Små børn i trafikken

Små børn i trafikken

Janne Hejgaard

Børn i trafikken er de voksnes ansvar

Trafikken er den største trussel mod børns liv og førlighed og uden sammenligning den største årsag til, at børn kommer til skade og bliver slået ihjel. Det er uacceptabelt og dybt alvorligt, at så mange børns liv og førlighed ødelægges i trafikken. Trafikken er ikke børns ansvar. Det er de voksne, der har og må tage ansvaret for børn i trafikken. Det kan vi gøre på flere måder:

  • Vi kan lære børn fornuftig adfærd i trafikken
  • Vi kan søge at gøre børns trafikmiljøer så sikre som muligt
  • Vi kan gøre en indsats for at forbedre færdselskulturen hos alle trafikanter
  • Vi kan sørge for, at børn er iført godt og trafiksikkert udstyr.

Indsatsen har både kort- og langsigtet perspektiv: Børnene skal overleve her og nu uden fysiske skader, og de skal lære at blive næste generations voksne, ansvarlige trafikanter og planlæggere.

Reflekser

Reflekser, der er mærket 'EN 13356', opfylder de tekniske krav. Det betyder bl.a., at refleksen er synlig på 140 meters afstand.
   Reflekser findes som brikker og bånd, der enten kan sys på tøjet eller smækkes rundt om arme eller ben. Undgå reflekser med tryk oven på den reflekterende flade: Trykket kaster ikke lys tilbage.
   Reflekser bør rengøres jævnligt og skiftes ud efter et par års brug, da virkningen efterhånden aftager.

Kilde: www.sikkertrafik.dk/reflekser

God tid

Som forælder kan du hjælpe dit barn godt i gang hver dag. God tid er et nøglebegreb for en god start på dagen. Hvis man har travlt, går det lettere galt - også i trafikken. Der skal være tid til, at fodgængerbarnet kan se sig ordentligt for ved krydsningsstederne, der skal være tid til, at cyklistbarnet får lygter på cyklen og har tid i det store venstresving, og der skal være tid til at spænde bilbarnet ordentligt fast i bilen.

Egne erfaringer - og voksnes støtte

Der bliver tilbragt meget tid i trafikken. Børn kan bruge op til en time, og voksne flere timer hver dag. Det er nødvendigt at beskæftige sig med denne del af dagligdagen, og det gælder ikke mindst for de forældre, pædagoger og lærere, som har ansvaret for, at børnene kommer godt på vej i trafikken.

Vi skal for det første nøje vurdere de steder, hvor børnene færdes: Er der tilstrækkelig sikkert, eller skal man arbejde for at bedre trafikmiljøet? Børn skal ikke færdes usikre steder alene. For det andet skal vi lære børnene at færdes fornuftigt der, hvor det er forsvarligt for dem. Det kan vi bl.a. gøre ved at prøve at forstå trafik, som den bliver set med børnenes øjne. De opfatter trafik helt anderledes, end voksne gør. Prøv fx at sætte dig på hug og oplev, hvordan en trafikeret vej ser ud herfra!

Børn har brug for selv at gøre erfaringer og få indsigt. I trafikken handler de ud fra den forståelse, de selv har - ikke ud fra, hvad de voksne har sagt. De skal have mulighed for gradvist at udvikle deres egen forståelse af, hvad trafik er, og hvad den kræver af dem i forskellige situationer. Det kan de lære ved at færdes sammen med voksne, der er bevidste om det ansvar, de har bl.a. som rollemodeller.

Selv om børnene skal kende de grundlæggende færdselsregler, så er det ikke det samme at kende nogle regler, som at have lært noget. Husk, at løftede pegefingre og skældud modarbejder indlæring. Børnene skal motiveres gennem praktisk træning til selv at blive engagerede og aktive i forhold til trafikken.

10 gode råd om færdsel

  1. Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart
  2. Vælg den skolevej, der er sikrest - ikke kortest
  3. Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken
  4. Lær jeres barn at krydse vejen både med og uden lysregulering
  5. Gør jeres barn synligt i mørke med reflekser på både skoletaske og overtøj
  6. Lær jeres barn vigtigheden af at bruge cykelhjelm - og vær selv et godt eksempel
  7. Spænd altid jeres barn og jer selv fast i bilen
  8. Vis hensyn over for de andre trafikanter omkring skolen
  9. Respektér skolens regler for færdsel omkring skolen
  10. Respektér skolepatruljens anvisninger.


