Stedmoderblomsthepotten

Stedmoderblomsthepotten

Så passerede vi endnu en jul, som i Danmark blev (næsten) hvid - tror jeg nok: jeg opholdt mig selv i Australien, og her var der 36 grader lillejuleaftensdag og heldigvis kun 25 den 24. december. Helt kort: Jeg havde svært ved at finde julestemningen frem, og oplevede det absurd at se julemanden i sædvanlig vinterdragt i det lokale, meget varme indkøbscenter. Men interessant at prøve - og både de brunede kartofler og risalamanden var en succes hos de australske gæster. 

Gaven til lige præcis mormor 

Mit store barnebarn er nu næsten 11 år, og hun gav mig en stedmoderblomstthepotte i julegave. Potten er af porcelæn, velsignet med en stor gul og violet stedmoderblomst på toppen, og låget er den halve blomst. Hun har egenhændigt fundet den og købt den på et lokalt 'garage-loppemarked', og besluttet, at den var den helt rigtige gave til hendes the-drikkende mormor. 

Potten er dybest set en rædsel, som jeg aldrig selv ville finde på at anskaffe mig - men jeg er lykkelig for den, og når jeg nu snart er tilbage i Danmark, er det helt sikkert, at den bliver brugt. For den er en gave fra mit elskede barnebarn, og den er præcis til mig. Ikke til mor eller far. Ikke til en af de andre bedsteforældre. Nej, til mig - jeg oplever mig set

Gaver fra den 11-årige 

Det er også i år, samme barnebarn for første gang har givet gaver til alle - både os, der var sammmen med hende juleaften, og den del af den australske familie, som vi var sammen med den 25. december. Nogle af hendes gaver indkøbte, andre hjemmelavede, alle udvalgt med særlig opmærksomhed på modtageren. 

Okay, lærer mormor så her. For jeg har i de seneste år fra en gang først i november troligt forsøgt at presse - mildt - og inspirere og understøtte hende til julegaveproduktion. Uden det helt store held, og jeg må jo nok i bagklogskabens klare lys se i øjnene, at jeg har forsøgt at gøre mit projekt til hendes projekt. Hvilket som bekendt er dumt. 

'Du må da give gaver til de folk, som giver gaver til dig,' har jeg stilfærdigt (??) udtrykt mig. 'Ellers bliver de skuffede.' ('Måske holder de op med at give dig gaver, når de ikke får nogen fra dig.' Nej. Dét har jeg ikke sagt. Det håber jeg sandelig ikke!) 

'Skal vi ikke lave en liste over, hvem du vil give en julegave, og hvad du vil give dem hver især?' Joda, det var den nemme del. Listerne er blevet lavet, diverse materialer indkøbt og nogle få af de mange planlagte projekter blevet gennemført. Først og fremmest gaverne til mor og far. 

Mormor har hjulpet, men jeg har dog sat en grænse og undladt at overtage projekterne. Nogle få har været kooperationer, men sædvanligvis er det, der ikke er blevet nået, så ikke blevet nået. Materialerne har hobet sig op i den dertil indrettede julegaveproduktionskasse. Stof, fimo-ler, sølvtråd, perler, hobbyfarver ... Så ku' jeg ha' dét for det ... 

Modtagerens afdeling 

Og i år kunne hun så helt selv - i tæt samarbejde med en jævnaldrende veninde. Nu håber jeg, at hendes gaver bliver modtaget og brugt i samme ånd, som de er givet: med omtanke for giveren. For det er helt sikkert, at skuffelsen lurer lige om hjørnet, hvis ikke ... jeg bruger min thepotte. Mor sit album med collager af fotos fra det seneste kalenderår. Far hænger det indrammede foto af familien op på et synligt sted. Farmor og farfar skal selvfølgelig udstille malerierne, og veninden gå med armbåndet. Og så videre. 

Sådan er det jo. Vi vil så gerne have, at vores gaver bliver sat pris på. Som min 11-årige her sagde: 'Åh, jeg glæder mig sådan til at se, hvordan mor ser ud i ansigtet, når hun åbner pakken fra mig. Jeg tror, hun kommer til at græde.' 

Og det gjorde hun heldigvis. 

Godt nytår! 

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk