Min datter på 13 år går ikke op i det samme som sine veninder

Min datter på 13 år går ikke op i det samme som sine veninder

Kære Janne,

Jeg har før fået brugbare råd af dig, så nu prøver jeg igen!

Min datter på 13 år er et følsomt gemyt, meget reflekterende, sensitiv, kvik og det man kunne kalde "gammelklog". Hun er ikke én, der gør meget opmærksom på sig selv, og i løbet af sin skoletid på mindre skoler, har hun haft svært ved at finde rigtigt nære venner. Har i perioder følt sig meget hægtet af. Socialt er hun ikke så moden som sine jævnaldrende og går sjældent op i de samme ting (fx interessere hun sig ikke for drenge, makeup, pop, tøj), hun interesserer sig mere for friluftsliv, natur, miljø, dyr, rockmusik, og er nysgerrig på politik o.l.

De sidste mdr. er hun så endelig kommet med i en lille gruppe piger, som hygger sig i skolen og har meget sjov sammen. Det har gavnet hende at blive set og accepteret, men HELT med er hun ikke. Ses fx sjældent med nogen af dem efter skole. Der er en tone i gruppen, som til tider er meget sexfixeret, og hvor min datter nærmest føler sig frastødt. Nogle af de andre piger har en grænsesøgende seksuel adfærd, som bekymrer mig og som jeg har kontaktet skolen omkring. Jeg forsøger at være rummelig - og foreslår min datter at nyde de positive og sjove ting, gruppen har sammen, og ignorere de ting, hun oplever frastødende. Vi snakker meget om, hvor forskelligt man modnes, hvordan opvækst og interesser er forskellige osv. Og hvordan hun ikke skal føle noget pres i retning af sex og drenge, bare fordi nogle af de her piger er tidligt ude.

Og nu til mit spørgsmål: hvordan støtter jeg hende bedst ellers? Indimellem har jeg jo lyst til at foreslå et skoleskift i håb om at hun kunne møde andre unge med mere "alsidige" interesser. Samtidig tænker jeg, at forskellighed også er sundt ... Men jeg er bekymret, fordi pigernes adfærd påvirker og bekymrer hende. Hun synes al den snak om sex i detaljer, er meget ulækkert. Hun bliver påduttet noget, hun slet ikke er klar til. Og hun kan indimellem have tanker/ angst omkring om hun kunne være gravid, selv om hun ved det er helt irrationelt, men jeg tænker, at det er et tegn på, at hun slet ikke er moden til at rumme alt dette endnu.

Jeg håber, det ikke virker alt for rodet.

På forhånd tak og mange hilsener fra en teenage-mor


SVAR

Kære teenage-mor,

allerførst: Det glæder mig at høre, at du har kunnet bruge mine svar. Tak!

Dernæst: Er du helt sikker på, at du mener det, når du siger om din datter, at 'hun socialt ikke er så moden som sine jævnaldrende'? For når jeg læser det, du skriver, forstår jeg det helt omvendt: at din datter er mere moden end sine veninder. For mig lyder det på din beskrivelse, som om de andre piger ligger under for en masse mode- og mediepåvirkning og derfor er optagede af drenge, makeup, pop, tøj - mens din datter er mere interesseret i friluftsliv, natur, miljø, dyr, rockmusik og politik. Jeg ved sandelig godt, hvad jeg finder mest modent af de to sæt interesser.

Medløbere ...

Jeg kan sagtens se, at der er temmelig stor forskel på, hvad din datter og de andre piger interesserer sig for, men jeg kan slet ikke se det som udtryk for forskellig modenhed. Snarere som forskel i selvstændighed, eller måske i styrken til at stå ved sig selv. De andre lyder som nogle værre medløbere …

Det er in at være fokuseret på sit udseende, på det andet køn, på sex. På popstjerner og i det hele taget alt det, som et let, problemløst og ikke kræver ret meget, hverken fysisk eller intellektuelt. Det er en direkte udløber af hele reklameuniverset, og et udtryk for, at man bilder sig ind, at det beskriver virkeligheden. Barnligt - vi voksne ved jo udmærket, at det overhovedet ikke forholder sig sådan.

Jeg har det sådan, at det er ok at have så overfladisk og tomt et interessefelt, når man er 13 år og i gang med at skabe sig selv som voksent menneske - men modent er det altså ikke. Og forandre sig skal det for pigebørnenes egen skyld - livet er jo ikke nogen amerikansk teenageserie!

Kæmper for at være sig selv

Din datter lyder til at være meget længere i sin personlige udvikling end de andre. Hun kæmper for at være sig selv, med de interesser, hun nu har - og samtidig for at få plads i det sociale rum, hvor de andre piger befinder sig. Det er ikke let, og jeg kan sagtens se, at det må føre til, at hun oplever sig hægtet af og udenfor.

Jeg ville ønske, at din datter i stedet for at opleve sig umoden/ bagud/ sexuelt barnlig osv., kunne opleve sig speciel og være stolt af det. At hun ikke syntes, at hun blev hægtet af - men oplevede, at det var hende, som selv sagde fra, når hun ikke brød sig om noget.

Jeg kan godt lide dit forslag til hende om at tage det, hun har brug for, fra den letløbende pigegruppe - og tage afstand fra det, hun ikke kan lide. Kan du ikke støtte hende i at opleve sig sej, klog, stærk, netop fordi hun er sin egen? Netop, fordi hun kan og tør være sig selv og ikke bare et får i flokken?

Hungergames

Jeg kommer til at tænke på bøgerne og filmene om 'Hungergames'. 'Dødsspillet', hedder bøgerne på dansk. Jeg er meget begejstret for dem, og hvis ikke din datter - og du! - allerede har set/ læst dem, så vil jeg anbefale, at I gør det. Hovedpersonen er en sej pige, Katniss Everdeen, som netop går sine egne veje, og det vinder hun på. At historierne - der er 3 bøger og foreløbig 3 film - så også giver en grundlæggende civilisationskritik, netop af den rige verdens tomhjernede optagethed af udseende osv., gør dem ikke ringere.

Det er muligt, at din datter allerede kender dem, men hvis hun gør, og du ikke gør, så se i det  mindste de tre film. Så har du noget at referere til i dine samtaler med din datter. Filmene er i øvrigt også billedsmukke - især nummer 2.

Bare én veninde

Ud fra hvad du skriver, har jeg svært ved at tro på, at din datter bliver set og accepteret af venindeflokken. Jeg vil snarere tro, at det er hende, der bestræber sig på at se og acceptere de andre - i så stort omfang, hun nu kan. Hvis jeg har ret i det, er der ikke meget fremtid i den relation. Din datter har brug for en - såmænd bare én - veninde, som er på samme niveau som hun selv.

Det får hun ikke nødvendigvis ved at skifte skole. Jeg foreslår, at I i stedet for taler om og undersøger, om hun kan finde en anden sammenhæng, hvor der er piger, som deler hendes interesser og modenhedsniveau. En sportsklub, en forening - hvad der nu kan være.

Opreklameret sex

Hvad angår det sexuelle pres, din datter mærker og væmmes ved, ja, så deler jeg hendes afstandtagen. Jeg siger det meget kort: Dagens samfund er fuldstændig hysterisk sexfixeret, og det går værst ud over de børn, som skal til at finde ud af at være voksen-sexuelle væsner. De kommer let til at bilde sig ind, at sexlivet ser sådan ud, som medierne præsenterer - og det er jo helt forkert.

Du kan fortælle din datter, at rigtigt meget af venindernes sexuelle snak sandsynligvis ikke er andet end snak og i virkeligheden patetiske forsøg på at virke ældre, end de er. Den gennemsnitlige alder for første samleje er stadig knap 17 år, viser de undersøgelser, som jævnligt bliver lavet. Hun kan tage den helt med ro - selv om hun slet ikke er parat til noget med sex, så er hun ikke bagud. Og i øvrigt er det overordentligt vigtigt for ens sexliv, at man ikke foretager sig noget som helst, man ikke har lyst til.

Hvordan står det til med skolens sexualundervisning? Det er oplagt at tage emnet op, og jo i øvrigt også obligatorisk. Jeg har selv skrevet mange aldeles fornuftige bøger til brug for sexualundervisning af pubertetsunge - de seneste kom i 2003.

Jeg har lyst til lige at føje til, at det sexuelle pres, som vi er underlagt i dag, har betydet, at mangel på sexuel lyst er et ofte forekommende problem på landets sexualvejledningsklinikker - har jeg læst. Så - de andre piger er ikke mere sexede end din datter. De er snarere ofre for en eller anden trend, som slet ikke tjener deres egne interesser. Sig endelig det til hende!

Den omvendte situation

Mit forslag til dig er altså, at du vender situationen på hovedet og fortæller din datter, at du er stolt af, at hun er og tør være sig selv og anderledes, og over, at hun allerede som 13-årig er så selvstændig, at hun ikke bare løber med flokken ligesom de fleste andre. Bliv endelig ved med at tale med hende om alt, hvad hun har brug for, men altså: med et andet sæt briller på.

Endelig vil jeg sige, at hele processen fra at være et barn til at blive en selvstændig voksen jo rummer, at man i stadig voksende grad finder sig selv og tør/ kan være sig selv. Nogen har det sværere med det end andre, men det er en krævende proces uanset hvad.

Der er så den retfærdighed i det, at jo mere reflekteret, man er, jo mere man tør være sig selv, selv om man er anderledes end flertallet - jo mere interessant en person bliver man sandsynligvis. Overfladiskhed og letkøbthed er altså ikke særligt interessant i længden. Det kan din datter måske også trøste sig med, hvis hun oplever sig mere udenfor end rart er. Hun ler sidst og bedst!

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk