Min søn på 13 år har en svær adfærd

Min søn på 13 år har en svær adfærd

Hej Janne,

Jeg har en dreng på 13 år, som har en svær adfærd. Han er fagligt dygtig, men gør ikke noget ud af sin skole. Hans tid bliver mere brugt på at opretholde sin plads som den populære dreng blandt sine klassekammerater.

Hans lærer synes, det er et stort problem, da han gerne vil diskutere og til tider er smart i en fart. De siger, han har en dårlig indflydelse på de andre. Han har fået et ultimatum i 6 uger, hvor han skal udvise vilje til at ændre adfærd, ellers må han flytte skole. Det er nu anden gang, han så flytter skole.

Han er selv meget glad for at gå i sin klasse og vil gerne ændre sig for at blive. Han går til psykolog for at få styr på sit lave selvværd, som vi ved, dette handler om. Han har, siden han var 4 år, hvor min mand og jeg blev skilt, været meget lukket og har svært ved at glæde sig på andres vegne. Vi snakker meget om det i hjemmet og prøver at være positive, men indimellem er det svært ikke at blive vred på ham, når han laver ballade. Han lyver tit om små ting som sine lektier, og bøger, der ikke er blevet afleveret, konflikter i skolen, som han altid prøver at sige, er andres skyld. Han søger tit en bedste ven, men får skabt uvenskab med dem og finder så en ny. Han er vellidt blandt både piger og drenge, men skolen opfatter, at nogle af kammeraterne er bange for ham.

Jeg er dybt bekymret og ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe ham på vej i en ny og god retning.

Han har mange gode sider, som desværre drukner lidt i dårlig opførsel. Lærerne er bestemt heller ikke vilde med ham, da de finder ham flabet.

Nu er det sommerferie og jeg vil så gerne styrke ham i den tid, men hvordan?

Mvh
En bekymret mor


SVAR

Kære bekymrede mor,

jeg får én klar tanke ved at læse dit brev: Din søn aner ikke, hvordan han skal handle, hvis han skal handle anderledes, end han altid har gjort. Han mangler at lære noget.

Han har åbenbart lavt selvværd, og det gør det forståeligt, at han har så stort behov for at være populær blandt sine kammerater - selv om det så betyder, at han bliver grundigt upopulær blandt lærerne. Jeg tror umiddelbart, at den smerte, det giver, at han regner sig selv for ikke særligt meget værd, bliver til at holde ud for ham, når han oplever sig værdsat af kammeraterne.

Han har lært sig nogle bestemte handlemåder, nogle særlige - flabede? - måder at opføre sig på og reagere på, som skaffer ham point hos de andre børn - men ikke hos lærerne. Og åbenbart heller ikke hos de bedstevenner, han så får, siden de bliver uvenner efter et stykke tid.

Har brug for at lære noget - og for at få nye erfaringer

Hvis der skal være håb om, at din søn skal opføre sig anderledes, må han først erfare, at han kan skaffe sig det, han har brug for (= at blive værdsat af andre, når han nu ikke selv værdsætter sig - hvad han selvfølgelig allerhelst skulle) på en anden måde end den hidtidige. Og før han kan det, må han lære en anden måde at opføre sig på. Det er ikke manglende vilje til at ændre adfærd, det handler om - men manglende erfaring med andre og mere acceptable måder at opføre sig på. Måder, der virker, og skaffer ham det, han har brug for.

Jeg kan ikke lige regne ud, hvornår perioden med de 6 uger begynder, men det gælder under alle omstændigheder om at komme i gang med den manglende læreproces så hurtigt som muligt. Det er nok dig, der må tage dig af det - men du må selvfølgelig tale med hans far, lærerne og psykologen om det, så I i fællesskab kan trække i samme retning.

Fanget i et negativt mønster

Ganske konkret betyder det, at du må tale med din søn om hans måde at opføre sig på - ikke fordømmende eller bebrejdende, men nysgerrigt og åbent. Husk, at han opfører sig, som han gør, for at skaffe sig noget, han har forfærdelig meget behov for - og ikke fordi han er uartig, uopdragen, flabet eller tilsvarende. Han er snarere hjælpeløs - fanget i et mønster, han kender, og som tilsyneladende og i al fald umiddelbart giver ham det, han har brug for.

