Min søn på 7 år forstyrrer i skolen og har ingen venner

Min søn på 7 år forstyrrer i skolen og har ingen venner

Hej Janne

Jeg skriver til dig, fordi jeg søger noget råd og vejledning ifht. min søn. Han er 7 år. Problemet er, at han er meget forstyrrende i skolen. Han har siden skolestart i 0' haft mange skiftende lærere, og nogle har det fungeret fint med, mens andre har han ligesom skullet 'prøve af' og har forstyrret utrolig meget.

Han har siden skolestart haft meget negativ ladet kontakt i skolen, og ca 1 gang om ugen bliver der skrevet hjem om, at han ikke hører efter, forstyrrer eller laver alle mulige andre ting. Og jeg skal tale med ham om det, og det gør jeg selvfølgelig.

Han ved godt, han forstyrrer, men ved ikke hvorfor. Hver gang han har fået en ny lærer, er der gået ca 14 dage, og så har de skrevet hjem eller bedt om et møde.

Jeg vil rigtig gerne hjælpe ham eller finde ud af, hvad der gør, at han kommer til at forstyrre. Noget skyldes nok, at han har svært ved at koncentrere sig og fordybe sig.

Han kommer også til at drille de andre, skubber eller slår og siger, at 'det var jo bare for sjov'. Han har åbenbart ikke helt forståelse for, hvor grænsen går, og forstår ikke signalerne, som de andre sender. Hvilket også resulterer i, at ingen spørger ham om legeaftaler. Han fortæller også ofte historier, som ikke passer, og siger bagefter: 'Ej, det var bare for sjov'. Vi taler ofte om, hvordan man er en god ven. Men han glemmer det, når han er i det.

Ofte i skolen må han ikke være med i de andres lege eller forhold, fordi han kommer til at gøre dumme ting, så de andre ikke gider have ham med. Det hele virker meget negativt, og jeg vil gøre hvad som helst, for at vi kan vende det.

Han kommer også til at drille, når han går til noget efter skole. Træneren kommer og siger til mig, at han ikke virker, som om han gider, og hvis han skubber osv, kan han ikke være med. Og han vil rigtig gerne gå til de ting, men det er, ligesom om han ikke ved, hvordan han skal være.

(Han havde en ret turbulent barndom de første 3 år af sit liv med en far, der havde svært ved at tilsidesætte egne behov, og som beskyldte mig for mange ting, som han involverede min søn i. Det resulterede i en retssag, hvor jeg fik forældremyndigheden, og han har ikke set sin far i 4 år.)

Hilsen en noget frustreret mor


SVAR

Kære noget frustrerede mor,

jeg bliver altid så ked af det, når jeg hører om forældre, som ikke opfører sig som forældre - ligesom du nu fortæller om din søns far. Det går jo altid ud over børnene.

Din søn forstyrrer, gør dumme ting, driller og skubber, skriver du. Han gør det så meget, at hans klassekammerater ikke rigtigt gider have med ham at gøre, og så lærerne gang på gang henvender sig til dig og beklager sig - og sådan har det været siden skolestart.

Min første tanke er, at din søns opførsel er udtryk for, at han er meget vred - og jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at overveje, om det har noget med hans far at gøre. Hans far handlede på nogle måder, som gik ud over jeres 0-3 år gamle søn, og siden har han ikke været til stede. Det er let for mig at forestille mig, at din søn har meget at være vred over, og han er sandsynligvis for lille til at være bevidst om det.

'Hvor er min far?' spørger han måske på et eller andet niveau sig selv. 'Hvorfor er min far ikke her og passer på mig og hjælper mig?' Og tilsvarende.

Historier, som forklarer og/ eller trøster

Børn vil så gerne tro, at de har en far og en mor, som elsker dem og er der for dem. De er tilbøjelige til at finde på hvad som helst af historier, som kan overbevise dem selv om, at det er tilfældet. Gad vide, om din søn - som åbenbart har fin fantasi til at finde på historier - også fortæller historier om sin fraværende far, som kan pynte på situationen og gøre fraværet lettere at holde ud?

Den slags historier kan være meget fantasifulde - min far er fanget af sørøvere og ingen ved, hvor han er - eller de kan være af den slags, hvor det er fx mor, som er skurken og den, der er skyld i fars fravær. Eller: Det er barnets egen skyld: 'Min far er her ikke, fordi han ikke elsker mig, og det er, fordi jeg ikke er værd at elske.'

Der er masser af muligheder for at blive meget vred.

Familierådgivning og terapi

Hvis du mener, at sådan en magtesløs vrede kan forklare din søns reaktioner, så er mit forslag, at du sørger for, at han kommer i terapeutisk behandling. I første omgang kan du kontakte skolepsykologen/ skolens PPR og fortælle dem om din søns handlemåder og om hans baggrund. Det er muligt, at du og han her kan få hjælp.

En anden mulighed er, at du finder ud af, om der findes en offentlig familierådgivningsklinik i nærheden af, hvor I bor. Du kan kontakte din lokale borgerservice, og du se en oversigt her: Familierådgivning og akut hjælp. Du kan også finde mange forskellige familierådgivninger ved blot at søge på nettet.

Sandplay

Endelig har jeg også god erfaring med den slags privat - og selvbetalt - terapeutisk hjælp, som hedder 'Sandplay'. En sandplayterapeut arbejder med et utal af figurer, som placeres i en stor sandkasse, og det er ved hjælp af den slags konkrete genstande, at barnet kommer i kontakt med sine egne, indre landskaber. Det passer fint til mindre børn som fx din søn.

Du kan finde en oversigt over danske sandplayterapeuter her: Dansk Sandplayinstitut

En god terapi vil kunne hente din søns indre vrede ud til overfladen og forhåbentlig befri ham for den.

Mangler at lære noget?

Men - det kan også være, at du ikke synes, at mit forslag svarer til det, du kender. Du oplever ikke din søn som særligt vred. Det er så en mulighed, at han reagerer og opfører sig, som han gør, fordi han ikke har kendskab til andre handlemuligheder. Måske ved han ikke, hvordan han kan være, så andre børn - og voksne - synes, det er rart at lave noget sammen med ham.

Du kan overveje det, og hvis du mener, der er noget om det, ja, så må du i gang med at lære ham en bedre måde at reagere på - i samarbejde med skolen. Du kan tale med ham på en måde, hvor du har mindre fokus på, hvad han har gjort forkert i en bestemt situation, og er mere optaget af, hvad han kunne have gjort anderledes, som havde virket bedre - som ikke havde givet ham ballade. Mere om det længere nede i teksten.

I gang med at lære bedre opførsel?

Du skriver, at I ofte taler om, hvordan man er en god ven, men at han glemmer det, når han er i det. Måske er han i en hård læreproces. Hvis han nu fra begyndelsen ikke har haft erfaring med at opføre sig på en venskabelig måde, så vil det tage et godt stykke tid, før han finder ud af det. Jeg har hørt sige, at man skal foretage en ny slags handling 80 gange, før den er blevet til rutine.

Tror du, at din søn kan være i gang med sådan en proces?

Du skriver flere gange, at han 'kommer til at' - drille eller gøre dumme ting. At det er, ligesom om han ikke ved, hvordan han skal være. Forklaringen kan være, at han er i fuld gang med at lære nye reaktioner. Du vil så kunne støtte ham ved at tale med ham om, hvadhan selvmener, han kunne have gjort anderledes i en bestemt situation.

Behov og følelser

Lad os for eksempel sige, at læreren fortæller, at din søn har skubbet en kammerat, så han faldt og fik næseblod. Jeg foreslår, at du så taler med din søn med fokus på, hvad det var, han prøvede at opnå ved at skubbe. Sagt anderledes: Hvad var det, han gerne ville have haft i situationen - og ikke fik? Hvad var hans uopfyldte behov? Hvilke følelser var han fyldt af, lige da han skubbede?

Jeg foreslår, at du læser min lille tekst om behov. Du kan følge linket: Alting drejer sig om vores behov. Her kan du læse, at vores følelser er besked til os selv om, hvorvidt vi får vores behov mødt eller ej. Når man ikke får det, man har brug for, kan man blive vred eller ked af det - og meget andet. Du kan finde min tekst om følelser her: Følelserne fortæller os, at vi er i live.

Du kan spørge til din søns følelser, uden at blive grænseoverskridende, og du kan tale med ham om, hvilke følelser, han tror, at hans handling udløste i den skubbede kammerat. Endelig kan I to tale sammen om, hvordan din søn kunne have reageret, så han rent faktisk fik det, han havde behov for - fx en at lege med.

Må selv kommer med forslag til anden opførsel

Her er det vigtigt, at du lader din søn være den, som styrer. Han må selv komme med forslag til, hvad han kan gøre - og du kan så støtte ham. Dine egne forslag vil sandsynligvis passe bedre til dig end til ham, og sandsynligvis ikke kunne bruges af ham. Men du kan hjælpe ham med at finde hans egne forslag til bedre handlinger.

Det er meget mere sandsynligt, at han husker sine egne forslag, når han er i skole, end at han husker dine.

Faglige problemer?

Kan din søn følge med i undervisningen? Hvis ikke han kan, er der måske her en forklaring på, at han forstyrrer. Hvis det faglige stof ikke er til at begribe for ham, må han nødvendigvis kede sig - og så er det oplagt at lave lidt sjov og ballade. Hvis han går rundt med en masse ulmende vrede i sig, er det svært at koncentrere sig, men det er det også, hvis man er usikker på, hvad der foregår.

Hvis du ikke kender din søns faglige standpunkt, må du spørge læreren om det, og hvis der er problemer, må skolen sætte ind med nødvendig faglig støtte.

Ikke vant til grænser?

En allersidste mulighed, jeg vil nævne, er, at det kan være, din søn ikke er vant til, at der bliver sat grænser for ham. Du skriver: Han har åbenbart ikke helt forståelse for, hvor grænsen går.

Er du mon sådan en forælder, som aldrig sige nej!!! - og holder fast i dit nej? Er din søn vant til, at han må alting derhjemme? Er han en lille konge, som aldrig har lært, at han ikke er bedre end andre (- i al fald kun i mors øjne …) og at han er nødt til i rimeligt omfang at indrette sig efter andre?

Hvis det er tilfældet, ja, så må du i gang med at behandle din søn anderledes. Du må sætte rimelige grænser for ham og lære ham at respektere dit nej - for hans skyld.

Det er ikke i hans interesse at gå rundt og tro, at han har særlige rettigheder og er hævet over loven - hvis det er sådan, det er. Sådan en opførsel bryder ingen sig om - undtagen måske lige mor!

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

 

 



 

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk