Boller med ostetopping

Af: Skolemælk

Måltid: Madpakke, Efter skole
Antal: 16
Kan fryses: Ja
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 4 dl vand
  • 2 dl ymer (yoghurt eller andet syrligt produkt - brug de rester du har)
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 3 dl havregryn
  • 1 dl græskarkerner
  • 500-600 g hvedemel
  • 100 g revet ost (riv gerne en rest/skorpe)
  • 1 æg (til pensling)

Sådan gør du

Opløs gæren i det lunkne vand. Bland herefter ymer, salt, sukker, havregryn og græskarkerner i. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt godt – gerne i mindst 10 minutter. Lad dejen hæve i en time, og rul den ud til ca. 16 boller.
Lad bollerne efterhæve i ½ time. Pensel boller med æg og drys revet ost over. Bages ved 200° i ca. 15 minutter. Bollerne kan spises som de er, eller fyldes med lidt pålæg og grønt.

Øvrigt

TIP: Yoghurt, ymer og andre syrnede mælkeprodukter giver dit bagværk en dejlig smag og holder det frisk i længere tid