NÅR NOGET NYT MÅ BEGYNDE

NÅR NOGET NYT MÅ BEGYNDE

Vi ved det alle sammen: Det kræver overvindelse at gøre noget, man aldrig før har gjort. At tage hul på et nyt kapitel, at gå i gang med noget ukendt, at bevæge sig ind på et fremmed område. Det er altid utrygt - mere eller mindre - og vi må lige tage os lidt ekstra sammen, lige overvinde de ubehagelige følelser, der tilskynder os til at vende om og skynde os tilbage til det velkendte og trygge. 

Vi ved også, at den går ikke. Verden kan lynhurtigt blive snæver og lukket - uinteressant og stillestående. Kedelig! Der må nye udfordringer til, og hvo intet vover, intet vinder. For slet ikke at tale om de situationer, hvor vi skal  - må bide i det sure æble og foretage os noget, vi dybest set helst var fri for - af ren og skær nødvendighed. 

Skolebegyndelse 

Vi har vores voksne erfaringer af den type at trække på, når vores børn er nået til det tidspunkt, hvor de skal begynde i skole. August i det kalenderår, hvor de fylder 6 - med mindre noget helt særligt gør sig gældende. 

Mon ikke de fleste børn er spændt på at komme i skole? Hvor 'spændt' rummer hele spektret fra 'glæder sig vildt' til 'tør ikke, vil ikke, nægter totalt!' Uanset hvor i følelses-spektret jeres barn befinder sig, får I som forældre brug for jeres voksne kompetence udi at overvinde begynderusikkerhed, når første skoledag nærmer sig. Sådan, at I kan gelejde ungerne bedst muligt gennem den nødvendige skolestart. 

De store forventninger 

'Glæder sig vildt'-børnene er selvfølgelig optændt af dejlige følelser, forventning og lykkelige forberedelser, glæde over ny skoletaske og madkasse, og deres største risiko er, at de bliver skuffede. De er den slags børn, der kan komme hjem efter første skoledag og erklære, at skolen er en skuffelse, og at de i øvrigt ikke engang har lært at læse. Som forventet. Som stillet i udsigt af - far og mor? 

Jeg minder lige om, at børnehaveklassen er tænkt som et forberedelsesår til den egentlige skolegang. Som en bro mellem børnehave/ leg og skole/ undervisning. I Folkeskoleloven om børnehaveklassen står i § 11: 

"Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv." 

Har du lyst til at læse mere om formålet med og indholdet af 0. klasse, så kan du gøre det ved at følge linket: Fælles mål, børnehaveklassen

Men - lad nu være med at love børnene for meget. Lad være med at male skolegangen lyserød. De bliver forhåbentlig (- og sandsynligvis) glade for at gå i skole, få nye venner, lære noget og opleve tilfredsheden ved at blive dygtigere og dygtigere. Men det kræver selvfølgelig en indsats. Et stykke arbejde - ligesom alt muligt andet. Og det tager tid … hvilket selvfølgelig ikke betyder, at forventningens glæde skal tages fra ungerne. Glæden skal blot helst handle om noget realistisk. 

Nervøs og urolig 

I modsatte ende af spektret har vi de børn, der er usikre og nervøse over den kommende skolegang. Hvis jeres barn hører til her, foreslår jeg, at I lige tjekker, hvad der er kernen i barnets uro. Har det hørt nogle grimme historier om, hvad der kan ske i skolen? Har barnet dårlige erfaringer med sig fra børnehaven, som nu bliver overført på skolen? For få venner, for mange nederlag? Eller er det nu, I opdager, at jeres barn helt generelt har for lavt selvværd? (Kort: Læs mere om selvværd, hvad det er og hvad det betyder, ved at følge linket til min tekst her på siden: Selvværd er det helt centrale

I må selvfølgelig gribe situationen an svarende til, hvad I finder ud af om jeres barn. Igen: Jeg anbefaler, at I undgår skønmalerier. Realisme er altid det sikreste. Men husk også, hvis du selv har haft en skolegang, hvor du ikke trivedes: skolen er anderledes i dag end for ti, tyve og tredive år siden. Dit barn begynder i en anden - og forhåbentlig bedre - slags skole, end du gjorde. Lad være med at præsentere dit barn for dine egne dårlige erfaringer. 

Det vigtigste er nok, at I lytter til jeres barn. Giver urolige hende eller ham mulighed for at tale om, hvordan hun/ han har det - uden at I bestræber jer på at tage uroen væk. Den må godt være der. Den er ikke behagelig, men den er udtryk for, hvordan jeres barn har det, og barnet må gerne erfare, at dét er tilladt. At have det følelsesmæssigt, som man nu har det, også når det drejer sig om de besværlige følelser, som vi alle helst var fri for. Følelser er altid signaler om noget inde i os - om vi får mødt vores behov eller ej. (Her er der også mulighed for lige at læse lidt mere - via dette link: Følelserne fortæller os, at vi er i live

'Mit barn skal i skole' 

Forhåbentlig har I for længst modtaget et eksemplar af 'Mit barn skal i skole'. Hvis ikke, kan I bede skolen om at bestille bogen hjem - den er gratis, produceret af 'Skolemælk' og fyldt med informationer, gode råd og overvejelser til skolebegyndernes forældre - og uden reklamer … 

I bogen kan I få yderligere oplysninger om de glæder og mulige problemer, der er almindelige i forbindelse med skolestarten. Blandt andet! Der er også opskrifter på skole-brugbar mad, noget om at færdes i trafikken, artikler om børn og medier - osv. Og endelig:  Er der mere, I gerne vil vide om jeres nye, lille skolebarn, kan I til enhver tid spørge mig via brevkassen her på skolemaelk.dk. 

Rigtig god skolebegyndelse! 

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk