Små grøntsagstærter med grahamsbund

Af: Carina Malling Skronski

Måltid: Madpakke
Antal: 8 små tærter
Kan fryses: Ja
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • Tærtedej:
  • 300 g grahamsmel
  • 1 tsk fint salt
  • 150 g smør
  • 4 spsk vand
  • Fyld:
  • 150 g bacon (i tern)
  • 3 løg (ca. 400 g)
  • evt. 1-2 spsk olivenolie
  • 1-2 spsk eddike
  • 3 æg
  • 1 dl kvark 1 %
  • 1 dl fløde
  • 1 tsk salt
  • peber
  • revet muskatnød
  • 75 g revet ost (fx svenbo)

Sådan gør du

Tærtedej:
Fyld mel og salt i en røreskål. Skær smørret i små terninger, og smuldr det sammen med melet. Dette er nemt i en foodprocessor, hvis du har en. Tilsæt vand, og saml dejen uden at ælte for meget. Tryk dejen tyndt ud i 8 store linseforme eller portionstærteforme ca. 10 cm i diameter. Prik med en gaffel, og stil formene i fryseren i 1/2 time. Når ovnen er varm, sættes tærtebundene ind og forbager 10-15 minutter ved 200 grader (almindelig ovnvarme), til de er gyldne.

Fyld:
Læg baconterningerne på en tør pande, og sæt dem over blusset ved svag varme. Så smelter fedtet af, og det steger sprødt i “eget fedt”. Pil og hak løgene, mens baconen vendes af og til. Når baconen er sprød, tages den af panden, og løgene sauteres i resten af baconfedtet. Tilsæt evt. lidt olie, hvis der ikke er fedt nok. De skal ikke blive brune men klare og gyldne. Til slut tilsættes eddiken, og der skrues op, så den fordamper helt. Fordel løg og bacon i de forbagte bunde.
Pisk æg, kvark, fløde, salt, peber og muskatnød sammen, og fordel det over fyldet.

Bag tærterne i ovnen ved 200 grader (almindelig ovnvarme) i 15 minutter. Tag dem ud, og drys osten over, og bag dem yderligere 10 minutter. Køl dem af, inden de tages ud af formene.