Sandwichbolle med tunsalat

Af: Helle Brønnum Carlsen

Måltid: Madpakke
Antal: 1 person
Kan fryses: Nej
Kan laves af børn: Nej

Ingredienser

  • 1 sandwichbolle (*)
  • 50 g tun i vand
  • 2 spsk yoghurt (10%)
  • salt
  • peber
  • 1 spsk klippet purløg
  • evt. 2-3 hakkede oliven (eller kapers)
  • 1 salatblad
  • Tilbehør:
  • 1/2 kogt majskolbe

Sådan gør du

Rør tunen jævn med yoghurt, salt, peber, purløg og evt. oliven/kapers.
Smag til, og smør på den gennemskårede bolle, der udstyres med salat, eller giv sprøde salatblade med ved siden af.
Læg også et par klodser af kogt majskolbe ved.

* Se evt. opskrift på Standardmodel for de nemmeste sandwich- og morgenmadsboller eller køb gode, seje grove boller.

Øvrigt

Salat er sprødt og godt i en nysmurt sandwich, men bliver ofte slattent og kedeligt, når det har ligget. Det er en god ide at have salaten med ved siden af. Så kan dit barn selv bestemme, om bollen skal åbnes og salaten lægges ind, eller om han/hun bare vil sidde og lege kanin med salaten.
Hvis man ikke pakker i boks, kan det være en fordel at lave en luftfyldt plastpose uden om salaten, så den ikke mases.

Yoghurt 10% afgiver ikke vand, som de magrere typer gør. Den er ikke så fedt som cremefraiche, men har alligevel en god, fed konsistens. Hvis barnet ikke kan lide den syrlige smag, er det muligt flere steder at erstatte yoghurt med fx hytteost.

ALTERNATIVT FISKEFYLD:
50 g røget makrel
1 spsk klippet purløg
2 tyndskivede radiser
1-2 spsk yoghurt (10%)
friskkværnet peber

Rør makrellen jævn med purløg, radiser, yoghurt og peber og smag til.

Energiindhold 1770 KJ (425 Kcal)

  • Protein: 24%
  • Kulhydrat: 54%
  • Fedt: 20%
Kontakt kundeservice
87 31 21 40

Mandag og onsdag kl. 10.00 - 12.00
Tirsdag og torsdag kl. 13.00 - 15.00
Fredag lukket for telefonisk henvendelse

Er du skole? Kontakt os her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv inspireret til lækre og sunde madpakker og få artikler om skolestart og skoleliv.

Ved tilmelding accepterer du, at du vil modtage elektroniske nyheder på mail, telefon og sms fra Skolemælk.dk med nyheder om Skolemælks produkter, tips, gode råd og relevante artikler om børn, kost og skole. Disse nyhedsbreve kan til enhver tid afmeldes via link i hvert nyhedsbrev.

Du er nu blevet tilmeldt vores nyhedsbrev.

Du opstod en fejl. Prøv venligst igen senere.