Dit barns sproglige færdigheder

Dit barns sproglige fagligheder

Adam Breu

Selv om et barn træner sit sprog hver eneste dag gennem leg og samvær med andre, er det en god idé aktivt at stimulere det. Gør det legende og afslappet i hverdagen uden at terpe. Det er så vigtigt for dit barn, at det kan udtrykke sig nuanceret og forstå. Kan du svare ja til det meste nedenfor, har dit barn gode sprogfærdigheder.

  • Kan dit barn tale i sætninger på mindst 8-12 ord?
  • Kan det genkende og nævne navn på mindst 8 farver?
  • Kan det tale rent?
  • Kan det tælle til mindst 10?
  • Kan det fortælle om et billede, det ser på?
  • Kan det følge med i en historie uden billeder - fx lytte til en lydfil?
  • Kan det kende forskel på fx begreberne op/ned, ovenpå/nedenunder, foran/bagved, først/sidst osv. ?

 Sådan kan du stimulere dit barns sproglige færdigheder

  • Tale med og lytte til dit barn hver dag
  • Fortælle dit barn om det, som I møder på jeres vej
  • Sætte ord på det du gør, når I er sammen
  • Lære dit barn sange, rim og remser
  • Læse bøger højt for dit barn hver dag
  • Lære dit barn om modsætninger: op/ned osv.
  • Lære dit barn begreberne i går, i dag, i morgen og i overmorgen
  • Opfordre dit barn til at tegne, mens det lytter til en lydfil

 

Mimik - en del af sproget

Ansigtsmimikken er vigtig for at kunne udtrykke og aflæse følelser. Derfor er det også relevant at vurdere dit barns ansigtsmimik. At puste og fløjte understøtter evnen til at kunne kommunikere mimisk.

  • Kan dit barn fløjte?
  • Kan det puste lys ud?
  • Kan dit barn række tunge?
  • Kan det bruge sine øjne, når det viser følelser fx afsky, overraskelse, glæde osv.?

Sådan kan du stimulere dit barns mimik

  • I kan puste sæbebobler eller puste til bordtennisbolde
  • I kan lave sjove ansigter til hinanden
  • I kan gætte følelsesudtryk (Hvad er jeg nu: vred, overrasket, bange?)
  • I kan tygge tyggegummi
Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk