Hæftet Klassens kontaktforældre fra 'Skole og Samfund' giver indsigt i muligheder for og ideer til det nære samarbejde mellem hjem og skole. Hæftet koster 65 kroner (45 kroner for medlemmer) og kan bestilles på www.skole-samfund.dk.
Alle skoler skal have en skolebestyrelse, som (afhængigt af skolens sammensætning) skal bestå af fem eller syv forældrerepræsentanter, to repræsentanter for skolens lærere og medarbejdere og to elevrepræsentanter. Skolens ledelse deltager uden stemmeret i skolebestyrelsens møder. Forældrerepræsentanterne vælges for fire år ad gangen, mens lærere og elever bliver valgt for et år ad gangen.
Du kan støtte dit barns læring ved at være aktivt interesseret i livet på skolen.
Formanden for skolebestyrelsen skal vælges blandt forældrerepræsentanterne.
Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med skolens virksomhed, godkende budgetter og arbejde på at fremme
Forældre til børn i en klasse kan danne et forældreråd, som kan mødes efter ønske og samarbejde om klassens liv.
samarbejdet mellem skole, SFO og hjem. Derudover skal skolebestyrelsen beslutte, hvilke principper der skal gælde for skolen. De skal selvfølgelig ligge inden for de rammer, som er fastlagt af folkeskoleloven og de lokale myndigheder.
Mindst én gang om året indkalder klasselæreren til en skole-hjem-samtale om dit barn. Her kan du bede om at møde andre af klassens lærere.
Skolebestyrelsen har stor indflydelse. Den beslutter bl.a., inden for lovens rammer og i samarbejde med skolens ledelse, hvor mange timer eleverne skal undervises på hvert klassetrin, hvor lang skoledagen skal være, og hvordan arbejdet skal fordeles imellem lærerne. Den skal godkende
Du bliver mindst én gang om året indkaldt til et fælles forældremøde sammen med de andre klasseforældre. Her vil du blive orienteret om situationen i klassen mv.
de undervisningsmidler, bøger o.l., man vil bruge, og fastsætte ordensregler. Den skal høres, når der skal ansættes lærere og skoleleder, og har man en madordning i kommunen, er det skolebestyrelsen, der afgør, om man skal benytte sig af den på skolen. Med meget mere!
En gang om året skal skolebestyrelsen indkalde forældrekredsen til et fællesmøde.
En skolebestyrelse kan ikke fungere uden det bagland, som skolens forældrekreds er. Kontakten til forældrekredsen sikres gennem en ordning med kontaktforældre. Skolebestyrelsen opfordrer typisk forældrene til at udpege 1-2 kontaktforældre i hver klasse. Det kan fx være en eller to af de forældre, der sidder i klasseforældrerådet, hvis sådan et findes.
En skolebestyrelse kan gennem tæt dialog med kontaktforældrene sikre sig, at den arbejder med de områder, som også den brede kreds af forældre mener er vigtige. At være kontaktforældre handler ikke kun om at arrangere klassens jule- og sommerfest. Det handler også om i samarbejde med lærerne fx at udarbejde årsplaner for klassens aktiviteter, at tilrettelægge forældremøder og skole-hjem-samtaler, og hvad der ellers vedrører klassens sociale og faglige liv.
Mange skolebestyrelser opfordrer forældrene til at danne et klasseforældreråd. Sådan et råd består typisk af 3-5 forældre og i nogle klasser også af klasselæreren. Rådet kan vælges på et forældremøde, eller man kan vælge at lade det gå på skift. Klasseforældrerådets opgave er at inspirere til et godt miljø i klassen ved at styrke det uformelle samarbejde imellem forældrene og imellem forældre og lærere. Klasseforældrerådet mødes så ofte, de ønsker, og drøfter sager af betydning for klassen som helhed. Især vil de typisk tage initiativ til arrangementer og aktiviteter, der giver forældre, børn og lærere mulighed for at være sammen uden for skoletiden i uformelle rammer. En dragedag, en kanotur eller en skovtur med efterfølgende julestue. Hvis forældrene lærer hinanden at kende fra en mere uformel side, smitter fortroligheden positivt af på børnenes hverdag.
Forældrerådet har ikke nogen formel kompetence og må ikke behandle personsager.
Dit barns klasselærer skal mindst én gang om året indkalde til en skole-hjem-samtale om dit barn. Du får et tidsrum, hvor du kan sidde sammen med klasselæreren og en af de andre lærere, og I kan tale sammen om, hvordan det går med dit barn både fagligt og socialt. De fleste gange er barnet inviteret med, og enkelte gange er det bedst, at forældre og lærere taler alene sammen.
Ifølge Bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen (BEK nr. 703 af 23.06.06) skal skolerne nu indføre skriftlige 'elevplaner'. Formålet er at sikre, at både skolen og forældrene støtter barnets indlæring bedst muligt, og at barnets ressourcer bliver udnyttet. Elevplanen vil være det naturlige udgangspunkt for skole-hjem-samtalen, og det kan være en god idé, at du før samtalen også taler med dit barn om elevplanen.
Klasselæreren indkalder mindst én gang årligt til et fælles forældremøde, hvor alle forældre til børn i klassen er inviteret. Der kan være en særlig anledning til sådan et forældremøde. Klassen skal på tur, som skal planlægges, og som måske kræver deltagelse af forældre. Der kan være et fælles problem i klassen, klikedannelse, mobning eller lignende, som læreren gerne vil drøfte med alle forældre. Eller læreren vil præsentere sine planer for den kommende undervisning for forældrene - osv. Mødet kan også have karakter af fest, hvor børnene skal optræde eller vise resultatet af en periodes arbejde.
Forældremøder har som regel stor opbakning. Næsten alle mødre, langt de fleste fædre og halvdelen af stedforældrene har ifølge statistikken været til forældremøde, når barnet går i 1. klasse.
Hvis en forælder er utilfreds med noget, der angår barnet og skolen, kan der klages til lærerne, skolelederen eller skolebestyrelsen. Det anbefales at gøre det i den nævnte rækkefølge. Hvis skolebestyrelsen skal behandle sådan en klage, eller personsager i det hele taget, må elevrepræsentanterne ikke være til stede.
Skoleeleverne har ret til at danne et elevråd, hvis deres skole har femte eller højere klassetrin. Hver klasse udpeger en repræsentant til elevrådet, og medlemmer af elevrådet har ret til at være med og blive hørt i forskellige udvalg, der arbejder med spørgsmål af betydning for eleverne. Elevrådet udpeger de to elevrepræsentanter til skolebestyrelsen, og de har stemmeret på lige fod med de andre medlemmer. Der er ofte valgt en lærer som elevrådets hjælper.
Elevrådet kan være med til at tage beslutning om fx skolegårdens indretning, og det arrangerer fester, sportsbegivenheder og lignende afhængigt af, hvad den aktuelle skoles tradition er.
