Runde figenstænger

Af: Sif Orellana

Måltid: Efter skole
Antal: 25-30 stk.
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • 100 g mandler
  • 1-2 spsk vand
  • 125 g figner
  • 50 g rosiner
  • 25 g kokosmel
  • 1 tsk kakao (fx Valrhona)
  • Drys:
  • 2 dl kokosmel

Sådan gør du

Blend mandlerne til en rustik masse i en blender eller food processor. Hæld det grove mandelmel op i en skål og blend derefter de øvrige ingredienser. Tilsæt til sidst mandelmelet og blend massen sammen til den er jævn og sammenhængende. Tilsæt evt. lidt mere vand, hvis massen er for drøj at blende.

Tril figenblandingen til kugler og rul dem i et bad af kokosmel. Sæt dem på køl i en lufttæt beholder. Stik et træspyd op i kuglen og forvandl den til en sund slikkepind. Put evt. et lille stykke madcellofan og en clips omkring slikkepinden, lige inden den skal ned og ligge i madpakken som en lille sød overraskelse.

Øvrigt

De runde figensstænger er også velegnede som en lille snack om eftermiddagen, til børnefødselsdagen eller i picnickurven på skovturen.