Familiens liv med kompetente skolebørn

Familiens liv med kompetente skolebørn

Jesper Juul

www.familielaboratoriet.dk
www.jesperjuul.com

Når dagens danske børn begynder i skole, har de allerfleste af dem tre ting til fælles. De lever i en eller anden form for familie - måske endog deres anden eller tredje og ikke sjældent i mere end en. De har vidt forskellig tro på sig selv og deres evner til at leve op til skolens mange krav, men de allerfleste glæder sig vildt til at begynde. Både fordi de elsker at lære, og fordi det betyder, at de nu er blevet 'store'. De har allerede flere identiteter at holde styr på - dreng/pige, søn/datter, skilsmissebarn, barnebarn, stedbarn, bror/søster, halvbror/halvsøster, forbruger, indvandrer, tosproget osv. - og nu skal de prøve, om de kan tage endnu en identitet som 'elev' på sig og finde ud af, hvordan de kan trives med den i samspil med helt nye voksne og børn.

Skolen er ikke et forbrugsgode, som forældre køber til deres børn.

Hvis vi også remsede alt det op, de i øvrigt har lært sig i de første seks år af deres liv, ville vi se, at det handler om et pensum, som langt overgår, hvad selv de vanskeligste universitetsstudier kræver af de studerende på nogenlunde det samme antal år. Børnene i 0. klasse er ekstremt kompetente, lærevillige og tilpasningsdygtige. Meget mere end de allerfleste fyrreårige.

Derudover er det typisk for tidens institutionsvante unger, at de er forhandlingsdygtige og selvstændige. Selv med alle disse kvaliteter lagt sammen betyder det ikke, at de kan klare sig selv. De kan i hvert fald ikke klare sig alene, og mødet med skolens virkelighed kræver maksimal støtte, opmærksomhed og omsorg fra forældrene.

Det er nyttigt at gøre sig klart, hvilke værdier man gerne vil give sit barn i dets forhold til andre mennesker.

Danske skoler fungerer alle under den samme lovgivning og er samtidig meget forskellige. De har forskellige profiler i forhold til værdier, pædagogik og forældresamarbejde, og de tilbyder undervisning, omsorg og social ansvarlighed i forhold til børn og forældre af vidt forskellig kvalitet. Som en tommelfingerregel kan man sige, at jo bedre skolen fungerer for alle parter, jo mere tilbyder og inkluderer den. Jo dårligere den fungerer, jo mere kræver den, og jo mere tilbøjelig er den til at ekskludere og kategorisere børn og forældre.

Forældrene må være formidlere

Børn er følsomme over for kvaliteten af samarbejdet mellem lærere og forældre.

En del skolefolk har i de senere år været voldsomt irriterede over forældre, der forholder sig til deres barns skole som kritiske forbrugere. Selv om det ofte sker, fordi skolen ikke magter at samarbejde ud over det rent formelle, kan jeg godt forstå deres irritation. Skolen er nemlig ikke et forbrugsgode, som forældre køber til deres børn på samme måde, som de køber en privat musiklærer eller en ny mountainbike. Skolen er meget andet.

Set fra familiens synsvinkel er den først og fremmest børnenes påtvungne arbejdsplads i 9-10 år, og der er ingen garanti for, at de bliver set, hørt og taget alvorligt, sådan som de nu engang er. Lærerne godskriver dem måske ikke engang den enorme kompetence, jeg nævnte indledningsvis, men fokuserer i stedet på det, de ikke kan. Derfor er det vigtigt, at forældrene definerer sig selv som aktive samarbejdspartnere. De må være villige til at formidle samarbejdet mellem lærere og børn, når det ikke fungerer, og ikke være blindt loyale over for nogen af parterne. Lærerne er kompetente undervisere, nogle af dem er også gode ledere, men når det kommer til det, vi med et fagligt udtryk kalder relationskompetence, er de hverken værre eller bedre end forældrene.

Børnene er sensitive over for kvaliteten af samarbejdet mellem lærere og forældre og de to parters holdning til hinanden. Ikke i samme grad som de er over for stemningen mellem forældrene, men dog nok til, at deres glæde ved at lære og oplevelsen af skolen som en tryg arbejdsplads i høj grad beror på dette samarbejde.

Familiens værdier

Mange af de store og små problemer, børn oplever i løbet af ti års skolegang, løser de selv. Når forældrenes medvirken er nødvendig, kan det være nyttigt på forhånd at have gjort sig nogle tanker om de værdier, man gerne vil installere i sine børns liv og i deres forhold til andre mennesker. Se f.eks. på følgende klassiske scenario:

'Hvad er du ked af min ven? Er der sket noget i skolen i dag?'
'Kathrine (læreren) var bare så dum i dag. Hun skældte bare ud hele tiden.'

Hvis ikke det er forældrenes 'automatiske voksentelefonsvarer', der skal bestemme den voksnes næste replik, må den bygge på nogle velovervejede værdier. Traditionelt reagerer forældre på en af to måder:

'Og hvad gjorde du så selv? Du må jo have gjort noget galt, siden hun skældte ud!'
'Det er altså også for dårligt med de lærere. Du skal ikke finde dig i at blive kritiseret, hvis du ikke har gjort noget selv!'

Den første reaktion spejler en blind solidaritet med skolen, diskvalificerer barnets oplevelse og gør dermed kun skade - også på skolen, som går glip af væsentlig feedback.

Den anden udtrykker blind solidaritet med barnet, stempler pr. automatik læreren som inkompetent, og ingen bliver klogere. Begge reaktioner afspejler værdier, som har været praktiseret i generationer, og som vi derfor godt kan tillade os at kalde antikverede. Sidste brugsdato er for længst overskredet!

Ligeværdighed

Realiteten er, at mange lærere og forældre har svært ved at finde et alternativ, som ikke låser parterne fast i en verden, hvor alt er enten sort eller hvidt - hvor en af parterne i en konflikt ikke er enten skyldig eller uskyldig. Alternativet hedder: ligeværdighed.

Ligeværdighed betyder ikke lighed og har egentlig ikke noget med demokrati og medbestemmelse at gøre. At bygge en ligeværdig relation til børn betyder at udvikle forholdet sådan, at barnets oplevelse, følelser, tanker, meninger og ideer bliver taget lige så alvorligt som den voksnes. Det betyder, at Morten eller Louise på syv er 'eksperter' i at være hhv. Morten og Louise.

Det er af mange grunde sådan, at det er forældrene og lærerne, der har magten over børns liv. Det betyder også, at de voksne har magten til at afgøre, om børns oplevelse af sig selv og deres eget liv skal inkluderes eller ekskluderes fra samværet og samarbejdet med dem. Hvis den voksne vælger at inkludere barnet, ser ovenstående forsøg på en dialog f.eks. sådan ud:

'Hvad er du ked af min ven? Er der sket noget i skolen i dag?'
'Kathrine (læreren) var bare så dum i dag. Hun skældte bare ud hele tiden.'
'Aha, det lyder ikke rart. Hvem skældte hun ud på?'
'Bare på alle sammen.'
'Også på dig?'
'Ja, men jeg gjorde slet ikke noget!'
'Hvad syntes Kathrine, du gjorde?'
'Hun sagde, jeg forstyrrede,
når jeg bare skulle låne en blyant af Frederik.'
'Blev du ked af det, eller er det bare irriterende?'
'Det er da uretfærdigt, at hun bare skælder en ud,
når man ikke gør noget!'
'Ja, det er det. Det lyder mest, som om Kathrine har
haft en dårlig dag sammen med jer,
og så fik I også en dårlig dag?'
'Ja.'
'Men du er ikke meget ked af det?'
'Næh, hun var bare dum i dag.'
'OK. Det var godt at høre om det.
Nu skal du få lidt fred for irriterende voksne!'

Lærere har - ligesom forældre og børn - gode og dårlige dage, og når man har det, er det vigtigt, at der er nogen, der gider høre om det uden at spille klog eller hidse sig op. Denne dreng følte sig ikke velkommen i skolen i dag, men til gengæld kunne familien rumme ham uden at lave hverken en retssag eller et psykologisk drama ud af det. Forhåbentlig klarer læreren at gøre det samme, når han en dag møder op i skolen og er præget af en dårlig start hjemmefra.

Når dit barn ikke kan med en lærer

En del forældre oplever, at deres barn har for mange dårlige dage i skolen og måske specielt sammen med en enkelt lærer, som ikke magter at få et ordentligt forhold til netop deres datter eller søn. Som virkeligheden ser ud i dag, er det ofte forældrene, der må påtage sig arbejdet med at forbedre relationen. Det er en del af den omsorg for barnet, som kun forældrene kan tage ansvar for.

I samtaler med læreren er det vigtigt også at fastholde ligeværdighedens princip: Lærerens tanker, oplevelser og følelser må tages lige så alvorligt som barnets. Det er aldrig rart for børn, når de vigtigste voksne i deres liv er på kant med hinanden. De fleste lærere gør ligesom de fleste forældre det bedste, de kan. Når et barn ikke trives, må begge parter se i øjnene, at selv det bedste ikke var godt nok og tage ansvaret for at gøre det bedre. Ligeværdighedens princip er ofte den korteste vej til en konstruktiv løsning.

Ansvarlighed

Undervisningspligten gælder stadig i Danmark. Den blev oprindeligt indført for at tvinge forældrene til at sende deres børn i skole i stedet for at bruge dem som arbejdskraft hjemme, fordi samfundet har brug for veluddannede borgere, som kan tage konkurrencen op med andre lande. Sådan er det stadig, og selv om et gammelt demokrati som det danske måske burde overveje at ændre undervisningspligten til en ret til undervisning, er skolegang fortsat noget, børn er tvunget til.

Ingen børn kan holde ud at gå i skole hver dag, bare fordi de skal. I løbet af de første to-tre år skulle der gerne ske det, at kombinationen af deres egen lyst til at lære og skolens evne til at skabe et inspirerende miljø, får børnene til at beslutte sig for at gå i skole, fordi det opleves meningsfyldt - indeni! At de går i skole for deres egen skyld og ikke, fordi det voksne samfund siger, at de skal. At de med andre ord selv tager ansvar for deres skolegang og det, der følger med. Det sker heldigvis for de fleste børn, og når det sker, er det vigtigt, at både forældre og lærere sætter pris på det. Det personlige ansvar er langt mere motiverende og sikrer en bedre uddannelse end de voksnes brug af motivation, manipulation og konsekvens. Et barn, der går i skole, fordi han/hun vil, er en bedre elev end ham, der kommer, fordi han skal.

Historisk har skolen gjort forældrene ansvarlige for, at børn kom i skole, var lydige og lavede deres lektier til tiden. Måske er tiden inde til at justere på dette. Masser af forældre har i de seneste tyve år med stor succes overladt ansvaret for lektierne til børnene selv og har dermed sparet familien for mange opslidende konflikter. Det betyder ikke, at forældrene skal fralægge sig ansvaret, men at de skal træde et skridt tilbage. Børn kan sagtens tage ansvaret selv, men de kan ikke gøre det alene! De har brug for forældrenes interesse og engagement, og så har de først og sidst brug for, at både forældre og lærere tager ansvaret for, hvordan børn og voksne har det med hinanden - hjemme og i skolen.

Lærere og forældre er i samme båd

Det er i sidste ende kvaliteten af barn-voksen-samspillet, der afgør, hvor harmonisk og ansvarligt børn udvikler sig, og det ansvar kan børn ikke tage. Det hviler helt på de voksnes skuldre. Forældrene har hovedansvaret for børnenes personlige og sociale udvikling, og lærerne har ansvaret for kvaliteten af deres forhold til hvert enkelt barn. Det er de voksne, der må gå forrest med de gode eksempler.

Den helt store udfordring i voksnes relationer til børn kan udtrykkes i følgende spørgsmål:

'Hvordan bærer vi os som voksne ad med at udøve vores magt og lederskab i forhold til børn uden at krænke deres personlige integritet?'

Det er nu snart en generation siden, vi begyndte at stille dette spørgsmål, og det ser ud til at vare endnu en rum tid, før vi har formuleret et svar og en praksis, som er alment forståelig og acceptabel. Med ligeværdighed og ansvarlighed er vi kommet et stykke vej, men både opdragelsens og skolens historie er så fuld af overgreb mod børn, at det vil tage sin tid at skabe en ny kultur og nogle nye, holdbare principper for de voksnes nødvendige lederskab.

Efter min mening er det vigtigt, at både forældre og lærere fastholder deres ret til at være søgende og usikre og holder op med at bebrejde den anden part for ikke at have fundet de vises sten. I dette spørgsmål er alle voksne med ansvar for børn i samme båd, og alle parter bliver med mellemrum søsyge. Sådan er de historiske betingelser, og netop derfor er samarbejdet mellem hver enkelt forælder, hvert barn og hver enkelt lærer vigtigere end nogensinde.

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk