Børn og medier

Børn og medier

Birgitte Tufte

Brødtekst "Min nye mobiltelefon kan alt muligt. Og jeg tror, at dem, der opfinder mobiltelefoner, laver dem til os, for min mor kan i hvert fald ikke finde ud af ret meget ..."

                             10-årig pige

Børn er på forkant med de nye medier. De har grebet den ny medieteknologi med kyshånd og går på internettet, sms'er og bruger flere medier samtidig. Alt sammen ofte til stor bekymring for forældre og lærere. Men hvad ved vi egentlig om børns mediebrug? Hvordan påvirker de forskellige medier vores børn og deres relationer til hinanden? Og hvordan skal vi som voksne forholde os?

Medielandskab og generationsforskelle

Måske udvikler børn vigtige kompetencer til fremtidens samfund ved fx at 'multitaske'.

Mediekulturen er i dag global, og hvad enten børn bor i Danmark, Spanien, USA eller et andet sted på kloden, går de til den nye medie- og kommunikationskultur med samme nysgerrighed og samme evne til at håndtere den. Dog er der forskelle afhængigt af, i hvilket omfang børnene har adgang til teknologien, og af de forskellige landes kultur- og opdragelsestraditioner.

Børn og mobiltelefoner

Mobiltelefonerne er kommet for at blive, selv om de først for alvor spiller en rolle, fra børnene bliver 10-12 år. I 2004 havde 9 % af de 7-9-årige en mobiltelefon, oftest fordi forældrene på den måde kan komme i kontakt med deres barn. 66 % af de 10-12-årige ejede i 2004 en mobiltelefon, mens hele 90 % af de 13-15-årige havde en mobil i 2004. Fra børnene er omkring 10 år, begynder mobiltelefonen at blive et socialt redskab, som især bruges til at sms'e til kammeraterne.

Det er stadig tv, der spiller den største rolle i danske børns hverdag, selv om internettet i stigende grad er en del af hverdagens mediebrug. Mange børnefamilier råder i dag over flere fjernsyn, og de fleste børn har i dag selv fjernsyn og video/dvd på værelset, ligesom computeren er ved at blive almindelig i børneværelserne. Mange børn har mobilen tændt hele døgnet og blot sat på lydløs om natten, så den kun brummer under dynen, når der kommer en sms.

TV på værelset og fjernsynskiggeri

Tv-forbruget er generelt steget i de senere år, men faktisk er børnenes tv-forbrug faldet. I 1998 så 98 % af de 7-15-årige tv hver dag, mens tallet var faldet til 89 % i 2004. Til gengæld er fjernsynet rykket ind i børneværelset, og således har ca. 50 % af de 7-9-årige fjernsyn på deres værelse, mod kun 17 % i 1993.
   Da forældre er forskellige - nogle er restriktive og opstiller regler for mange ting, andre har en mere afslappet holdning - er det vanskeligt at opstille nogle præcise regler for, hvor meget tid der må bruges dagligt på tv, og hvad børnene må se.
   Hvad angår førskolebørn er det dog en tommelfingerregel, at det er bedst for dem at se fjernsyn sammen med en ældre søster eller bror eller med en mor eller far. Det kan være vanskeligt at forudse, hvad små børn kan blive bange for, eller hvem de identificerer sig med på skærmen, så derfor er det hensigtsmæssigt, at der er en i nærheden, man kan stille spørgsmål til eller krybe op på skødet af.
   De større børn bruger langt mere tid på medierne i weekenden end på hverdage, og det må så være op til familien at drøfte, hvor længe man skal hænge foran fjernsynet eller computeren lørdag-søndag, når der kan være mange andre ting at foretage sig, som fx at være sammen med forældre og søskende om en udflugt eller en teatertur eller måske cykle en tur med en ven eller veninde.

Det er en god idé, at skolen underviser børnene i at forholde sig kildekritisk til den store mængde af informationer, som er at finde i cyberspace.

Internettet er i hastig vækst og bruges til at 'google' information, til at kommunikere med vennerne via MSN, til at spille og til at downloade musik, film og ringetoner - og efterhånden også til at købe forskelligt online.

Børn er i dag mediekompetente, hvad angår den tekniske side af sagen, men

Først ved 8-10-års alderen forstår et barn, hvad hensigten med reklamer er.

hvad betyder det for barnet, at han/hun hele tiden er 'på' - hvad betyder det hele tiden at være i forbindelse med omverdenen via medierne?

Det kan være stressende for børn hele tiden at være tilgængelige, hvilket nogle børn da også giver udtryk for, men de fleste er glade for at være i kontakt med deres venner døgnet rundt. Nogle børn har op til 100 navne på deres adresseliste på mobiltelefonen og på MSN-listen. Spørger man, om de virkelig har SÅ mange venner, er de dog meget præcise med at sige, at alle de navne blot er navnene på nogle, de kender, og som de af og til er i kontakt med. Men så er der de nære venner, og det er dem, der betyder noget med hensyn til identitetsdannelse, dvs. er dem, man - som pige - drøfter tøj og fyre med, og som drengene er tæt på i fx deres sport, både den de selv praktiserer, og den de følger med i via medierne.

Børn kan i lige så høj grad blive underholdt og lære af fjernsyn og via computeren som gennem bogen. Det afhænger af indholdet. Men det er vigtigt, at du prioriterer bogen - og i det hele taget læsning - højt.

Over for den antagelse, at mediebrugen kan være en stressfaktor, kunne man anføre, at børnene, når de navigerer i dagens medielandskab, måske udvikler nogle kompetencer i forhold til, hvordan fremtidens samfund vil se ud. At være i stand til at 'multitaske', dvs. at forholde sig til flere ting på én gang, som børnene opøver, når de, samtidig

Det er faktorer uden for medierne, der betyder mest for, hvordan et barn bliver påvirket af medierne.

med at fjernsynet kører, læser lektier og henter information og underholdning på computeren, er måske kompetencer, der vil være relevante, når de bliver voksne.

Vi må konstatere, at vi har et generationsproblem, da mange voksne, både forældre og lærere, må se i øjnene, at børnene er et hestehoved foran dem, når det gælder de nye medier, samtidig med at vi voksne synes, at medierne spiller for stor en rolle i børnenes hverdag. Spørgsmålet er så, hvordan vi som voksne skal tackle denne generationskløft og den bekymring, vi har for børnene.

I familien kan forældre fx drøfte med børnene, hvor mange timer det er fornuftigt at tilbringe foran skærmene hver dag i forhold til andre aktiviteter, ligesom det kan være inspirerende for både forældre og børn at diskutere, hvor man bedst søger information på nettet, og hvad der er på de mest populære chat-sider. Det er også en god idé at tale med sit barn om, hvad reklamer er, at se lidt på, hvilke reklamer vi har i fjernsynet og sammenligne dem med den markedsføring, der er på nettet både i form af pop-up-reklamer og også andre former for reklame. På den måde får barnet nogle redskaber til at forholde sig udvælgende og kvalitetsbevidst til alle medieindtrykkene, og de voksne kan ofte blive klogere på deres barn ved at få at vide, hvad det egentlig er, som han/hun foretager sig foran skærmen. Hvad angår skolen, så kan den gøre brugen af fx internettet til en naturlig og integreret del af hverdagen, og ikke mindst kan lærerne undervise børnene i at forholde sig kildekritisk til den store mængde af information, som er at finde i cyberspace.

Computer på værelset og internet

I 2004 havde 19 % af de 7-9-årige computer på deres værelse, mod kun 8 % i 1993. Tallet siger ikke noget om, hvor mange af disse computere der havde netadgang, men generelt er antallet af børnefamilier med internetadgang steget eksplosivt. I 2005 havde 92 % af de danske børnefamilier adgang til internettet. De lidt større børn bruger især internettet til spil, til at hente informationer til skolearbejde og til at kommunikere med vennerne, bl.a. MSN.
   Med det stigende antal computere i familierne behøver børn og forældre ikke længere at slås om at komme til computeren. Det er en fordel, at stadigt flere børn har egen pc til skolearbejde og underholdning. Som forældre kan man dog af og til være bekymret for, hvad det egentlig er, de bruger pc'en til. Her, som i forhold til mange andre ting, må det være et spørgsmål om at være i kontakt og dialog med barnet og have tillid til, at det handler sådan, som du har lært det at handle. Fx aldrig at møde nogen det har chattet med - eller hvis det gør det - at have en voksen person med. Tilsyneladende er der ikke længere så stor interesse blandt børn for at gå ind på chat-siderne. Men brugen af MSN er stigende, hvilket må siges at være et godt tegn, da man på MSN kender de personer, man er i kontakt med.

Forældre støder gang på gang på en række mere eller mindre velbegrundede påstande om den måde, medierne påvirker børn på. Her har jeg prøvet at besvare nogle af de mest hyppige spørgsmål, man stiller sig selv som mor eller far: 

Bliver børn voldelige?

Det kan være stressende for børn hele tiden at skulle være 'tilgængelige' via fx mobilen.

Et tilbagevendende spørgsmål vedr. børns brug af medier går helt tilbage til radioens fremkomst. Det dukkede op igen med tv i 1960'erne, med videofilmene i 1980'erne og senest med computerspil og internettet. Det er spørgsmålet om, hvorvidt børn bliver voldelige af at se voldeligt indhold i medierne. Dertil er at svare, at det afhænger af det enkelte barn, dets hverdag og livssituation, og det afhænger af mængden af tid, det bruger foran skærmen. Lidt firkantet sagt, så bliver Sebastian ikke nødvendigvis voldelig, fordi han af og til spiller et computerspil, hvor der bruges vold, eller ser nogle actionfilm, hvis han ellers lever i en familie, hvor man taler om tingene og har det godt med hinanden. Men hvis hans dagligdag er fyldt med vold, hvis det er et fænomen, han møder i familien og på gaden, kan et stort forbrug af voldelige computerspil og skrappe actionfilm skubbe til en hældende vogn (Holm Sørensen 1995).

Fordummende og passiviserende?

Ikke nødvendigvis. I debatten om, hvorvidt det er bedre at læse en bog end at se tv eller gå ind på nogle hjemmesider på internettet, er det ofte blevet stillet op som en modsætning mellem bog og billede. Det afgørende er indholdet. Der er skrevet mange gode bøger - og mange dårlige. Og der er produceret meget godt fjernsyn og meget dårligt. Så børn kan i lige så høj grad blive underholdt og lære af fjernsyn og via computeren som gennem bogen. Det afhænger af indholdet. Men når det så er sagt, vil jeg da understrege, at det er vigtigt, at man som forældre prioriterer bogen - og i det hele taget læsning - højt. Hvad gælder mindre børn, er det jo bl.a. hyggen ved at sidde med sit barn og læse højt og at videregive glæden ved læsning til sine børn, som tæller, og som vil kunne konkurrere med de nye medier.

Forslag til hjemmeside: www.dotbot.dk

Påvirkes børn af reklamerne?

Med jævne mellemrum er der stor interesse for børn og reklame, især tv-reklame. Senest har debatten drejet sig om, hvorvidt man skulle forbyde tv-reklamer for usunde fødevarer, der retter sig til børn. Generelt er der to perspektiver, man har interesseret sig for i forbindelse med børn og tv-reklame: 1) Børns evne til at skelne mellem reklame og øvrigt programindhold og 2) børns evne til at forstå reklamens hensigt.

Sammenfatter man den viden, vi i dag har om området, kan den på et lidt overordnet plan formuleres som følger:

  • Først når børn er 5-7 år, forstår de, at reklamerne er indlagt som blokke - og dermed i stand til at skelne mellem reklamer og programmer.
  • Først ved 8-10-års alderen forstår de, hvad hensigten med reklamer er.
  • Børn er trænede mediebrugere, og fra omkring 8-års alderen har de fornemmelse for, hvad sammenhængen går ud på. Det gælder især, når det drejer sig om traditionelle reklamer.
  • Slørede reklamer og det, man kalder totalreklamer (fx tegnefilm, som udelukkende er lavet for at sælge nogle bestemte figurer), har børn op til 10-12-års alderen svært ved at gennemskue.

(Tufte 1999)

Dertil skal så tilføjes, at de nævnte aldre ikke er en naturlov, men afhænger af barnets miljø og øvrige påvirkninger. Og endelig er det jo ikke kun tv-reklamerne, som børn møder i dag, men mange andre markedsføringsformer.

Konklusion

Medier er en integreret del af børns hverdag. Der er plusser, og der er minusser, men generelt set er det faktorerne uden for medierne, der spiller en rolle for graden af påvirkning fra mediernes side. Hvis forældre er gode rollemodeller, og hvis forældre har tid til børnene, er det ikke afgørende, om Daniel eller Camilla bruger en eller to timer dagligt foran fjernsynet eller computeren, for så spiller mediebrugen sammen med mange andre faktorer i børnenes udvikling og identitetsdannelse.

Referencer:

Bille, T. m.fl. (2005): Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 - med udviklingslinjer tilbage til 1964.
København: AKF-forlaget.
Christensen, O. & B. Tufte (2005): Skolekultur-mediekultur - modspil eller medspil? København. CVU København & Nordsjælland.
Forbrugerredegørelse 2005. København. Forbrugerstyrelsen.
Holm Sørensen, B. (1995): Medievold. Rapport. Kulturministeriet.
Tufte, B. (1999). Børn og tv-reklame. Danmarks Lærerhøjskole.
Tufte, B. (1998): TV på tavlen - om børn, skole og medier.
København. Akademisk Forlag. www.mediappro.org

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk