Kartoffelmad på groft rugbrød med purløg og rygeost

Af: Peter Foldby

Måltid: Madpakke
Antal: 4 madder
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • 100 g rygeost (gerne lavet på sødmælk)
  • 50 g syrnet fløde 9 %
  • 1/2 spsk snittet purløg
  • 2 skiver groft rugbrød (i tykke skiver)
  • 4-8 kogte kartofler (ca. 3-500 g)
  • 1 spsk hakket rødløg (eller efter smag)
  • 4 hakkede radiser
  • groft, sort peber

Sådan gør du

Rør rygeosten og den syrnede fløde sammen, og smag til med salt, peber og snittet purløg. Smør et pænt lag rygeostcreme på rugbrødet, fordel skiver af kogte kartofler på brødet, drys med hakket rødløg, radiser og drys til sidst med groft sort peber.

Øvrigt

Rygeostcremen kan man også bruge som en dressing til en salat, eller prøv at blande den med stykker af kogt kylling, snittet forårsløg og salat.

Energiindhold pr. stk.:

Kulhydrat: 34 gram
Protein: 7 gram
Fedt: 2 gram
Energi, kJ: 817 kJ
Energi, kcal: 163 kcal