Dit barns trivsel i skolen afhænger også af, hvordan det klarer sig fagligt. Det er rart at være bare nogenlunde lige så dygtig som kammeraterne til at klare opgaverne, og det er ikke så sjovt, når man ikke er. Børnene har selv helt styr på, hvordan de klarer sig i forhold til hinanden, og hvis de voksne prøver at lade, som om alle er lige dygtige, betyder det blot, at de bliver utroværdige i børnenes øjne.
Selv om børnehaveklassens faglige indhold først og fremmest består i at forberede børnene til den egentlige undervisning i 1. klasse, er der også forventninger om, at man kan præstere noget fagligt. Det er børnene helt klar over! Og de vil gerne lære noget.
Børn har helt styr på, hvordan de klarer sig fagligt i forhold til de andre i klassen. De vil gerne klare sig godt, og de vil gerne lære noget. Dit barn vil også gerne have, at du er interesseret i, hvad det lærer.
Den faglige læring sker via leg. Du vil komme ud for, at dit barn kommer hjem og præsenterer dig for hæfter eller papirer, hvor der er foregået ord og bogstavjagt eller forsøg på at skrive bogstaver. Matematik præsenteres indirekte, tal og at tælle øves på sjove måder, og spændende eksperimenter med vand, planter og måske smådyr lærer barnet noget om naturen. Barnet øver sig i at kunne forstå og huske det hele.
Forskeren Hans Henrik Knoop siger meget tydeligt, at når vi bliver optaget af noget, er det, fordi det repræsenterer en passende balance mellem angst og kedsomhed. Vi keder os, hvis vi bliver udfordret for lidt i forhold til, hvad vi allerede kan. Og omvendt, hvis udfordringen er så stor, at vi ikke selv tror på, at vi kan klare den, bliver vi bange. Læs mere i Knoops artikel Når lysten til at lære overlever mødet med skolen.
Det er spændende for dig, hvordan dit barn tager imod skolens faglige stof. Er det interesseret og engageret og kommer hjem med tindrende øjne og fortæller? Er det forvirret og kan ikke helt forstå, hvad der foregår? Spørger det om hjælp og beder dig om at forklare? Eller vrisser det og kalder timerne for kedelige og lærerne for dumme? Hvilket sandsynligvis betyder, at 'jeg kan ikke finde ud af det'.
Måske begynder du at få mistanke om, at dit barn er begyndt for tidligt i børnehaveklassen. Det er der trods alt 2,2 %, der gør. Det mest sandsynlige er dog, at dit barn kommer hjem og er optaget af, hvad der foregår i skolen. Lærerne er dygtige, og børnene er nysgerrige: Det er en næsten naturlig følge af, hvor de som 5-6 årige befinder sig i deres udviklingsproces. De har behov for udfordring og udvikling og er meget parate til at kaste sig over nye sider af tilværelsen. Verden er jo så forunderlig!
En dag sker det uden tvivl, at dit barn vågner med feber, ondt i halsen o.l. Det er sygt og kan ikke komme i skole. Du har forhåbentlig en pasningsmulighed i baghånden! Men hvad stiller du op med skolen? Skal den have besked om, at dit barn ikke kommer? Der er forskellig praksis på skolerne, så du skal nok spørge børnehaveklasselederen om, hvad du skal gøre i tilfælde af dit barns sygdom. Skal du ringe og give besked straks, eller er det nok at give barnet en seddel med efter endt sygdom? Du skal under alle omstændigheder oplyse om årsagen til dit barns fravær. Folkeskoleloven kræver (Bekendtgørelse 822, 2004), at skolen dagligt noterer børnenes fravær, og at fraværslister jævnligt sendes til de kommunale myndigheder. Hvis dit barn er sygt i mere end to uger, kan skolen forlange lægeattest. Hvis sygefraværet er af længere varighed, eller hvis det når op på i alt 15 fraværsdage inden for et kvartal, skal skolen sammen med forældrene vurdere, om der er behov for sygeundervisning. Hvis du ønsker dit barn fritaget for skolegang i en periode, fx for at rejse med det, er det skolens leder, der skal give tilladelse på baggrund af en vurdering af barnets standpunkt. Hvis en elev er ulovligt fraværende og formodes at opholde sig i udlandet, skal skolen give besked til kommunen. Det kan få konsekvenser for udbetaling af børnetilskud og børnebidrag.
"I børnehaven var der lidt mere solskin, end der er i skolen"
Anton, 6 år
Hvis dit barn har det for svært med at deltage i aktiviteterne i klassen, kommer det jo ikke hjem og siger: 'Hør, jeg er kommet for tidligt i skole. Jeg kan ikke rigtig leve op til de faglige krav.'
Hvis barnet selv oplever, at det ikke kan følge med, bliver det snarere udtrykt som: 'Det er kedeligt.' 'Lærerne kan ikke lide mig.' 'De andre driller.' 'Der er så meget larm, at jeg hele tiden får hovedpine' - og tilsvarende udsagn, som fortæller, at barnet ikke trives. Barnet har tydeligt ikke lyst til at komme i skole og benytter enhver lejlighed til at prøve at slippe. Det kan næsten ikke vågne om morgenen og er hverken til at få op af sengen eller ud ad døren. I skolen vil et barn med denne strategi nok virke træt, indadvendt og lukket. Det opfører sig, som om det sørger.
Andre børn kan vælge en helt modsat strategi, når de ikke kan følge med. De lader, som om de er flintrende ligeglade. De har lystigt opgivet ethvert forsøg på at begribe, hvad det er, læreren vil have dem til, og de går i skole for at have det sjovt og nogle at lege med. Det er ikke svært at forestille sig, at de kan komme til at forstyrre undervisningen!
Folkeskolelovens § 4a siger, at der skal tilbydes tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter sagkyndig vurdering har behov for det. Tilbuddet omfatter aktiviteter, der er egnede til at stimulere børnenes sproglige udvikling.
Du skal tale med lærerne, hvis du får den tanke, at dit barn ikke kan følge med. Det betyder ikke, at nu er barnet dømt til at tilbringe to år i børnehaveklassen: Sådan en afgørelse træffes først, når året næsten er gået. Nej, det gælder om hurtigst muligt at finde ud af, hvad det er, der er galt og få gjort noget ved det, og det er forældre og lærere i fællesskab de bedst kvalificerede til.
Hvis den rette hjælp bliver sat ind, kan det vise sig, at dit barn stortrives og sagtens kan følge med om to eller tre måneder. Børn kan udvikle sig i spring, og dit barn har måske bare brug for lidt ekstra opmærksomhed og støtte i en periode. Det er desuden trygt for et barn at erfare, at de voksne i dets liv er opmærksomme på, hvordan det har det, og arbejder sammen om at hjælpe det. Det kan i sig selv fungere som en støtte.