Kilde: På vej til skole, RfSF

Dit lille skolebarn og trafikken

Et barn på 5-7 år kan ikke overskue det komplicerede felt, som trafikken består af. Det kan opleve trafik som en uoverskuelig række elementer, noget hurtigt, farligt og voldsomt, som oven i købet hele tiden flytter sig. Det kan hverken overskue årsagssammenhænge eller tidssammenhænge. Det betyder, at det ikke forstår, at når den lastbil og den personbil kører derhenne og på den-og-den måde nu, så vil de være her og på den-og-den måde om 10 eller 20 sekunder. De kan ikke forudse, at en aktuel situation kan blive farlig. På en bestemt måde aflæser de trafikbilledet, som om det er et billede, der står stille.

Trafikken er den største trussel mod børns liv og førlighed i Danmark i dag.
Vi voksne har ansvaret for at sikre børn i trafikken.

Børn skal lære at tænke fremad og kunne vurdere sammenhænge i trafikken, og det kan de først, når de har en vis modenhed og har fået en vis træning. Træn dit barn, fx ved at kigge på trafik sammen med det. Vis det, hvad der foregår, og sæt ord på, fx ved at fortælle om de 'usynlige' færdselsregler, der bliver praktiseret for øjnene af jer.

Børn er små mennesker

Børn på 5-7 år er fysisk små. De kan simpelthen ikke se - overskue - så meget, som højere mennesker kan, og de kan heller ikke ses lige så tydeligt. Det første betyder, at du skal lære dit barn at placere sig steder, hvor det selv får så godt overblik som muligt. Forklar det bl.a., at hvis det skal krydse en vej, hvor der holder parkerede biler, skal det gå helt frem til yderkanten af de parkerede biler og stå der og se sig godt for til begge sider.

Husk, at der skal mange, mange gentagelser til, før du kan være nogenlunde sikker på, at barnet har lært noget. Løftede pegefingre og skældud modarbejder indlæring.

At barnet ikke er så let at få øje på, kan du modarbejde ved at udstyre det med farvestrålende tøj og reflekser. Derudover skal du forklare barnet, at det ikke kan være sikker på, at bilisterne har fået øje på det. Små børn forstår verden ud fra sig selv og er tilbøjelige til at tro, at når de har set, at der kommer en bil kørende, så har føreren af bilen også set dem. Sådan er det desværre ikke. Du er nødt til at lære dit barn, at det ikke kan stole på de andre trafikanters opmærksomhed.

Når du kører i bil med dit barn, kan du tale med det om de gående og cyklende børn, I kommer forbi, så barnet kan få en oplevelse af, hvor synlig man er - og ikke er! - set fra en bil i fart. Det vil ikke mindst være illustrativt, når det er mørkt og måske regnvejr.

Børn er spontane

Det sker jævnligt for børn, at et eller andet spændende pludselig fanger deres opmærksomhed, og de så øjeblikkeligt glemmer, hvad de ellers var i gang med. Det klassiske eksempel i trafikken er barnet, der løber ud på vejen efter en vildfaren bold. Et andet eksempel kan være, at barnet uventet får øje på fx sin far på den anden side af kørebanen og straks styrter tværs over vejen uden tanke for noget som helst andet end: 'Der er min far! Jeg vil over til ham!' - ikke mindst, hvis han oven i købet har råbt barnets navn!

Børn glemmer ikke det, de ved om at færdes i trafikken i sådan en situation - de glemmer bare at bruge det, fordi de bliver optaget af noget helt andet. Jo yngre og jo mere umodent og uerfarent barnet er, desto større er risikoen for, at noget sådant kan ske, og derfor skal småbørn ikke færdes alene, heller ikke til fods. Den almindeligste årsag til, at små børn kommer til skade, er lige præcis, at de løber ud på vejen uden at se sig for. Det sker oftest på tilsyneladende fredelige villaveje med parkerede biler og uopmærksomme bilister! 

Børn i flok

Den situation er faktisk værre, når børnene er i flok. Selv store børn og unge kan være så optagede af det, der foregår i gruppen, at de fuldstændig glemmer, at de befinder sig i et område med krav om opmærksomhed på trafikken.

Du kan fortælle dit barn, at det er sådan og understrege, at det altid har ansvar for sig selv og skal passe på sig selv, når det færdes i trafikken - også når det går sammen med andre. Der er desværre ingen garanti for, at barnet husker det - det kommer til enhver tid an på, hvad der foregår internt i flokken - men det skal ikke afholde dig fra at indskærpe det. Små børn bør ikke færdes uden voksne, når de er i flok.

Du skal indskærpe, ikke skræmme. Hvis barnet bliver bange for at færdes i trafikken, er det dårligere udstyret til at håndtere situationen. Det skal have en realistisk forestilling om, hvad trafik går ud på med de farer, der er, og så skal det gerne have tiltro til, at det selv kan finde ud af at færdes i den. Det gælder om, at barnet får tillid til, at det ved, hvad det skal gøre i de forskellige situationer, det kommer ud for i trafikken.

