Min søn på snart 9 år reagerer meget voldsomt, når han bliver skuffet eller får et nej

Min søn på snart 9 år reagerer meget voldsomt, når han bliver skuffet eller får et nej

Kære Janne,

Jeg håber virkelig, at du kan hjælpe, for jeg aner simpelthen ikke mit levende råd og er så bange for, om jeg gør større skade end gavn.

Har den dejligste søn på snart 9 år, som lige er startet i 3. klasse. Han er glad og aktiv, går til fodbold og vil hellere være ude end inde.

Han har utroligt svært ved at klare skuffelser, og det vil sige, hvis han får et nej til noget, eller hvis han bliver, ja, simpelthen skuffet over, at tingene ikke lige går, som han havde håbet. Det er jo også ok, at han bliver vred og ked af det, hvis noget går ham imod, men det er måden, han reagerer på, der skræmmer mig. Han bliver ikke bare ked af det, han slår, sparker og kalder mig og sin far de grimmeste ord, og han stopper ikke - han bliver ved og ved og er slet ikke til at få i tale. Han er ved at være en stor dreng og kan næsten vælte mig, når han får de "anfald".

Igennem tiden har vi prøvet rigtig meget. Vi har holdt ham fast, vi har lavet husregler med tilhørende konsekvenser, som udløses, hvis man bryder reglerne. Vi har haft belønningssystem: hvis han ikke slår, sparker og taler grimt, har det udløst en belønning. Han er meget voldsom i sine angreb og springer nærmest op på mig og slår og niver og alt, hvad der gør ondt - det gør han. Det er, som om fanden tager ved ham, for ellers er han den sødeste dreng. Og bagefter ved han jo godt, at det ikke er i orden, men han siger, at han ikke kan stoppe det. For det ender jo ofte med, at vi bliver godt vrede på ham. Det går også ofte ud over hans lillebror på 4 år.

En anden ting, som også undrer mig, er, at han ofte går meget op imod voksne. Ikke folk, han ikke kender - der er han meget høflig. Men andre, f.eks. klassekammeraters forældre og familie. Han spiller op og siger dem imod hele tiden, og ofte kan man mærke, at folk synes, han er møgirriterende. Og handler samtalen ikke lige om ham, så skal han nok sørge for at komme i fokus.

Jeg er så usikker på, hvordan jeg skal tackle begge problemstillinger, for vil jo ikke tage selvværdet fra ham. Før i tiden var han utroligt genert og turde ikke snakke med nogen, og det vil jeg jo ikke ødelægge igen. Men meget af det, han siger, er for meget eller ikke i orden at sige, så jeg synes, jeg er nødt til at gøre/sige noget til ham.

Mit spørgsmål er, hvordan tackler jeg begge problemer? Hvad gør jeg helt konkret, når de opstår?

Hjælp hjælp hjælp. Det fylder utroligt meget i vores familieliv og splitter også min mand og jeg, da jeg nok har tendens til at være mere blød.

Mvh


SVAR

Kære Spørger,

jeg synes helt umiddelbart, at det lyder på dit brev, som om I har brug for noget professionel hjælp. Eller i det mindste hjælp til at finde ud af, om din søns måder at reagere på er resultat af det samspil, som du og hans far har givet ham - altså, hvordan I har opdraget ham - eller om den er resultat af et eller andet mentalt hos ham, som fungerer mindre hensigtsmæssigt, end det gerne skulle.

Jeg synes i al fald, at det lyder, som om din søn mangler impulskontrol: som om han simpelthen ikke kan styre sin adfærd, når han føler på bestemte måder: når han bliver skuffet eller vred. Og hvis det er noget, han simpelthen bare ikke kan, så kan du og hans far jo sætte alle mulige tiltag i gang for at tvinge ham til at styre sig - uden resultat. Han vil gerne kunne styre sig, men han kan simpelthen ikke.

Fysiske grunde - eller for eftergivende voksne

Nogle børn har nemlig af helt fysiske grunde sværere end gennemsnittet ved at lære at styre deres følelsesmæssige reaktioner. Det kan bl.a. handle om, hvordan deres hjerne er indrettet, og de har brug for særlige læreprocesser og for længere indlæringstid, end børn gennemsnitligt har. Det vil en faguddannet psykolog kunne sige meget mere om.

Andre børn kan blive 'eksplosive', fordi de har for eftergivende voksne. Børn må, fra de er ganske små, lære passende måder at håndtere de frustrationer på, som livet uvægerligt rummer. Jeg husker stadig mit yngste barnebarns ret voldsomme fysiske reaktioner, da han var 1-1½ år og fx ikke måtte få en is eller tilsvarende. Han smed sig på gulvet og hylede og sparkede - og heldigvis lod hans forældre ham bare gøre det. Is fik han ikke. Hvis de havde givet efter og alligevel givet ham det, han nu ville have - ja, så havde de lært ham, at når man hyler og sparker osv., så får man sin vilje. Tydeligvis ikke noget, det er hensigtsmæssigt at lære sine børn.

Jeg foreslår, at du overvejer, om du er så 'blød' over for din søn, at du helt uden at ville det har lært ham, at det kan betale sig at reagere så fysisk voldsomt, som du beskriver. Han lyder for mig som en 9-årig, der opfører sig som et 7-8 år yngre barn. Læs evt. den klumme, jeg har skrevet her på siden: Børn skal lære selvkontrol.

Men - det kan altså også skyldes, at han af fysiske grunde har særligt svært ved at lære at styre sine følelsesmæssige reaktioner. Uanset hvad, mener jeg, at I har brug for støtte til at lære ham at opføre sig rimeligt. Han er nu blevet så stor, at han kan gøre skade på andre med sine voldsomme reaktioner - og sker det, vil det jo være meget ulykkeligt. Jeg foreslår, at du som det første kontakter skolens PPR og får en samtale med skolepsykologen.

I øvrigt: Du tager ikke selvværd fra børn ved at fortælle dem, at du ikke bryder dig om deres opførsel. Du tager snarere selvværdet fra dem ved at lade som ingenting og ignorere dem og deres handlinger.

Usikker på sin identitet?

Du fortæller videre, at din søn i nogle sammenhænge er meget konfronterende og har travlt med at gøre opmærksom på sig selv - med mindre han er sammen med folk, som ikke kender ham. Sådan opfører børn sig ofte, hvis de er usikre på, hvem de er. Hvis de er usikre på deres identitet.

(Du kender sikkert det her med en bil fuld af unge mænd, som kører alt for stærkt, laver hjulspin, dytter, råber og har bilradioen til at drøne ud over gaden. Når jeg støder på den slags, tænker jeg altid, at her er nogle, som inderst inde er usikre på, om de virkelig eksisterer!!! - og derfor har de alt for travlt med at gøre os andre opmærksomme på, at det gør de altså. Dyt båt: jeg er her!!)

Hvis din søn har en usikker oplevelse af sin egen identitet, så kan netop konfrontationer og stærke følelser gøre ham tydeligere for sig selv. Og hvis du - og måske hans far - har været for eftergivende over for ham, så har I faktisk gjort det vanskeligere for ham at komme til at mærke sig selv. Vi mennesker danner vores identitet gennem vores samspil med andre mennesker, og jo tydeligere disse andre er, desto nemmere bliver det for os fx at opdage, hvad vi kan lide og hvad vi ikke kan lide. Hvad vi har behov for og hvad bestemt ikke. Med videre - helt enkelt sagt. Hvem vi er!

Overvej, om din søns 'angreb' kan være hans desperate forsøg på at mærke dig? Opfører han sig ligesådan, når han ikke er hjemme? Eller kan han godt styre sig, når han er i skole eller til fodbold? Og hvis han kan - hvordan forstår du så det?

Professionel hjælp

Jeg foreslår, at du læser det, jeg har skrevet i 'Mit barn skal i skole' om identitet. Det samme kan du læse ved at følge disse links: Identitetsdannelse og Kontakt, identitet og selvværd. Måske vil en klumme, jeg engang skrev, have din interesse. Den hedder Skabelsen i hinandens øjne og handler også om identitet - og før omtalte barnebarn.

Mit forslag til, hvad du ganske konkret kan gøre, når din søn får et 'anfald', er nok ikke så håndfast, som du kunne ønske. Nemmere at sige end at gøre. Men: Husk, at han nok reagerer, som han gør, fordi han ikke kan andet, og forhold dig til ham ud fra den forståelse. Lad være med at straffe osv. Lad være med at tage kampen op - sørg hellere for at holde dig fra ham, så han ikke kommer til at skade dig. Fortæl ham roligt, hvad du synes om hans opførsel - både det positive og det negative. Vær tydelig! Det er en hjælp for ham. Og få hurtigst muligt en samtale med en psykolog eller måske en familierådgiver - du kan finde en lokal på borger.dk.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk