UGE SEX

UGE SEX

Vi befinder os i uge seks, mens jeg sidder og skriver dette. Eller Uge Sex, burde jeg måske kalde den, for denne uge er den årligt tilbagevendende, hvor organisationen Sex & Samfund sætter særligt fokus på seksualundervisning af børn og unge. 

'Uge Sex' er en gratis, landsdækkende undervisningskampagne rettet mod børn fra 2. klasse og opefter. Ugen har som generelt formål at øge børns og unges viden om samt styrke deres handlekompetence i forhold til trivsel, rettigheder, relationer, seksualitet og sundhed. Der ud over er der altid et særligt tema, som i år er 'familier'. 

Sexfikseret samfund 

Jeg behøver næppe at servere nogen form for bevis for den påstand, at vi i dag i Danmark (og sikkert mange flere lande) lever i et ganske sexfikseret samfund. Det er vanskeligt at undgå at opdage. Jeg personligt er temmelig mæt af at blive præsenteret for de kvindefremstillinger i det offentlige rum, som næsten ikke kan andet end demonstrere 'jeg er parat til sex'- agtighed. Altså! Der er ikke noget i vejen med sex eller med at være sexet, men tilværelsen rummer andet og mere end det - og kvinder kan altså være ikke så lidt andet og mere end blot sexede. Vis også det, tak! 

I denne sammenhæng er det interessant at bemærke, at hvor det førhen var utilstedeligt at udstille sin seksualitet for slet ikke at tale om at udfolde den, er det i dag næsten omvendt. Vi bør være sexede, vi bør boltre os på lagnerne, lystigt og ofte - ellers står det ikke helt rigtigt til. Ellers er vi utrendy - og det er måske her, vi finder forklaringen på, at de store børn har vældig travlt med at fortælle, at de 'ved alt det nødvendige' om sex - det behøver de ikke at blive undervist i. Eller tale med far og mor om. 

Jeg kan oplyse, at det ikke passer. De ved ikke tilstrækkeligt - hvis de gjorde, havde vi færre provokerede aborter og færre tilfælde af den seksuelt overførte & lumske sygdom klamydia. Jeg ved også, at selv om seksualundervisning er lovpligtig i alle folkeskolens klasser, fra børnehaveklasse og opefter, så lever den en noget nedtonet tilværelse mange, mange steder. Sex & Samfunds initiativ er helt på sin plads. 

Børn er seksuelle væsner 

Det er også på sin plads at have småbørns seksualitet med i sin forældrebevidsthed. Børn er seksuelle væsner. De er det på en anden måde end voksne - skiftet sker i puberteten - men selv nyfødte reagerer med kropslig, fysisk nydelse, når de bliver rørt ved. Ikke kun på, men måske især på kønsorganerne. Mit lille barnebarn var ikke et år, før han opdagede, at det var interessant at få fingre i den lille tissemand, når der blev skiftet ble, og hive i den! Piger er desværre lidt mindre heldigt udstyrede i denne sammenhæng: deres kønsorgan er sværere sådan lige at opdage. 

Voksne skal selvfølgelig ikke beskæftige sig med børns kønsorganer, i al fald hverken mere eller mindre end de beskæftiger sig med resten af barnekroppen. Det kan de overlade til ungerne selv, og det finder ungerne selv ud af, ind imellem på en måde, som gør deres forældre lidt forskrækkede. Det store spørgsmål er her: er det, som mit barn gør, normalt? 

Normal børneseksualitet? 

Vi er vældig fintmærkende, når det kommer til måder at udtrykke seksualitet på. Vi ved ret præcist, når måden, stedet, situationen, tidspunktet passer til den seksualitet, der bliver udtrykt. Et kys i et offentligt rum er acceptabelt indtil en vis grænse. Bliver den overskredet, kan det virke - ja: grænseoverskridende. Hjem i soveværelset med jer, det her er en banegård! Og vi andre gider ikke være ufrivillige deltagere i jeres private - og for seksuelt betonede - møde. 

Jeg kunne fortsætte med eksempler på 'upassende' seksuel opførsel, men det er nok ikke nødvendigt. Vi ved, hvornår et udtryk for seksualitet er i orden, og hvornår det ikke er. I al fald, når det gælder voksne, seksuelt voksne. Men hvad med børn? 

Når børn 'piller' 

Jeg er for nylig blevet præsenteret for en historie om børn og sex. Den er en variation af historier, som jeg har hørt en del gange før. Et par drenge, 6 år, har for entusiastisk været i gang med hinandens kønsorganer - på foranledning af den ene af dem. Den andens forældre er forskrækkede og klager til den førstes, som egentlig tager det meget roligt, men alligevel er lidt i tvivl: er der noget forkert på færde? 

Forældres fantasi fejler som regel ikke noget, når det gælder vores børns sikkerhed og trivsel. Ubehagelige forestillinger om usund fejludvikling, overgreb osv. stikker de grimme hoveder frem, og spejler som altid vores egne erfaringer, vores eget indre landskab. Som altid er det lige her, det er krævende at være forælder, for det er nu, der skal vurderes, afbalanceres, sorteres og besluttes. 

Nu var hverken forældrene eller jeg til stede i situationen, hvor de 6-årige var i gang med at pille ved hinanden (- eller det, der er værre!!), så den eneste målestok, vi kan støtte os til, er: hvordan har drengene det med det skete? Vurderet så neutralt, altså uden at blande sit eget ind i det, som det nu kan lade sig gøre. Var det sjovt, dejligt, spændende og måske lidt flovt for sønnen? Eller er han trykket, bange, ked af det som tegn på, at der er foregået noget, han ikke syntes om? Og, vigtigt: hvis han har det ubehageligt, er det så som følge af pilleriet eller som følge af mors ansigtsudtryk og fars stemmeføring? 

Børn er yderst følsomme over for forældrenes reaktioner, og aflæser de noget, der ligner ubehag, i fars/ mors ansigter - eller andet i deres reaktioner, som signalerer: forkert!!, ja så bliver det, der i situationen måske var fis og ballade og aldeles uskadeligt, lynhurtigt til 'jeg har gjort noget forkert'. Og først her sker skaden. 

Samtidig med, at vi ansvarlige voksne således må prøve at skelne eget gods fra det, der foregår lige her og nu, må vi selvfølgelig tjekke, at der ikke er sket noget forkert. Det er ikke ret sandsynligt, at en 6-årig begår noget, der ligner seksuelt overgreb mod en anden 6-årig, men det kan forekomme, fx hvis de to er meget forskellige i kraftfuldhed ol., og i givet fald måles på 'offerets' reaktioner. Og er der foregået noget, der kan minde om overgreb, ja, så må der selvfølgelig gribes beskyttende og belærende ind på en måde, der passer til den aktuelle situation. 

Respektere normerne - og de andre 

Men ellers: lad ungerne pille i fred. Ved sig selv og ved hinanden. Hold øje med mulig skævhed i relationen, og hold øje med, at optagethed af kønsorganernes kildren ikke er en erstatning, en form for trøsten sig selv, fordi der et andet sted i livet foregår noget, som er for sørgeligt eller skræmmende. 'Øl er til tørst, ikke til trøst' lød et slogan engang. Det samme gælder sex: ikke for  børn at trøste sig med. 

Og endelig: lær ungerne, at alt det med sex hører privatlivet til. Man onanerer ikke i klassen, i supermarkedet, eller i det hele taget når andre er til stede. Man respekterer omverdenens normer omkring sex, for ellers er det, der bliver ballade. (Husk: det er forældrenes opgave at præsentere samme normer for børnene.) Og så må børn selvfølgelig ikke, heller ikke i denne sammenhæng, gøre noget mod andre, som de andre ikke bryder sig om. 

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk