Kikærtesalat

Af: Studerende med liniefag i hjemkundskab på N. Zahles Seminarium

Måltid: Madpakke
Antal: 2 portioner
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • Salat:
  • 1 dåse kikærter
  • 1 rød peberfrugt
  • 3 forårsløg
  • 2 spsk bredbladet persille
  • Dressing:
  • ½ tsk fintrevet citronskal (økologisk)
  • 2 spsk citronsaft
  • 3 spsk olivenolie
  • ½ fed presset hvidløg
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Skyl kikærterne, kom dem i en skål og lad dem dryppe af.
Hak peberfrugten i små tern og skær forårsløgene i tynde skiver, og hak persillen.
Vask citronen i varmt vand, og riv lidt af skallen af. Pres derefter saften af citronen.
Bland alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber.
Herefter hældes dressingen over kikærterne og de andre grøntsager, og så er salaten færdig.

Øvrigt

Salaten kan spises alene, men kan også bruges som fyld i pitabrød.
Salaten er også lækker med en ½ rød chili – finthakket og uden kerner.

Man kan også sagtens selv lave kikærterne. Brug ca. 200 g tørrede kikærter. Det tager lidt længere tid, da de skal ligge i blød natten over.