Sund madkultur i klassen

Sund madkultur i klassen

Helle Brønnum Carlsen

Måltidet er en fælles sag

Kølig madpakke

Madpakken kan risikere at ligge 4-5 timer i tasken. Se, om I ikke kan få et køleskab i klassen. Hvis ikke, så læg et køleelement ved og brug i det hele taget nogle penge på indkøb af gode, tætsluttende bokse og kasser. Se afsnittet om emballage, Madpakken: Indpakning og transport, i artiklen Sund mad til dit skolebarn.

Et af de bedste argumenter for, at man får fælles måltidsordninger på skolen, er, at man så spiser sammen og den samme mad. For lige så hyggeligt det kan være at få en hilsen hjemmefra i madkassen, lige så ensomt kan det også være at sidde med noget mad, de andre ikke forstår, man har med. Maden er i lige så høj grad som skoletasken, pennalhuset, bukser og T-shirt et signal om, hvem man er, og hvem man gerne vil være sammen med. Derfor er det samlende og befriende at skulle spise den samme mad, hvis altså både indhold og personlig tilberedning er i orden. Børn spiser ganske enkelt mere og mere nyt, hvis det sker i et trygt fællesskab, hvor alle andre også nyder den gode mad. Er der derimod en ledertype i gruppen, der sætter sig mod al maden, kan man risikere, at den slet ikke bliver spist af nogen. Det stiller store krav til lærere og pædagoger. Det gør det fælles måltid under alle omstændigheder, for det er ikke alle børn, der har lært at spise sammen med andre.

Sund madkultur i klassen

Når man vil skabe en sund madkultur i klassen, er det vigtigt, at både forældre og lærere i fællesskab skaber sig en 'politik' om, hvordan de vil have det. Hvis det er noget, den ene part dikterer, kan man være sikker på, at den modarbejdes af den anden. Det er de voksnes fælles ansvar, at børnene får et godt skoleliv, gode muligheder for læring, bliver sociale, og at der etableres en god sammenhæng mellem hoved og krop. Her er maden et centralt omdrejningspunkt.
   Som forældre kan man blandt andet drøfte:

  • fødselsdage, og hvad der serveres
  • madpakker og rammer for, hvad man gør
  • en fælles holdning til, hvordan man synes, børn skal behandle mad både ved bordet, og når det evt. skal kasseres.

Som lærere kan man tale med forældre om:

  • tiden til at spise i
  • rummet og rammerne, hvori det foregår
  • hvordan man kan gøre noget ekstra ud af spisning på hytteture og lejrskoler
  • forventninger fra skolen til, hvad hjemmet har givet børnene af 'bordskik'
  • forventninger fra hjemmene til skolen om, at madpakkerne eller måltidet tages alvorligt
  • hvordan maden kan behandles som noget positivt af læreren i skolen og forældrene derhjemme
  • at man i vid udstrækning husker at inddrage mad, fødevarer, krop, bevægelse og måltidskultur i de emner, man arbejder med.

 Få inspiration og tips til madpakken her på sitet under Opskrifter

Mad tager tid

Mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium/kalk, og kalcium er nødvendig for dannelsen af knogler og tænder.

Kilde: Rumlerikkerne
- Børn Mad Motion
www.rumlerikkerne.dk

Det tager tid at lave mad, og det tager tid at spise og nyde den. Hvis man ikke i skolen kan få skabt den tid, der skal til, må man i forældregruppen tale med lærerne om, hvordan det bedst kan løses. Ofte vil der i de små klasser bruges lidt af timen til at spise i, og det er vundet ind mange gange. Det gælder også for lærerne, der kan mærke, at børnene bliver mere oplagt til mere læring, når de får spist deres mad.

Forældre kan sørge for at pakke maden, så den er let at pakke ud, og børnene hurtigt kan komme til det vigtige, nemlig at nyde maden. Det er en god idé at pakke maden i mindre portioner. Mange børn spiser gerne deres madpakke over flere omgange, hvor den første pausemad er væsentlig for, at børnene kan holde 2 lektioner mere før frokost.

Tilgængelighed og sundhed

Vores forfædre kunne ikke få frisk frugt om vinteren, og en del fik skørbug som resultat af C-vitaminmangel. Sådan er det ikke længere - heldigvis - men vi er stadig tilbøjelige til at spise styret af, hvad der er tilgængeligt. Sætter man sodavand og mælk op over for hinanden, vil de fleste vælge det mest farvestrålende og det med sødest smag. Men tilbyder man kun mælk, gerne i flere varianter, og udstråler, at dette er lækkert og indbydende, vil de fleste hurtigt gøre mælken til en uundværlig del af måltidet.

Frugt skal også være inden for rækkevidde - og gerne altid. Frugtordninger vinder frem på skolerne, og her skal forældre endelig støtte og bidrage. Lad frugtkurven blive et fast indslag i klasserummet, og lad også gerne en tilsvarende frugtkurv stå fremme derhjemme. Hvis det kniber med at gøre frugten tiltrækkende, kan man skære æbler, melon eller ananas i både, lave spyd med jordbær eller pærestykker og i det hele taget give frugten en indbydende og lettere tilgængelig form.

Hvis ulvetimen indtræder, efter barnet er hentet fra fritidsordning, så sæt skåle med stænger af gulerod, agurk, peberfrugt eller tilsvarende frem og se, om det ikke lige så stille glider ned. Drop kiks, mælkesnitter og myslibarer. Når sulten er stor, er det ofte tilgængeligheden, der afgør, hvad der bliver spist.

Tradition og variation

Børn er ofte bange for at skille sig ud. Tænk, hvis de andre synes, den mad, man har med, er mærkelig! Det har fået mine egne børn til i perioder at forlange de samme tre madder med i månedsvis. Det er imidlertid en dårlig idé helt at holde fast ved det kendte. Undersøgelser har vist, at hvis maden altid er den samme, holder vi op med at have lyst til den. Vi spiser på rutinen og spiser mindre.

Alt om kost

Alt om kost er et projekt under Fødevarestyrelsen. Afdelingen har et særligt rejsehold, som rådgiver og inspirerer skoler og institutioner til at skabe gode madordninger. Fx tager Rejseholdet ud og holder foredrag. Princippet for rejseholdets aktiviteter er 'hjælp til selvhjælp', og deres rådgivning er gratis. Rejseholdet kan kontaktes på tlf. 8060 1060 mellem kl. 9-12.

Er der derimod variation i maden, gerne knyttet til årstiden, vil nysgerrigheden fremme lysten til at spise mere. Som et glimrende eksempel på dette har jeg med min skoleklasse, der nu går i 5. klasse, haft fælles (forældrebetalt), klassebaseret frugtordning hver dag siden 1. klasse. Børnene elsker, når der hver måned kommer ny, årstidsbestemt frugt. I begyndelsen af måneden har børnene ryddet frugtkurven dagen før, der kommer ny forsyning, mens de i slutningen af måneden levner lidt rester, fordi de er blevet smagstrætte af en bestemt frugt. Forandringen behøver ikke være vild og overraskende. Et skift i æblesort kan være tilstrækkeligt til, at æblerne igen bliver indbydende og tillokkende - og spist! Samme frugtkurv har betydet, at der ikke findes et barn i den klasse, der ikke kan lide frugt. Fællesskabet og den kultur, der har udviklet sig omkring kurven, har gjort alle til frugtspisere.

Skal der være fest ...

- og det skal der jo, hver gang et barn i klassen har fødselsdag og skal dele noget ud. Der er ret beset ikke meget fest og farver over at sidde og gumle de blandede slikmixposer til alle fødselsdage. Der er langt mere historie i at få serveret en kage med vildt udseende, der godt må være pyntet med usundt slik, for fanatisme er heller ikke vejen frem. Det gode ved kagen er, at den fylder så meget i maven, at man ikke hælder bjerge af slik oveni.

Tip: Dug på bordet

Selv om dit barns skole ikke har fælles madordning, kan madpakkerne stadig gøres til et fælles socialt projekt, hvis lærerne ønsker det. Som forælder kan du bakke op og hjælpe til med at skabe det fælles rum.
   Når der er spisefrikvarter, skaber det en kæmpe forskel at lægge duge på gruppebordene og derved signalere, at nu skifter rummet og stedet karakter. Af egen erfaring ved jeg, at skolebørn bliver langt mere stille, når der lægges dug på, og når visse spiseregler, der giver ro og afslappet stemning, overholdes. Det besvær, man har med dugene, opvejes mange gange gennem den gode stemning.

Hvad angår slikposer i skolesammenhænge er det værd at overveje, hvad det betyder for ens evne til at lære noget, at man har indtaget en hel pose slikmix. Mange børn bliver så ukoncentrerede og forstyrrende, at de ikke egner sig til undervisning resten af dagen. Det er ikke dokumenteret, men det er min erfaring gennem 25 år. Det gentager sig 20-25 gange ud af årets 200 skoledage. Det er 10 % af skoletiden. Is, kage og chokolade eller et enkelt stort hjemmelavet bolsje er helt på sin plads som markør af, at noget skal fejres. Det giver også mulighed for, at alle kan være med. Det meste slik indeholder gelatine, der er lavet på griseknogler, og her er der mange, der står af, enten af religiøse eller andre overbevisninger.  

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk