Vis opskrifter med:

Søg efter opskrift

Avanceret søgning

Sandwichbolle med tunsalat

Opskriften er udviklet af: Helle Brønnum Carlsen

Måltid: Madpakke
Antal: 1 person
Kan fryses: Nej

Ingredienser:

  • 1 sandwichbolle (*)
  • 50 g tun i vand
  • 2 spsk yoghurt (10%)
  • salt
  • peber
  • 1 spsk klippet purløg
  • evt. 2-3 hakkede oliven (eller kapers)
  • 1 salatblad
  • Tilbehør:
  • 1/2 kogt majskolbe

Sådan gør du:

Rør tunen jævn med yoghurt, salt, peber, purløg og evt. oliven/kapers.
Smag til, og smør på den gennemskårede bolle, der udstyres med salat, eller giv sprøde salatblade med ved siden af.
Læg også et par klodser af kogt majskolbe ved.

* Se evt. opskrift på Standardmodel for de nemmeste sandwich- og morgenmadsboller eller køb gode, seje grove boller.

Øvrigt:

Salat er sprødt og godt i en nysmurt sandwich, men bliver ofte slattent og kedeligt, når det har ligget. Det er en god ide at have salaten med ved siden af. Så kan dit barn selv bestemme, om bollen skal åbnes og salaten lægges ind, eller om han/hun bare vil sidde og lege kanin med salaten.
Hvis man ikke pakker i boks, kan det være en fordel at lave en luftfyldt plastpose uden om salaten, så den ikke mases.

Yoghurt 10% afgiver ikke vand, som de magrere typer gør. Den er ikke så fedt som cremefraiche, men har alligevel en god, fed konsistens. Hvis barnet ikke kan lide den syrlige smag, er det muligt flere steder at erstatte yoghurt med fx hytteost.

ALTERNATIVT FISKEFYLD:
50 g røget makrel
1 spsk klippet purløg
2 tyndskivede radiser
1-2 spsk yoghurt (10%)
friskkværnet peber

Rør makrellen jævn med purløg, radiser, yoghurt og peber og smag til.

Energiindhold i én sandwichbolle med tunsalat 1770 kJ (425 kcal)

Energifordeling: Protein: 24 %
Kulhydrat: 54 %
Fedt: 20 %

Energiindhold i én sandwichbolle med alternativt fiskefyld 1621 kJ (389 kcal)

Energifordeling: Protein: 18 %
Kulhydrat: 42 %
Fedt: 39 %

Energiindhold i én sandwichbolle786 kJ (189 kcal)

Energifordeling: Protein: 11 %
Kulhydrat: 79 %
Fedt: 8 %

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk