Madpakkens betydning

Madpakkens betydning

Madpakken skal mætte og give børnene energi, så de kan koncentrere sig om indlæringen. Madpakken skal også være sund. Og spørger man børnene selv, skal den især være lækker - ellers bliver den måske ikke spist!

Nogle kalder madpakken 'Et stykke med mor og far' og peger på den som omsorg og tryghed. Andre ser den som del af et socialt fællesskab.

Det er en daglig udfordring at forene det hele. Mange forældre oplever det som et lille mareridt. Det er klogt at indstille sig på, at der vil være minusdage. Ingen er fuldkommen. Alle har for travlt ind imellem. Men følger du nogle af de tips, som erfarne forældre og eksperter giver, har du et godt udgangspunkt. Måske vil du endda opleve madpakken som en kreativ udfordring.

Klik i punkterne til venstre, så kan du læse meget mere om madpakken og få tips til, hvordan man gør den lækker, uden at det bliver for besværligt.

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk