Snobrød - verdens hyggeligste brød

Af:

Måltid: Efter skole
Antal:
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • Dej:
  • 3 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk bordsalt
  • 500 g hvedemel
  • Tilbehør:
  • pølser
  • syltetøj

Sådan gør du

1. Bland lunkent vand og gær.
2. Tilsæt olie, salt og næsten al melet og ælt dejen godt sammen.
3. Lad dejen hæve tildækket og lunt ca. 30 min.
4. Når gløderne er tilpas, deles dejen i 5-6 stykker.
5. Tril dejen til lange pølser og sno dem om grenene. Luk spidsen af med dejen, så kan I komme syltetøj eller pølser i, når brødene er bagt. Undgå at rulle dejen alt for tyk.
6. Bag brødene over gløderne uden at komme for tæt på.
7. Brødene skal være gyldne og lyde hule, når du banker på dem, og være nemme at løsne fra pinden.
8. Husk noget varmt at drikke, mens I bager snobrødene.

Øvrigt

Tænd bål en times tid før, I vil bage snobrød, så får i de bedste gløder.
Snit grene og fjern barken eller brug færdige snobrødspinde, som I kan sno brødene om.
Husk pindene må ikke være for tynde, så de knækker og falder ned i bålet. Det er også nemmere for børn at styre lidt tykkere pinde.
Grenene skal være så lange, at I ikke kommer til at sidde for tæt på gløderne. Og for at undgå, at brødet bliver brændt, skal man holde det over gløderne og ikke over ilden.