Følelserne fortæller os, at vi er i live

Janne Hejgaard

Vores følelser fortæller os noget om vores behov, og hvordan de bliver mødt. De er nemlig beskeder fra os selv til os selv om, hvorvidt vores behov bliver mødt/ opfyldt eller ej. Hvis vi får det, vi har behov for, skabes behagelige følelser i os. Vi bliver glade, tilfredse, trygge, lettede, overraskede, fredfyldte, tillidsfulde - osv. Hvis vi ikke får det, vi har brug for, skabes ubehagelige eller smertefulde følelser i os. Vi bliver bange, kede af det, vrede, irriterede, forskrækkede, utrygge, trætte, mistroiske - osv.

Følelser er signaler

Følelser er signaler, der fortæller om, hvordan vi har det med et eller andet. Deres signalfunktion er sådan indrettet, at såvel følelsen som dens udtryk eller signal bliver ved med at være i kroppen, indtil den/ det er blevet opfattet og handlet på. Det betyder, at det underliggende behov er blevet mødt, eller man opgiver og 'oversætter' sit behov til noget, der er mere inden for rækkevidde. Et barn, der ikke får mødt sit behov for tryghed, bliver ved med at være bange, indtil mor eller far kommer og tager det op i favnen, eller det - i mangel af bedre - får fat i sin yndlingsbamse og kan klamre sig til den.

Hvis følelsessignalet ikke bliver opfanget og reageret på, kan resultatet være, at det bliver forstærket. Det barn, der ikke får sit behov mødt, giver sig måske til at græde voldsommere, skrige højere eller trampeT sine ting i stykker i håbet om at blive hørt.

Alle følelser, behagelige som ubehagelige eller smertefulde - smerte forstået på en skala fra nålestik til uudholdelig - er således betydningsfulde. Alle følelser er brugbare og nødvendige og vores helt egne, private tilbagemeldinger på det, vi er midt i, og følgelig kan følelser bruges som vejvisere. Det gælder både 'fysiske' og 'psykiske' følelser.

Følelser er tilskyndelser til at handle

Det er helt selvfølgeligt for os at bruge de 'fysiske' følelser som vejvisere. Hvis jeg bare én gang har lagt min hånd på en hed kogeplade og mærket den smerte, der straks skabes i min håndflade, husker jeg, at det skal jeg lade være med. Man kan sige generelt, at følelser er tilskyndelser til at handle på sådanne måder, at noget ubehageligt eller smertefuldt holder op, og noget behageligt bliver ved. Vores følelser er en del af vores overlevelsesudstyr som levende væsner.

Føle - udtrykke - handle

Følelser er kemiske reaktioner i kroppen, som man ikke kan styre. Man kan altså ikke gøre for sine følelser. De kommer bare. Men man vælger selv de handlinger, som man knytter til sine følelser, og de er bl.a. præget af det sociale miljø, man lever i. Tænk bare på de forskellige måder, sorg udtrykkes på rundt om på kloden. Når vi lærer vores børn om følelser, skal vi derfor skelne mellem 1) deres følelser - hun er fx glad, 2) dens kropslige udtryk- hun griner, og 3) den dertil knyttede handling - hun giver dig et knus.

Vi kan fortælle børn, at vi fx ikke kan lide den måde, de handler på, når de er vrede, og få dem til at opføre sig på en anden måde. Men vi kan ikke få dem til at lade være med at blive vrede. Budskabet må være: 'Det er i orden, at du er vred, men du må ikke slå.' 'Det er i orden, at du er ked af det, men du må ikke rive dine tegninger i stykker.'

Følelser tilhører os selv

Følelser er altså noget, der foregår inde i os selv, og som udelukkende tilhører os. Det er derfor en misforståelse, når vi fx siger: 'Stig gjorde mig så vred'. Vrede opstår, fordi der er noget, vi har brug for og ikke får. Det uopfyldte behov er den direkte årsag til vreden. 'Stig's opførsel kan forhindre, at man får sit behov opfyldt, men han er kun indirekte anledning til vreden.

Hvis vi derfor leder efter det uopfyldte behov i stedet for at skælde ud på 'Stig', og bruger vores energi på at finde ud af, hvordan vi så kan få fat i det, vi har brug for, bruger vi vreden konstruktivt.

I forhold til børn kan vi vænne os til at reagere på fx deres vrede ved at sige til dem: 'Ok. Du er vred. Hvad er det, du gerne ville have haft i stedet for?' Og når barnet ikke er i stand til at give os et brugbart svar, kan vi låne det ord og begreb som beskrevet i At tale sammen med fokus på følelser og behov. Det vil lære dem at bruge deres vrede - deres følelser - på en nyttig måde.

Forældres håndtering af børns følelser

Det er forhåbentlig overflødigt, men jeg nævner det alligevel: Det bringer ikke noget godt med sig at prøve at undertrykke eller fjerne sine børns følelser. Drenge har brug for at vise deres sorg eller smerte ved at græde, lige så vel som piger har. Og piger har brug for at vise deres vrede ved at hæve stemme og sige 'nej!', lige så vel som drenge har.

Når vi trøster vores børn, skal vi ikke gøre det ved at prøve at få de smertefulde følelser til at gå væk. Det kan vi slet ikke, vi kan højst få barnet til at undertrykke sine følelser, og det kommer der ikke noget godt ud af. Det mest konstruktive er at gøre barnet klar, at dets følelser er helt i orden - og så at være der for barnet i det omfang, det har brug for. Være en empatisk forælder. Det vil bl.a. lære barnet, at noget kan gøre forfærdelig ondt - og så gå over. Det vil lære barnet at håndtere smertefulde følelser, og det får alle mennesker brug for at kunne.

Denne tekst er beskyttet af dansk ophavsret.
Dele af den må citeres med tydelig kildeangivelse.

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk