Nye foldere om skolemælk er sendt ud til skolerne

24. april 2018

Hold øje med postkassen. De nye skolemælksfoldere for 2018 er nu sendt af sted, og du modtager dem senest i denne uge.

Skolemælksfolderne er tiltænkt forældrene. Derfor må de gerne ligge synligt fremme på skolen, så interesserede forældre kan finde dem og læse om Skolemælksordningen.

I skolemælksfolderen kan forældre finde information om, hvordan Skolemælksordningen fungerer, hvorfor en skolemælk om dagen er et nærende tilskud til en sund kost og hvordan man bestiller skolemælk til sit barn.

Hvis forældrene tilmelder deres barn til Skolemælkordningen inden 1. august 2018 deltager de i lodtrækningen om en præmie, der kommer hele klassen til gode. Nemlig skolemælk til hele klassen hele skoleåret.