Børnehavens seks faglige mål

Børnehavens seks faglige mål

Adam Breum

Børnehaveklassen skal stimulere dit barns sociale, faglige og personlige færdigheder indenforsprog, matematisk opmærksomhed, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse, naturfaglige fænomenerogengagement og fællesskab. Barnet skal lære sig selv at kende og få lyst til at lære og blive en aktiv og ansvarlig deltager i skolens sociale fællesskab. Digitale medier har en naturlig og selvfølgelig rolle i skolen i dag, og det betyder, at dit barn også skal lære at gøre brug af dem i undervisningen. Læs mere under Forenklede fælles mål her.

"Børn bliver digitalt dannede af at lege, eksperimentere og kommunikere digitalt med hinanden. Fx kan børn dele eksempler på, hvordan de har brugt en app. Og de kan lave små musikvideoer ved at lægge klip op til hinanden, som de så kan hente ned og klippe sammen. Alt sammen er med til at give en forståelse af, hvad man kan med teknologi og dermed også forstå den digitale verden, vi lever i."

- Lektor Klaus Thestrup fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.

Sprog

Dit barn har længe brugt sproget intuitivt uden at tænke over det. Nu skal det blive bevidst om, hvad det er, det gør. Det sker bl.a. gennem historiefortælling og samtaleøvelser, hvor barnet "smager" på ord, leger med sætninger og rykker ord frem og tilbage. Barnet stimuleres til at rime og synge, og det vil lære at udtrykke sig, spørge, svare og lytte til de andre. Det vil lære alle bogstaverne og de enkelte bogstavers grundlyd at kende, og dets ordforråd udvider sig. Digitale medier indgår i det hele - dit barn skal fx lære elementære grundfunktioner på en computer. Det er en god ide, at du sætter dig ind i, hvordan dit barn lærer at læse, for det er nok meget anderledes, end da du gik i skole.

Sådan lærer dit barn at læse

Mange skoler bruger Gyldendals Dingo serie -  en letlæsningsserie med illustrationer, som understøtter teksten. Det er bøger med lydrette ord, som børnene kan begynde at læse, så snart de har lært bogstavernes lyde. På dingo.gyldendal.dk kan du få et indblik i, hvordan dit barn lærer at læse.

At lege-skrive

Det er vigtigt, at dit barn får mod på at forsøge at skrive. Det er ikke vigtigt, at dit barn staver korrekt, men dets indre fortællelyst skal stimuleres.Dit barn  kommer til atlege-skriveord og senere finde på små historier. Lege-skrive betyder, at dit barn opmuntres til at skrive ord på sin egen måde, fx kruseduller blandet med tegn og bogstaver, det kender. På den måde oplever barnet at kunne læse det skrevne højt. I takt med at det lærer sig flere bogstavslyde, vil barnet putte lydene ind i sinlege-stavning. Lege-skrivningen er også med til at træne dit barns finmotorik, fx at holde på en blyant. Den træner også børnene i at skrive bogstaverne nedefra-og-op og fra venstre mod højre. Barnet lærer at skrive, så det selv og andre kan læse det. Det forventes ikke, at dit barn kan skrive og læse, når det forlader børnehaveklassen, men det vil være på vej.

Matematisk opmærksomhed

Her kommer dit barn til at beskæftige sig med talsymboler, mønstre, figurer og former, og det begynder så småt at udvikle sprog og tankegang om matematiske fænomener. Dit barn vil lære tallenes navne og form at kende, lære hvilken mængde tallet står for og blive fortrolig med tallene 0-10. De fleste børnehaveklasseledere vil nok åbne matematikkens univers og se på både enere og tiere, selv om der ikke er krav om det. Børnene tæller op og lægger i bunker igennem et hav af materialer og tilgange. Og de lærer begreber sommindre, større, lige store, ovenover, nedenunder, ved siden af, der naturligt knytter sig til faget. Derhjemme kan I fx spille spil, tælle genstande ved middagsbordet, hinke på fortovsfliser, mens I tæller og på den måde støtte barnets læring.

Naturfaglige fænomener

Dit barn vil her lære om årstider, planter, dyr og hvordan det møder naturen med nysgerrighed og respekt. Ofte vil klassen undersøge den natur, der er tæt på, og børnene vil lære navne på dyr og planter og lære at kategorisere dem. Ogsåtidvil være en del af det, dit barn kommer til at beskæftige sig med. Det er målet, at barnet får en forståelse af menneskets samspil med naturen og vores måde at bruge naturens ressourcer på, så det bliver bevidst om, hvordan vi spiller sammen med den omgivende natur på en hensigtsmæssig måde.          

Du kan dyrke og styrke dit barns nysgerrighed for, hvordan tingene hænger sammen. Fx kan I snakke om, hvorfor et æble falder mod jorden, når barnet giver slip på det eller snakke om, hvordan en stjerne dør. Biblioteket har masser af materiale, som I kan låne med hjem.

En tur i det grønne, hvor I kigger på, hvad der rør sig i græsset, er altid et hit. Tag et forstørrelsesglas med. Og madpakker - det er hyggeligt!Så kan I snakke om, at figenpålægget kommer fra en frugt, der vokser i varmere lande, ægget fra en høne, leverpostejen fra et dyr (gris, kalv, kylling eller okse) og osten fra en ko. På den måde lærer barnet at forbinde sin egen hverdag med naturen: Det lærer, at naturen er noget, det lever i og med. Og du får også lejlighed til at tale sundhed og bæredygtighed:Vi har rugbrød med, for det er indeholder sunde fibre, og vi bruger madpapir i stedet for alufolie, for det er bedre for naturen. 

Kreative og musiske udtryksformer

I kreative og musiske udtryksformer lærer dit barn at fremstille og kommunikere. Det erfarer, hvordan det kan udtrykke sig gennem sine sanser, og det skal lære at se, høre og afkode andres udtryk. Der vil blive sunget, spillet, lyttet til sange og til de historier, sangene gemmer på. Dit barn vil eksperimentere med udtryk, begreber, drama, billeder og mimik og lære at sætte ord på det hele.  

Du kan stimulere dit barn til at udtrykke tanker og følelser med tusch på papir eller i et tegneprogram på iPad'en og fabulere over, hvad det forestiller. Og hvis I synger derhjemme, stimulerer du dit barns sprog, sans for rytme og glæde for musik. Et besøg på et børneteater med levende mennesker er ofte en god oplevelse for et barn ligesom besøg på kunstgallerier og museer. Du behøver ikke vide noget om kunst for at indføre barnet i den verden. Der sker bare noget, når et barn sidder over for et maleri der måler 4 x 6 meter!

 

Krop og bevægelse

Her skal dit barn opdage sammenhængen mellem krop, kost og fysisk aktivitet. Grundlaget er WHO's forståelse af sundhed. Dit barn skal erfare, at det gør sin krop noget godt ved at foretage sunde valg i forhold til mad, motion og hygiejne, og det skal lære at kunne skelne mellem sunde og usunde madvalg.

Forskning viser, at et barn bedre kan koncentrere sig, når det skifter mellem fysisk aktivitet og mere traditionel læring.Så fysisk aktivitet foregår ikke kun i idrætstimerne. Børn i folkeskolen skal i gennemsnit have 45 minutters fysisk aktivitet på en skoledag, og også de frie grundskoler er opmærksomme på det vigtige i, at børnene bevæger sig. I børnehaveklassen kommer dit barn til at træne sin motorik, balance, koordinationsevne og udholdenhed gennem alsidige lege - også digitale. I idræt vil dit barn også lære om personlig hygiejne og hvordan man undgår at sprede bakterier unødigt.

 

Engagement og fælleskab

Engagement og fællesskaber ikke et fag, men noget, der indgår i al undervisning, for det handler om, at dit barn skal blive en aktiv deltager i klassens og skolens fællesskab.

Barnet skal opleve glæden ved at gøre en indsats og nå et mål. Det skal lære at mærke og værdsætte sig selv og stille realistiske mål.

Dit barn skal være med til at bestemme, hvilke normer, der skal gælde for klassen, og det skal lære at følge dem. Der sættes ord på, hvordan man er sammen på en inspirerende og tryg måde i klassen, og hvordan man er en god kammerat. Barnet gør erfaringer med at samarbejde og lærer at skabe og vedligeholde relationer og at finde venner. Det skal også lære at tage initiativ og have mulighed for at være innovativ.

Understøttende undervisning

Med skolereformen 2014 blev der indført understøttende undervisning i folkeskolen. Ideen er at skabe en mere varieret skoledag og give plads til ny arbejdsformer og aktiviteter end dem, der indgår i fagene, så alle elever udfordres. Den understøttende undervisning kan bestå i projekter, der bakker op om skolens fag eller som sigter på fx at styrke elevernes glæde ved at lære og være sammen på en god måde..

 

Børn med særlige forudsætninger

Siden 2000 skal børn med særlige forudsætninger så vidt muligt inkluderes i den almene folkeskole og fri grundskole - det siger en international erklæring. Det betyder, at børn, som før ville gå på en specialskole, starter i skolen på lige vilkår med andre børn. Hvis dit barn er udredt ved kommunens PPR kontor eller har været omkring anden børnekyndig udredning, skal du kontakte skolen forud for start og få information om de tilbud, skolen har til dit barn. Det er forældrenes ansvar at få den hjælp sat i gang, og derfor kan man med fordel tale med børnehaven. Børnehaven ved meget om, hvordan man helt konkret hjælper barnet, og den viden,skalgives videre til skolens personale. Det værste for et barn er at blive misforstået for noget, som det ikke lige kan ændre.I skolen skal alle børn lære, at der bag et handicap er et menneske ligesom det selv, og det skal erfare, hvordan man er sammen og er hinandens medmennesker trods forskelligheder.

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk