Min dreng på 14 år har svært ved at finde venner

Min dreng på 14 år har svært ved at finde venner

Hej Janne

Jeg har dreng på 14 år, der bor hos sin mor og stedfar og er hos mig hver anden weekend.

Det er gået godt mellem os, men han har problemer med at finde venner, og det går ham meget dårligt i skolen. Han er dygtig nok, men har svært ved at affinde sig med jævnaldrende. Han har skiftet skole 3 gange. Hver gang er det gået fint det første halve år, men så bliver hans klassekammerater trætte af ham.

Når man spørger ham, om han har haft en god dag, siger han bare ja, selv om man kan se, det ikke passer. Han er meget til at lukke sig inde på sit værelse, og når han er sammen med andre overdriver han for at være centrum.

Jeg er meget bekymret for ham, han har ingen venner. Hvad kan jeg gøre?

Med venlig hilsen hans far - og mange tak for hjælpen


SVAR

Kære far til 14-årig dreng,

jeg er bange for, at du har givet mig for få oplysninger til, at jeg kan give dig et ordentligt svar. Jeg vil fx gerne vide lidt om, hvad det kan være, hans kammerater bliver trætte af hos ham - efter et halvt års tid. Han har svært ved af affinde sig med sine jævnaldrende, skriver du. Er han mon meget kritisk? Eller måske meget irritabel? Mangler han fornemmelse for andre mennesker og måske også for situationer? Og vigtigst: Hvordan mon hans selvværd er?

Det vigtige selvværd

Du kan læse lidt mere om selvværd og betydningen af selvværd ved at følge linket: Selvværd er det helt centrale. Jeg overvejer, om din søn har for lavt selvværd, siden han har brug for at overdrive og for at være i centrum, når han er sammen med andre. Det lyder som ude af balance. Man har ikke brug for den slags, hvis man er i nogenlunde balance og hviler i sig selv.

Du kender sikkert ordsproget 'Tomme tønder buldrer mest', og det er måske sådan med din dreng: At han ikke regner sig selv for ret meget, og derfor overdriver og gør alt for tydeligt opmærksom på sig selv i håbet om, at ingen opdager, hvor lidt værd, han selv synes, han er.

Selvfølelse og selvtillid

Selvværd består af både selvfølelse og selvtillid, som du kan læse i min lille tekst om selvværd. Din søn er dygtig nok, skriver du, så jeg gætter på, at hans selvtillid er i orden - i al fald hvad angår hans skolearbejde. Så måske er det hans selvfølelse, der er lav? Ens selvfølelse fortæller om, hvor elsket, man oplever sig - som lige præcis det menneske, man nu engang er.

Fars og mors kærlighed og accept er særdeles vigtige for et barns selvfølelse. Er din dreng på en eller anden måde i klemme mellem dig og sin mor/ stedfar? Hvordan reagerede han, da I blev skilt - og har han haft mulighed for at udtrykke og bearbejde sine følelser i den anledning? Jeg kan også spørge sådan her: bliver din sønseti tilstrækkeligt omfang? Set for sine følelser og behov? Er du i god kontakt med ham? Igen: Jeg uddyber de to begreber - at blive set og at være i kontakt - i den tekst, der er link til herover.

Det er min erfaring, at børn med et tilstrækkeligt højt selvværd er mere rummelige end børn med lavt selvværd. Din søns problem med at affinde sig med sine kammerater kan derfor også være et udsagn om, at hans selvværd er for lavt.

Ændre fokus i samtalerne

Mit forslag til dig ud fra den smule, jeg ved om din dreng, er derfor, at det gælder om at styrke hans selvværd, og måske især hans selvfølelse. Det er ikke noget, der kan ordnes sådan lige fra den ene dag til den anden. Det kræver sandsynligvis, at du må ændre din måde at tale med og i det hele taget møde din søn på - og det vil eller kan du måske ikke. Men måske har du lyst til at prøve.

Fx er det meget bredt at spørge, om 'han har haft en god dag', for hvad mener du egentlig med det? Det er alt for let at svare undvigende på. Jeg foreslår, at du spørger meget mere præcist. 'Har du spillet bold i frikvarteret i dag?' 'Fulgtes du fra skole med Xx i dag?' Eller hvad du nu kan spørge om, som du ved, svarer til hans virkelighed. Det må gerne være spørgsmål, som viser ham, at du følger med i hans hverdag og interesserer dig for, hvad han går og laver.

I øvrigt: Hvis du kan se, at han svarer noget, som du ikke tror på, siger du det så til ham? Siger du fx: 'Det er svært for mig at tro, at du har haft en god dag, når jeg ser hvordan dit udtryk i ansigtet er.' Eller: 'Hvordan din stemme lyder.' Eller tilsvarende.

Din søn lukker sig inde, skriver du også, og så er det jo svært at være i kontakt. Jeg gætter på, at I ikke er vant til at tale om hans og dine egne følelser, og at det måske vil opleves meget fremmed at skulle gøre det. Fortæller du ham fx, at du er bekymret, fordi han ingen venner har? Har du spurgt ham, hvad det helt konkret er, som sker, når klassekammeraterne bliver trætte af ham? Hvad er det, han gør, som de ikke kan lide? Om han bliver ked af det, elle måske vred?

Sætte navn på det, som ikke dur

Første skridt hen imod at forandre noget til det bedre består i, at man bliver klar over, hvad det forkerte er. Hvad det er, som ikke dur, og som man gerne vil ændre på. Og det er rigtig godt at sætte ord på, at 'få givet trolden dens rette navn', som det hedder i eventyrene. Give problemet et navn.

Lyver din søn over for sine kammerater? Praler han, altså overdriver, når han er sammen med dem? Holder han ikke, hvad han lover? Har han for travlt med at konkurrere? Mobber han dem? Slår dem? Jeg gætter bare, prøv selv at komme med dine bud - og prøv at spørge din søn, om det kan være, fordi han gør sådan eller sådan, at kammeraterne ikke vil vide af ham.

Et venskab kræver en vis - økologi, plejer jeg at kalde det. At parterne giver til hinanden og får fra hinanden i en vis balance. Så begge/ alle yder noget og modtager noget. Kender din søn den mekanisme? Og mestrer han den? Jeg foreslår, at I har en samtale om den slags. Der skal mindst to til at være venner, og din drengs måde at være på har selvfølgelig stor betydning. Det er vigtigt, at han finder ud af, hvad det er, han gør, som ikke fungerer.

Gode råd kan sjældent bruges

Husk, at din søn ikke kan bruge dine eventuelle gode råd til noget. Han har brug for, at du hjælper ham til at finde frem til, hvad han gør, som ikke dur, og videre til at finde frem til noget andet, han i stedet for kan gøre, som dur. Som betyder, at han kan få og bevare en ven - eller flere. Hvis han overhovedet er interesseret i det. Det kan jo være, at din søn er en enspænder, som egentlig trives bedst alene. Det handler om, at du må stille spørgsmål og lade ham om at svare.

Jeg har også stillet flere spørgsmål, end jeg har givet svar. Det kan være, du har lyst til at skrive igen og fortælle mig lidt mere. Så vil jeg prøve at svare dig mere præcist.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk