Vis opskrifter med:

Søg efter opskrift

Avanceret søgning

Rullekebab

Opskriften er udviklet af: Arla Karolines Køkken ®

Måltid: Madpakke
Antal: 4 personer
Kan fryses: Nej

Ingredienser:

  • Dressing:
  • 2 dl syrnet naturel produkt (0,5 %)
  • ½ lille knust fed hvidløg
  • 1 bæger hvid ost (i tern - med soltørret tomat og krydret olie - ca. 150 g)
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 250 g wokstrimler af okseklump
  • ½ tsk groft salt
  • friskkværnet peber
  • 4 tyrkiske fladbrød (ca. 325 g)
  • 3/4 liter fintstrimlet  icebergsalat (ca. 125 g)
  • 175 g cherrytomater (i kvarte)
  • 1 squash (i lange taynde strimler - ca. 175 g)

Sådan gør du:

Dressing: Vend det syrnede produkt, hvidløg, ½ spsk olie fra osten, salt og peber sammen. Hæld osten i en sigte og lad olien dryppe af - gem olien. Kom ost og soltørrede tomater i dressingen og mos osten let med en gaffel.

Lad 1 tsk olie fra osten blive varm i en pande. Steg wokstrimlerne ved kraftig varme i ca. 2 min - rør af og til. Tag kødet op, drys med salt og peber og lad det køle af.

Smør de 4 fladbrød med dressing og fordel salt, tomater, squash og det stegte kød på brødene. Buk et lille stykke af brødet op som bund og rul brødet tæt om fyldet. Kom et stykke smørrebrødspapir om den nederste halvdel af rullekebaben - så man kan "gnave" af den.

Pak kebabrullerne ind i plastfolie og læg dem i madkasser sammen med en serviet til hver.

Energiindhold i hele opskriften 7190 kJ (1712 kcal)

Energifordeling: Protein: 25 %
Kulhydrat: 49 %
Fedt: 26 %

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk