mad får mere fokus med skolerefomen

Skolereformen vil styrke undervisningskvaliteten i Madkundskab med klare mål og højere faglighed blandt underviserne. Og mad vil få større betydning som en del af skolens profilering, lyder forventningerne fra Uffe Bjerre, Lone Carlson og Helle Brønnum Carlsen, som alle har deltaget i forberedelsen af Madkundskab.


Selvom de sidste detaljer i skolereformen endnu ikke er endelig på plads, så kan landets skoleledere godt indstille sig på, at mad kommer til at fylde mere i fremtidens folkeskole. Det gælder både i den direkte undervisning i faget 'Madkundskab' - som afløser Hjemkundskab - samt i den understøttende undervisning i heldagsskolens sene eftermiddagstimer. Endvidere skal der findes nye modeller for bespisning, så eleverne kan få tanket ny energi i løbet af dagen. Arbejdsgrupper er netop ved at lægge sidste hånd på bekendtgørelsen, som derefter kommer i høring for at træde i kraft pr. 1. august 2014.

De involverede fagpersoner er fulde af forventninger til madens position i fremtidens folkeskole. Det nye fag 'Madkundskab' er således mere end blot en navneændring fra det hidtidige Hjemkundskab, vurderer Uffe Bjerre, læringskonsulent i Undervisningsministeriet.

Mere teori
Madkundskab bygges op omkring fire fokuspunkter, hhv. mad og sundhed, fødevarebevidsthed, madlavning og madkultur. "Fagets fokuspunkter er både udtryk for mere teori omkring kost og ernæring, som kobles sammen med den praktiske madlavning. Der betyder også mere fokus på eksperimenter fremfor bare at kunne lave frikadeller," siger Uffe Bjerre. Samtidigt bliver målene for undervisningen gjort mere tydelige og mere operationelle end i det nuværende Hjemkundskab, så den enkelte skole og lærer ved, hvilke kompetencer eleverne forventes at besidde efter undervisningen.

"Via Undervisningsministeriets hjemmeside får læreren god hjælp med en række eksempler på undervisningsforløb, der er opdelt i faser og delmål, som læreren kan orientere sig ud fra," siger Uffe Bjerre, som er klar til at rykke ud i landet med en møderække, hvor målene bliver gennemgået. Om alt går vel, bliver det inden skolestart i august.

Linjefag nødvendig
I Foreningen for Madkundskab, som altså allerede har tilpasset foreningens navn til de nye tider, er formand Lone Carlson ganske godt tilfreds med arbejdet bag reformens nye mål.

"Vi oplever ambitiøse mål med fokus på viden og færdigheder, som også bliver mere forenklede og mere målbare i undervisningen. Men udbygningen af kravene til elevernes teoretiske viden kalder samtidigt på linjefagsuddannede lærere, som har de nødvendige faglige forudsætninger," siger Lone Carlson, som er tilfreds med, at reformen kræver, at al undervisning skal varetages i linjefagsuddannede lærere i 2020. I den nuværende folkeskole er kun ca. halvdelen af lærerne linjefagsuddannede, hvilket flere steder har gjort faget til mere hygge end kompetenceudviklende.

"Nogle steder er der nok gået lidt for meget pandekagebagning i undervisningen, når det er klasselæreren, som står for undervisningen," siger Lone Carlson, som råder landets skoleledere til allerede nu at sikre tilstrækkeligt med faguddannede lærere i personalestaben.

Mad kan profilere
Helle Brønnum Carlsen, seminarielektor, ph.d. og skolelærer ved N. Zahles Seminarieskole, har også været med i forberedelsen af reformen. Hun glæder sig over større fokus på hendes fag og på elevernes maddannelse.

"Jeg tror, at både undervisningskvaliteten i selve skolefaget madkundskab og et bæredygtigt, sundt og velsmagende kantineudbud bliver en del af skolernes profilering. En sund skole med god madkultur er vigtig for mange forældre, hvor vi i dag ser for mange eksempler på lette løsninger med pizza og toast som dagens tilbud" siger Helle Brønnum Carlsen, som også tror på, at kreativiteten kan støttes, når det gælder de understøttende timer i de sene eftermiddagstimer.

"Her skal vi helt sikkert ind og lære af hinanden med eksempelvis skolehaver og kogekurser, hvor man læser opskrifter, måler og vejer mel og sukker som oplagt tværfaglig aktivitet - også i de små klasser," siger Helle Brønnum Carlsen, som også forventer bedre spisepauser med de længere skoledage.

"Det skulle gerne betyde, at man har knap så travlt, når lærere og elever alligevel skal være på skolen. Dermed kan alle få en bedre spiseoplevelse," siger hun. Samtidig har hun en lille bekymring for den decentrale struktur, som kun opererer med de overordnede mål, hvilket giver mere magt til den enkelte skole og skoleleder.

"Det indebærer fortsat en risiko for, at faget kan vanrøgtes, da der jo fortsat ikke er prøver. Men vanrøgt vil helt klart stride mod ånden i reformen," siger Helle Brønnum Carlsen, som samtidigt bemærker, at der vil være prøver i Madkundskab, hvis eleverne tager det to-årige valgfag på 7.-9. klassetrin.

Skolemælk byder på energi
Skolerne er dog ikke alene om at løse skolereformens udfordringer med mad og energi til skoleeleverne. Mejeriernes Skolemælksordning, som i forvejen leverer den daglige skolemælk til 120.000 skolebørn, har også tæt kontakt til både skoler og andre aktører om nye kostmodeller.

"Vi kan se, at kost og sundhed kommer til at fylde mere i skolerummet, når skoledagen bliver længere med tre spisemuligheder fordelt over dagen. Madkundskab er vigtig og bliver en stærk søjle i almen madviden for eleverne, men den daglige madpakke, gerne med en skolemælk til, må ikke glemmes," siger Jan Hermansen, afdelingschef i Mejeriforeningen.

"Alle børn har behov for at tanke energi til en længere skoledag, og her kan vi bidrage med skolemælkskonceptet, som vi gerne vil udbygge i samarbejde med andre. Vi kan også give et lille bidrag til den understøttende undervisning med spændende og sjove aktiviteter, der styrker fællesskabet og sundheden i skolen," siger Jan Hermansen. Han peger bl.a. på Skolemælks samarbejde med TV2 og DIF om SkoleOL, skakturnering med Dansk skoleskak, madskoler, samt mulighed for gård- og mejeribesøg. Den helt store begivenhed i det kommende skoleår bliver et spændende samarbejde med Rasmus Seebach med inspiration til dans, sang og optræden, der involverer både skolen, forældre og elever. Aktivitetskalenderen for det kommende skoleår kan ses på edutainmenthuset.dk.

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk