det ikke spørger, er det jo ok, at der er kommet revet løg, courgette og gulerod i tomatkødsovsen, men hvis det ikke er sagen, så hold dig til de rene varer.
  14. Ritualer kan skabe sunde vaner. Ritualer skaber tryghed, og hvis du samtidig frister med fint udskåret grønt som appetitvækkere i køkkenet og byder på flere forskellige farver og former, kan snacken før maden blive et fast mønster lige som den friske frugtsmoothie på bestemte eftermiddage, hvor der er tid til det.
  15. Hold afstand. Mange børn kan lide at vælge til og fra selv, så lad grøntsagerne være i hver sin skål så dit barn kan blande efter egen lyst.
  16. Husk selv at snuppe en snack. Hvis I nærmest gør det til en kamp om, hvem der får lov at få fleste agurkestave, bliver det ekstra attraktivt at spise dem.
  17. Lav din egen køkkenhave. Enten i jeres have, på jeres altan eller i en urtepotte i vindueskarmen,  og ellers kan I gå på opdagelse i en velassorteret grønthandler og lave quiz om, hvad de forskellige grøntsager hedder, smager af og kan bruges til.