Børn er uerfarne trafikanter

Når man får erfaring med at færdes i trafikken, bliver man bl.a. i stand til at vurdere afstand til og hastighed på de biler, der er i nærheden. Man kan bedømme de bevægelige elementer, der er på scenen lige nu. Det kan børn først, når de har trænet det.

De kan fx have svært ved at gennemskue sammenhængen imellem en bils størrelse, og så hvor langt væk den er. Som bekendt ser en bil mindre ud, når den er langt væk, end den gør, når den kommer tættere på, og her kan børn blive snydt af bilers forskellige størrelse. Noget stort kan virke farligere for dem end noget småt, helt uafhængigt af, hvor hurtigt det bevæger sig.

Du kan lege-træne dit barn i bedømmelse af afstand og fart på følgende måde: Placér jer et sted, hvor I har overblik over en lang gade eller vej. Skiftes til at vælge en af de biler, der kommer til syne i vejens ene ende, og gæt på, hvor meget I - i en rolig, regelmæssig rytme evt. med et sekunds mellemrum - kan nå at tælle til, fra I får øje på den, til den passerer jer. Sæt ord på dit barns resultater ved fx at sige: 'Den bil kørte meget hurtigere, end du troede, hvad!'

I samme situation kan du tale med barnet om, hvordan biler lyder. Barnet kan også bruge sin hørelse i sin vurdering af, hvor langt væk en bil er, i al fald når trafikken ikke er for tæt.
Den manglende erfaring betyder også, at barnet har brug for at have god tid - jo yngre, desto mere tid. Det skal i ro og mag kunne betragte trafikken, kigge til den ene side, så til den anden og så tilbage igen, før det endelig beslutter sig for, at nu er der fri bane.

Problemet er, at trafikbilledet jo ændrer sig, mens børnene står der og kigger. De skal lære at se sig grundigt for til begge sider og dernæst hurtigt til begge sider. Igen: Barnet skal have en vis alder og modenhed, før man kan overlade denne proces til dem.

Højre og venstre

Små børn er usikre på, hvor højre og venstre er. Det er der også en del voksne, der er! Børn kan både være usikre på ordenes betydning og på indholdet af dem. Vær opmærksom på det, når du underviser dit barn i, hvordan det skal færdes i trafikken. Det er måske bedre at sige 'til begge sider' end at sige 'både til højre og til venstre', eller at sige 'den side, hvor du har en fregne under øret' mv. Det vigtigste er, at barnet forstår din besked om retningen.

Der kan også være andre ord og begreber, som små børn ikke forstår betydningen af. Selv udtryk som 'komme til skade', 'blive slået ihjel' eller 'dø' kan (heldigvis!) være uforståelige for børn. Du kender dit barns ordforråd og begrebsforråd og skal huske at sikre dig, at dine forklaringer mv. rent faktisk trænger igennem, og at barnet forstår, hvad du siger. Husk, at det støtter indlæringen, hvis barnet både kan høre, hvad du siger, og se, hvad det er, du taler om.

Hovedbudskaber

  • Din rolle som forælder er afgørende. Du skal træne med dit barn, efterspørge færdselsundervisning på skolen og i SFO og støtte deres arbejde med færdselssikkerhed.
  • Børn lærer ikke noget om at færdes i trafikken ved at blive kørt i skole. Følg hellere barnet til fods eller på cykel.
  • Børn har brug for tid og træning til at lære, hvordan de kan færdes sikkert i trafikken.

Mange gentagelser og megen træning

Børn skal igennem en lang læreproces med mange gentagelser og megen træning, før de har fået tilstrækkelig med erfaring til, at de kan slippes løs på egen hånd. De skal også besidde en personlig modenhed og helt grundlæggende være så fysisk og psykisk udviklede, at de overhovedet er i stand til at være koncentrerede og skaffe sig det nødvendige overblik.
Børnehaveklassebørn befinder sig et eller andet sted i den udviklingsproces. Hvis skolevejen ikke er farlig, kan 6-årige børn lære selv at gå frem og tilbage mellem skole og hjem. Andre steder skal barnet være 10-12 år, før det kan klare at gå skolevejen på betryggende måde. Det er din afgørelse, hvad dit barn må og kan, der hvor I bor. Rådfør dig evt. med skolen om dit barns skolevej. 

Artiklen er skrevet af Janne Hejgaard, som har bearbejdet materiale fra
Rådet for Større Færdselssikkerhed

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Sønderhøj 1 | DK-8260 Viby J | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk