Om at lære at læse

Om at lære at læse

Kirsten Krogh-Jespersen

At kunne læse er en af de vigtigste færdigheder i det moderne samfund. Du skal kunne læse for at varetage et arbejde. Du skal kunne læse for at deltage i det kulturelle liv og i de demokratiske processer - og du skal kunne læse for at blive underholdt, blive klogere, blive glad og blive ked af det.

Evnen til at læse er tæt forbundet med evnen til at udtrykke dig selv mundtligt og skriftligt - til at kommunikere. Læsefærdigheden har mundtlige sprogfærdigheder som forudsætning. Fordi disse færdigheder er så vigtige, ofrer vi dem meget opmærksomhed, og børn bruger meget tid på at tilegne sig dem. Det mundtlige sprog synes at 'komme af sig selv'. Det gør skriftsproglige færdigheder, at kunne læse og skrive, ikke - børn skal støttes og undervises for at lære disse færdigheder.

Et udviklet talesprog er den vigtigste forudsætning for at lære at læse. Barnet udvikler sit talesprog, når nogen taler med det om noget.

Læsning handler om at afkode en tekst, dvs. at kende forholdet mellem lyd, bogstav og ord. Det handler om at forstå og finde mening i en tekst og om at kunne gengive og forholde sig til indholdet i en tekst. Det handler om at kunne læse en tekst op, så andre kan få glæde af oplæsningen.

Støtte og undervisning

At lære at læse forudsætter, at børnenes omgivelser giver dem adgang til bøger og støtter deres forskellige tilnærmelser til læseprocessen.

Jeg bruger ordet støtte om det, et barns forældre, søskende og øvrige familie kan gøre for at give barnet lyst og evner til at lære at læse og skrive. Jeg bruger ordet undervisning om det, pædagoger, børnehavelærere og lærere gør for at lære børn at læse.

Barnets lyst til at lære at læse er den allervigtigste drivkraft. Det er vigtig at hjælpe med, at barnet udvikler og bevarer den.

I vores samfund er det en generel forventning, at børnene har tilegnet sig de mest elementære læsefærdigheder ved udgangen af 2. klasse. (Se Trinmål for faget dansk, Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.) De skal fx kunne læse ukendte, men lette fag- og skønlitterære tekster uden hjælp. Det lyder som en høj forventning, men defleste børn kan leve op til forventningen. Hvordan går det til?

Børn har stor glæde af at arbejde sammen om udviklingen af deres læsning. Derfor foregår en del af deres læsning i grupper, hvor de hjælpes ad med at læse en tekst og snakke om den.

Forudsætninger for læsning

Det kræver som sagt en arbejdsproces for et barn at lære at læse. Men en række forudsætninger i barnets liv har lige så stor betydning som barnets egen målrettede indsats - ja, man kan sige, at barnets miljø danner baggrund for, om barnet overhovedet giver sig i kast med opgaven. Et udviklet talesprog er den vigtigste forudsætning. Barnet udvikler sit talesprog, når nogen taler med det om noget. Barnets liv skal give indhold til samtale, og det skal rumme samtalepartnere. De vigtigste er selvfølgelig far, mor og søskende. Men også bedsteforældre, tanter og onkler, venner og bekendte er vigtige samtalepartnere, som giver barnet forskellige udfordringer og forskellig støtte. Og alle disse mennesker skal gøre noget, som giver indhold, spørgsmål og svar til samtalen, sammen med barnet. Barnet skal erfare, at samtalen kan føre dybere ind i samtaleemnet. Samtidig udvikles barnets ordforråd og dets erfaringer med, hvordan vort sprog er bygget op. Det skal de bruge i læseprocessen.

Det er i skolens og fritidens oplevelser og erfaringer og i sprogliggørelsen og
samtalerne om dem, at råstoffet til læsningen findes.

Hvis barnet lever i en familie, hvor der læses, vil barnet opdage, at det at kunne læse er en vigtig og værdsat evne. Ved selv at blive læser bliver barnet en del af dette vigtige - som mor, far, storesøster og alle de andre repræsenterer. Derfor vil barnet få lyst til at lære at læse og satse sin energi på det.

Børns lyst til at læse inden skolestart

Hvad kan forældre og andre gøre for at udvikle og fastholde lysten og for at støtte anstrengelserne? Lad os først se på, hvordan barnet selv udtrykker sin 'parathed'.

Amanda er 31/2 år, da moster i en påskeferie kommer på besøg. Amanda har to store ønsker: Hun vil rigtig gerne lege med moster ('Så skal vi to lege hele dagen lang'). Og hun vil gerne være sammen med sin mor, nu da de begge 'har fri'. Desuden har hun på det sidste været optaget af, hvordan hendes navn skrives. Hun får den geniale idé, at moster skal være hendes mor, og mor skal være hendes lærer. Legen udspiller sig så i to dele - skoletiden, hvor 'lærer og elev' arbejder med lyde og bogstaver, og hvor Amanda fx lærer at skrive sit navn - og fritiden, hvor hun fx er på skovtur med 'mor'. På skovturen snakker 'mor og barn' om alt det, de ser, og de finder ting til at tage med i skole. Hun og 'læreren' taler så om, hvilke bogstaver de forskellige ting begynder med (nogle gange udtaler Amanda en stavelse, hun siger fx, at pind begynder med pi), og i det hele taget leger de med ordenes lyde og bogstaver, og de tegner og skriver.

Forud for denne optagethed af ord, lyde og bogstaver ligger 3 år, hvor der er blevet læst op for Amanda. Ikke kun godnathistorier, men oplæsning i sammenhænge, hvor barn og forældre (og bedsteforældre) har haft behov for intimitet, afslapning, fælles koncentration og en god historie. Amanda kan genkende en del ord i yndlingsbøgerne, og hun kan en masse børnesange (herunder alfabetsangen) og 'rim og remser' udenad.

Børns tilegnelse af talesproget sker spontant gennem det daglige samvær med talende og samtalende forældre. Men at lære at læse forudsætter, at deres omgivelser giver dem adgang til bøger og støtter deres forskellige tilnærmelser til læseprocessen. Ud over den nære families og det nære miljøs inspiration er barnet omgivet af skriftsprog - i vuggestuen, i børnehaven, på gaden, i butikker. I vuggestue og børnehave består 'undervisningen' i læsning overvejende af de samme handlinger, som jeg har kaldt støttende, når de foregår i hjemmet. Måske er der tale om en systematisk støtte tilpasset det enkelte barn.

Det er en generel erfaring, at piger umiddelbart er mere optagede af at lege med sproget, end drenge er. Drengene skal udfordres og støttes til at gøre noget af det, pigerne måske er mere tilbøjelige til selv at tage initiativ til. Det er i den forbindelse vigtigt at inspirere drengene i forhold til et drengeunivers.

Du kan som forælder støtte barnets læseudvikling inden skolestarten

  • Ved at læse op for dit barn og tale med det om billederne i bogen, om oplevelser barnet selv har haft, eller erfaringer det har gjort, der kan relateres til bogens tekst, om særligt vigtige ord i teksten, om bogstaver fra barnets navn, der indgår i disse ord, om ord i teksten som barnet kan genkende og eventuelt om, hvilke lyde og bogstaver disse ord begynder med, ender på osv.
  • Ved at udpege og snakke om ord og sætninger, barnet møder på sin vej rundt i verden, og ved at 'lege' med navne på ting og sager, barnet ser. Ved at skærpe barnets opmærksomhed og interesse gennem at tale om og spørge til, hvad der (mon) står på skilte, reklamer osv.
  • Ved at støtte barnets optagethed af ords lyde og bogstaver. Det starter som regel med barnets eget navn (som det jo ser på garderoben i børnehaven, på madkasser, på regntøj og gummistøvler, på kort på fødselsdags- og julegaver, på breve fra mormor osv.). Men også søskendes navne, ordene 'far, mor, mormor og morfar', navnet på gaden, hvor det bor osv. er barnet ofte optaget af. Mange børn kan fra 3-4-års alderen skrive små breve, hvis en voksen fortæller, hvilke bogstaver der indgår i de ord, de gerne vil skrive. I det omfang barnet selv forsøger sig (det lyderer, dvs. skriver ordene sådan som de synes, de lyder), er det vigtigt, at forældrene accepterer resultatet. Måske kan du vælge at hjælpe barnet med at korrigere et enkelt ord eller to. Men man behøver ikke at bekymre sig. Barnet er ikke ved at indlære en forkert stavemåde. I utallige læsesammenhænge vil det møde ordene korrekt stavet. Det vigtigste er, at barnet bevarer lysten til at eksperimentere med skriftsproget.

Hvad skal der ske i skolen

Læsning er et af de vigtigste indholdsområder i de første skoleår - og det forbliver vigtigt, at børn undervises i læsning gennem hele skoleforløbet. Her er vi dog kun optaget af de første 2 år.

Som det gjaldt for forældrene, gælder det også for børnehaveklasselæreren og læreren. Den vigtigste opgave for de professionelle er

  • at de vækker eller bevarer elevens lyst til at lære at læse
  • at de understøtter glæden ved at læse
  • at de styrker alle elevers tro på, at de kan lære det.

Børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling. Undervisningen skal give det enkelte barn udfordringer, der udvikler dets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære, og gøre barnet fortrolig med skolen. Videre hedder det i formålet for børnehaveklassen, at eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende færdigheder, her læsning, kan bygge videre på. Og jeg tilføjer - og som også forældrene i høj grad har kunnet bidrage til, inden barnet kommer i skole.

Forældrene kan forvente, at børnehaveklasselæreren og senere dansklæreren fortæller om, hvordan de i undervisningen løser denne opgave og om, hvordan netop deres barn arbejder med læsning.

Når dit barn kommer i første klasse, er det lærerens opgave at tilrettelægge den undervisning, der kan give det mange øvelser i og erfaringer med at arbejde med sproget, herunder med læsningen. Man kan sige, at du som forælder arbejder sammen med skolen om at skabe den overordnede ramme for dit barns bestræbelser på at gøre sig til læser, mens skolen og lærerne har ansvaret for de mange konkrete gøremål, der på detailplan skal hjælpe eleven til at blive en dygtig og engageret læser (Fælles mål, trinmål og slutmål, Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.) Et vigtigt aspekt heri er et læringsmiljø, som får alle børn til at befinde sig godt. Ingen kan lære noget, hvis de er kede af det eller bange.

Det er læreren, der skal skaffe relevant læsemateriale til klassen og den enkelte elev. Det meste af arbejdet med dette materiale vil foregå i skolen.

Hvad kan du som forælder bidrage med?

  • Måske har lærere og forældre aftalt, at forældrene inddrages, ved at barnet fx læser et par sider op derhjemme, som barn og forældre sammen snakker om, eller ved at du som forælder inspirerer dit barn til også at arbejde med skriftsproget derhjemme. Måske arbejder klassen med et overordnet emne, hvor du kan hjælpe med at skaffe relevante informationer, fx i form af alderssvarende læsestof, eller ved at I derhjemme taler om emnet.

Det er også læreren, der igangsætter de aktiviteter, som netop dit barn har brug for i sin læseudvikling. For nogle vil det handle om at eksperimentere med lyd og bogstaver, sætninger og tekster på forskellige måder - i analyse af ord og sætninger, i skrivning af ord og små tekster, i arbejdet med forskellige angrebsteknikker på nye og ukendte ord. Et vigtigt aspekt i begynderlæserens arbejde er at gøre erfaringer med forskellige strategier til at finde ind i og forstå indholdet i en tekst. For andre vil det handle om at læse stadig mere komplekse tekster og at arbejde med avancerede læsestrategier.

Børnene har stor glæde af at arbejde sammen om udviklingen af deres læsning. Derfor foregår en del af deres læsning i grupper, hvor de hjælpes ad med at læse en tekst og med at snakke om, hvad teksten handler om, og med at løse forskellige opgaver i tilknytning til teksten. Måske udfolder de differentierede arbejdsformer sig under en fælles overskrift i form af et emne, fx Stenalderen. Alle besøger et museum, alle ser film, alle tegner og meget mere, men læseaktiviteterne i tilknytning til emnet er forskellige afhængigt af elevernes forudsætninger.

Hvad kan du som forælder bidrage med?

  • Du kan modtage lærerens informationer om, hvordan arbejdet foregår og skrider frem, og hvordan dit barn udvikler sin læsning. Du kan desuden bidrage med dine egne iagttagelser af dit barns måde at gribe arbejdet an på. Og som noget meget vigtigt: Hvis du iagttager, at dit barn er mismodigt og ikke har lyst til at læse derhjemme - tal med læreren om det, så I sammen kan finde nye veje til elevens læselyst og læseudvikling. Måske er du vældig interesseret i, hvilke indsigter læreren bygger sin undervisning på. Du kan i så fald vælge at læse om læsning og læseundervisning. Jeg kan anbefale to overkommelige kilder, der giver et let tilgængeligt, men kvalificeret billede af disse forhold, nemlig Vibeke Bolt og Martin Jørgensen (red.): Læsning, teori og praksis, KvaN 2006 og Kirsten Krogh-Jespersen: Læs godt, Klim 1998.

For de fleste børn forløber læseudviklingen let, og mange børn kan efter udgangen af 2. klasse kaldes læsere. Det betyder, at barnet selv kan læse en ukendt tekst, og at det forstår, hvad læsning går ud på - nemlig at få noget at vide og at få gode oplevelser. Der er stadig meget at lære, og arbejdet med at blive en dygtig og engageret læser fortsætter hele skoleforløbet igennem.

For en lille gruppe børn går det ikke så gnidningsløst, og de skal have en speciel og måske omfattende læseundervisning. Der er forskellige grunde til, at børn har læsevanskeligheder. De spænder fra, at barnet ikke har fået en chance for at opdage læsningens muligheder, til at barnet er ordblindt. Uanset hvad baggrunden kan være, kan du som forælder forvente, at dit barns lærer kan analysere dit barns 'problem' og iværksætte en hensigtsmæssig undervisning. Det kan eventuelt ske i samarbejde med PPR og måske på baggrund af relevante læsetest.

Hvad kan du som forælder bidrage med?

  • Du må huske, at barnets lyst til at lære at læse under alle omstændigheder er den vigtigste drivkraft. Du må hjælpe med, at barnet udvikler og bevarer den, også selv om det viser sig, at læsning for dit barn er en vanskelig kunst. Det bedste, du kan gøre, er at blive ved med at læse op for dit barn af bøger, det godt kan lide. Og du må aldrig presse dit barn i en læsesituation, men give det den hjælp, det har brug for til at 'komme igennem teksten'. Det er en god idé af og til sammen med barnet at skrive en lille historie om noget, I sammen har oplevet, og så hjælpes ad med at læse den. Husk: Børn lærer at læse ved at læse - men kun hvis det lykkes. Og at hensigten med læsningen er at forstå teksten. I en begynderfase kan det være en hjælp at kende den situation, man skal læse om.
  • Du må fastholde troen på, at dit barn vil lære at læse, og du må formidle denne tro til barnet. Det tager måske længere tid for dit barn end for andre børn, og det kræver måske en større indsats. Måske bliver dit barn aldrig verdensmester i læsning, men målet er, at det bliver så god en læser som muligt. Det sker ikke, hvis barnet i den vanskelige proces har mistet lysten og gåpåmodet.

Denne artikel har kun handlet om læsning. I hverdagen i og uden for skolen er dit barn optaget af meget andet end læsning. Og det er vigtigt. For det er i skolens og fritidens oplevelser og erfaringer og i sprogliggørelsen og samtalerne om dem, at råstoffet til læsningen findes. Uden erfaringer og oplevelser og uden sprog og samtale ville ingen lære at læse - og der ville ikke være noget at læse om.

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk