Min dreng på 8 år bliver væk fra undervisningen

Min dreng på 8 år bliver væk fra undervisningen

Hej Janne,

Jeg er mor til 2 drenge, én på 10 og én på 8. Det er ham på 8, der giver mig flest bekymringer...

Han er nu igennem længere tid blevet væk fra dele af undervisningen. Vi kan ikke se et mønster i det, altså, det er ikke altid det samme fag. Når vi spørger ind til, hvorfor han bliver væk, kommer han som regel med en forklaring om, at han er blevet drillet i frikvarteret, var træt og havde ikke lyst, eller han hørte ikke klokken...

Nogle gange er han sammen med en anden (ikke altid den samme), andre gange er han alene. Vi kan ikke få ud af ham, hvad han laver, andet end at han siger, han bare går rundt på skolen/ udenfor. Vi har talt med skolen/ lærerne om det, og de har også lavet specielle aftaler med ham, f.eks. hvis han er ked af noget, der er sket, skal han selvfølgelig sige det til dem, og hvis han lige har brug for at være alene lidt, må han godt lige gå ud på gangen lidt. Men jeg tror desværre han tænker, at så kan han jo lige så godt blive væk...

Vi har prøvet at forklare ham, at det er den forkerte måde at gribe det an på, at han spilder sin tid og jo derfor ikke lærer noget, som er en vigtig del af hans opvækst (måske ikke lige med de ord). Og som regel siger han også bare, at det ikke sker igen...

Nogle gange har jeg lidt på fornemmelsen, at han er ligeglad, og andre gange ved jeg simpelthen ikke, hvad det er, der sker. Jeg er meget bekymret for, hvordan resten af hans skolegang skal gå, og vi har da også skolen med inde over problemet. De har foreslået noget, de kalder familieklassen, og det bliver nok også en ting, vi vil forsøge.

Men mit spørgsmål til dig er, hvad kan jeg gøre som mor, nogle redskaber til, hvordan jeg kan forklare min søn på 8, at han skal være med i timerne, uanset om han gider eller ej...

Hilsen Mor til 2


SVAR

Kære Mor til 2,

allerførst: Du skriver, at din dreng går rundt på skolen - eller udenfor. Nu ved jeg jo ikke, hvor i landet skolen ligger, men jeg undrer mig over, at skolen ikke har styr på, hvor en elev på 8 år befinder sig. Jeg går ud fra, at der ikke er grund til bekymring over det, for så ville du vel have skrevet om det, men alligevel: Det er da ikke betryggende. Jeg foreslår, at du husker skolen på, at det er deres opgave at holde styr på børnene, mens de er i skole. Ikke mindst de små.

Dernæst: Når din dreng sådan siver fra undervisningen, alene eller sammen med en anden og i et ganske uregelmæssigt mønster, så tror jeg, at det ikke har så meget med timerne og lærerne at gøre, og måske heller ikke engang med de andre elever. Hans forklaringer kan være nogen, han finder på, som han mener, de voksne vil acceptere.

Jeg tror, at din drengs forsvinden er udtryk for hans bedste bud på, hvordan han skaffer sig noget, han har brug for - og mere brug for end at lære noget eller at slippe for de voksnes bekymringer/ bebrejdelser/ utilfredshed. Og hvis han er i gang med at møde et behov, ja, så spilder han jo ikke sin tid. Så var den snarere spildt, hvis han blev i klassen.

Hvad er mon behovene?

Hvad mon det er, han har brug for? Jeg kan ikke vide det, så jeg prøver at gætte ud fra det, du har skrevet.

Din dreng har måske brug for fred og ro. Han har måske brug for at være lidt alene - eller i al fald højst sammen med én anden. Han er måske impulsstyret og følger derfor en her-og-nu indskydelse, når han af en eller anden grund ikke har den store lyst til at være i klassen sammen med de andre, til at lave det, der lige nu står på programmet. Han har måske brug for at slippe for at blive konfronteret med noget, som er ubehageligt for ham.

Eller: Måske er han lidt af en drømmer? Sådan lidt verdensfjern?

Drømmeverden?