Du kan sammenligne med at tisse i bukserne for at få varmen. Det holder overhovedet ikke i længden - men hvad gør han, hvis ikke han kender andre muligheder? Bliver ved med at 'tisse i bukserne' - eller sagt anderledes: bliver ved med at handle som altid, fordi han ikke kender andre måder, og fordi alting er værre end ikke at få anerkendelsen fra kammeraterne.

Fokus på behov

Og så må du have dit fokus på hans behov. Hans behov er drivkraften. Du og han må i fællesskab sætte ord på de behov, han prøver at møde via sin uønskede opførsel. Det vigtigste behov er sikkert behov for at opleve sig værdsat, men der er flere muligheder, som du kan finde en oversigt over her på hjemmesiden, og du kan i det hele taget læse mere om behov via dette link: Alting drejer sig om vores behov.

Jeg tror, at du næsten automatisk vil holde op med at blive vred på din søn, når du først har forstået, at han reelt er i klemme. Han vil så gerne opføre sig anderledes - men hvordan? Det må du og han tale sammen om. Når I har fundet og sat ord på det behov, han prøver at møde i en bestemt situation - ved at tale flabet, ved at være 'smart i en fart', ved at lyve mv. - så må I tale videre om, hvad han kunne have gjort og fremover kan gøre i stedet for. Som giver det samme resultat: anerkendelse fra kammeraterne. Som gør ham tilfreds med sig selv og på sigt styrker hans selvværd. Som sparer ham for ballade med lærerne og dig derhjemme.

Må fungere som 'fødselshjælper'

Det er vigtigt, at du i den slags samtaler ikke giver gode råd, men i stedet for prøver at fungere som en slags fødselshjælper: støtter din søn i selv at finde frem til andre og bedre handlemåder. Det er kun ham, der kan finde frem til andre måder at opføre sig på, som han kan bruge i praksis. Og det sker sandsynligvis ikke første gang, I har en samtale som denne. Det kræver en ny måde at tænke på, og den skal han - og du - lige finde frem til.

Du kan fx spørge ham om, hvad han mener, hans klassekammerater ser op til. Beundrer, synes er sejt/ cool/ skarpt - hvilket ord, de nu bruger. Der er garanteret andet end flabethed - som vel i virkeligheden er mod til at sige autoriteter imod. Kan han vise mod på en anden måde? Skaffe sig kammeraternes anerkendelse ad en anden vej end den flabede?

Og: Det er næppe særlig sejt at blive bortvist. Mon ikke det snarere er taber-agtigt? Og det ønsker din søn helt sikkert ikke at være.

Negativ klassekultur

Jeg overvejer, om der også skal gøres noget ved selv klassekulturen - det må du tale med lærerne om. Klassekulturen er deres ansvar - ikke din søns. Det lyder for mig, som om den nuværende klassekultur gør det positivt at være flabet. Det skulle jo gerne være sådan, at det var noget andet, som blev anset for at være positivt - at være fagligt dygtig, fx. God til sport, være en god kammerat eller noget helt fjerde. En mere positiv klassekultur kunne i al fald understøtte din søns arbejde med at skaffe sig popularitet fra kammeraterne ad en anden vej end den hidtidige.

Jeg forestiller mig også, at hvis din søn var i stand til at etablere en bedste-ven-relation, som varede længe, ville han heller ikke have så stort behov for at være populær i den store klassegruppe. Prøv at tale med ham om, hvad det kan være, som går galt i hans forhold til bedstevennerne. Igen: Ikke bebrejdende, men nysgerrigt og med det sigte at hjælpe ham til at finde en anden og bedre fungerende måde at samspille på.

I kan nå meget i løbet af sommerferien, ikke mindst, fordi din søn jo gerne vil blive i klassen, så han må være motiveret for at ændre på noget. For at lære noget nyt!

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk