Chunky guacamole med sunde chips

Af: Michael Poulsen

Måltid: Madpakke, Efter skole, Andet
Antal: 3-4 madpakker/snack eller appetizer til 4 pers.
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • 2 modne avocado
  • 1 fed hvidløg
  • 1 lime
  • 1 finthakket tomat (befriet for kerner)
  • 1 finthakket skalotteløg (ca. 10 g)
  • salt
  • peber
  • evt. lidt chilipulver
  • 4 tortilla
  • paprika
  • chilipulver
  • salt

Sådan gør du

Skrab kødet ud af avocadoerne, og put det i en skål. Pres hvidløg og saften fra limen ud over, og mos det hele med en gaffel. Vend tomat og løg i, og smag til med salt, peber og chilipulver. Stil på køl, hvor den holder sig 2-3 dage.

Drys tortillaerne med krydderierne, og skær hver tortilla ud i 8 trekanter og bag dem i ovnen ved 225 grader, til de er lysebrune. Brug de sprøde chips til at dyppe i guacamolen.

Øvrigt

Disse chips indeholder kun 1/5 fedt sammenlignet med traditionelle chips