Bliver hans opmærksomhed fanget af - en brandbil, som kører forbi eller høres i det fjerne? Følger han efter en sommerfugl eller kigger på legetøjsbutikker? Går han i sin egen fantasiverden og befinder sig i virkeligheden på Mars eller et sørøverskib?

Der er mange muligheder, og jeg kan kun foreslå dig og hans far, at I overvejer med fokus på jeres drengs behov. Det vil ret sikkert ikke gøre nogen forskel at argumentere med ham ud fra hans fremtid. Den kan han kun opleve som noget meget abstrakt, så lille han er, og uanset hvad: Fremtiden er meget langt væk, og lige nu er der noget andet, som presser mere på.

Jeg tror i øvrigt ikke, du behøver at bekymre dig om, at han bliver ved med at sive, som han gør nu. Så er han i al fald meget virkelighedsfjern!

Fagligt uengageret

En anden og ret sandsynlig mulighed er, at skolens faglige indhold ikke interesserer din dreng synderlig meget. Børn siger tit 'at det er kedeligt' som deres måde at udtrykke på, at der er noget, de ikke forstår. Du skriver ikke noget om, at han har faglige problemer, men det kan jo være, at han ikke rigtig forstår, hvad der foregår af faglige aktiviteter i timerne, og derfor er ganske ligeglad med, om han er der eller ej. Resultatet er alligevel det samme: Han lærer ikke noget. Kan det være en mulighed?

Hvis du mener, at det kan det, så er det en del af en løsning at få lærerne til at lade ham arbejde med stof, som han forstår, og som udfordrer ham i passende omfang, så han kan blive optaget af timernes indhold.

En særlig begivenhed?

Jeg vil også foreslå, at du lige overvejer, om der er sket noget særligt, som kan være anledningen til, at han for et længere stykke tid siden begyndte at sive. Var det, da han kom i 1. klasse (- eller måske 2.), og de faglige krav blev højere? Var det, da der kom en ny elev i klassen? Eller kan det være derhjemme eller i jeres nabolag, at der er foregået et eller andet, som nu fylder så meget i din drengs hoved, at der ikke er plads til tal og bogstaver?

Overvej det. Det er helt sikkert, at der foregår et eller andet i din dreng, som skaber nogle behov, som han prøver at mætte ved at følge sine tilskyndelser til at sive fra skoletimerne.

Savner en ven?

Har din dreng en/ flere gode venner i klassen? Hvis ikke, er der endnu en mulig forklaring på hans manglende tilknytning til klassegruppen. Som du kan læse i et af de andre brevkassespørgsmål, jeg besvarer i dag, så er det ikke enkelt for forældre at gøre noget for at skaffe jeres børn venner, men jeg forestiller mig, at det vil være rart for jer at finde en forklaring på hans manglende tilhørsforhold.

Spørg hans lærere, om han har venner i klassen. Jeg foreslår også, at du taler med dem, om hvad der kan gøres, som kan støtte din dreng i at få venner - hvis ikke han allerede har det.

Kollektivt ansvar?

Det sidste, jeg har overvejet, er, om det vil være til nogen hjælp at dele ansvaret ud til de andre elever i din drengs klasse. Da jeg underviste for mange år siden, havde jeg rigtig gode resultater med det, jeg kaldte 'kollektiv ansvarlighed'. Det betød kort, at den enkelte elevs problem blev forstået som hele klassens problem, hvorfor hele klassen stod sammen om at løse det.

Det gjaldt både problemer med at læse, stave og regne, med at få lavet lektier og med at komme til tiden om morgenen: De andre skiftedes til at ringe til syvsoveren og få ham op af sengen i god tid. Det hjalp hurtigt!

Jeg har tidligere skrevet en klumme om Kollektiv ansvarlighed - følg linket.

Kan det arrangeres, at eleverne skiftes til at have ansvar for, at din dreng kommer ind til timerne? Det kræver måske en bestemt forståelse - at hans problem er klassens problem, og at der er status i at få løst problemet i fællesskab. Men overvej det og foreslå eventuelt lærerne at sætte sådan et arrangement i gang.

Det vil i øvrigt have den bivirkning, at din dreng bliver omfattet af en social varme og får mættet nogle behov på den måde. Måske oven i købet de behov, han ikke får opfyldt lige nu.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk