Gymnastik for krop og hjerne

Gymnastik for krop og hjerne

Kroppen er beregnet på at blive brugt, og det gælder hele kroppen, også den del, der hedder hovedet. Det er ganske vist! Bruger vi ikke kroppen, forfalder den. Muskler svinder med forbløffende hast, led bliver stive, organerne kede af det og hjernen sløv. Osv! 

Aktivitet i alle ender og kanter - fysisk og mental - er godt og nødvendigt. Dertil kommer kemien. Kroppen må have brændstof og byggemateriale i tilstrækkelige mængder og med passende indhold - motoren har brug for den rette benzin, for nu at bruge et billede, der for nogen forbløffende nok er enklere at forstå. (Jeg har hørt sige, at mange passer bedre på deres bil end på deres krop...?) 

Endelig er der det mindre håndgribelige psykiske, følelsesmæssige, sociale, som også kræver aktivitet for at fungere optimalt. Jeg tror, at uhåndgribeligheden blandt andet skyldes, at vi forskellige mennesker har så forskellige behov, at det ikke er enkelt at finde grundregler her. Nogle er der: vi har alle brug for samvær, omsorg, mening, udvikling og andet i denne katagori. 

Mere vil jeg ikke sige om det lige nu, hvor jeg er mere optaget af det - om jeg så må sige - fysisk-kemiske aspekt af at være et menneske. Kun lige ét: alle de nævnte typer 'aktivitet' spiller sammen, påvirker hinanden og er med til at skabe helheden: en person. 

Australierne: store og fysisk aktive 

De sidste uger af 2012 opholdt jeg mig på den australske sydkyst på familiebesøg. Det store barnebarn gik i skole, det lille på 1 år tumlede rundt og meget tit i selskab med mormor. Selvfølgelig kiggede jeg på de indfødte, og malet med bred pensel: australierne er store mennesker, i al fald der, hvor jeg var. Kraftigt byggede, og rigtig mange, ikke mindst af de unge, bar rundt på flere kilo end sundhedsstatistikkerne synes om. Brede om mave og bagdel, store overarme, den slags. 

Hvorfor mon? overvejede jeg selvfølgelig. Måske fordi sund mad er dyr i Australien, så dyr, at jeg ikke mindes at have opholdt mig nogle steder, som var dyrere. Mit mest slående eksempel: 1 liter økologisk yoghurt kostede 36 kroner. De lokalt dyrkede appelsiner, mangoer, meloner kostede mindst det samme som her i Danmark - og sådan var det. Måske har almindelige lønarbejdere ikke råd til at købe de sunde fødevarer? Jeg ved det ikke. Der var meget billig junkfood at få i det lokale supermarked, og indkøbsvognene var fulde af det. 

Samtidig iagttog jeg megen fysisk aktivitet. Klimaet lægger op til friluftsliv, og friluftsliv er der. Når jeg ventede på skolen for at få barnebarnet med hjem, så jeg, hvordan de muntert malede legepladsarrangementer var det første, børnene styrtede hen til, når de blev lukket ud af klasselokalet. De tunge børn såvel som de lette. De klatrede, de svingede sig i barrer og ringe, de lavede akrobatik i høje stativer. Om ikke halsbrækkende, så i al fald arm-brækkende: en af pigerne kom galt afsted, mens jeg var der. 

Lære at bruge kroppen 

Det accepterer man åbenbart: at skolens legestativer, dens tilbud om et sted, hvor fysisk aktivitet kan udfolde sig, kan koste en brækket arm. Bundlinjen må vise sorte tal: det går måske ud over en enkelt, men helheden har gavn af udfordringen. 

Den et-årige havde tilsvarende muligheder. En stor og nylavet legeplads få meter fra stranden blev yndlingsopholdsstedet med mulighed for klatren, balanceren, snurren rundt, gyngen, rutschen ... alt det, som småbørn har brug for i deres udvikling af fysikken. Af kroppen. 

Også her var der mulighed for at falde og slå sig, og jeg forstod det som, at det var de voksnes opgave at lære børnene at færdes på en sikker måde. Jeg kunne da også se, at den etårige hurtigt fandt ud af at tage bestik af fx højden over jorden og efter bedste evne bevæge sig i forhold til den. 

Jeg ved godt, at der er stor forskel på klimaet der, hvor jeg var, og her i Danmark, og at vi ikke bare lige kan efterabe, men det var lærerigt for mig at iagttage australiernes forhold til fysisk aktivitet, overvægtige eller ej. Mens de gerne må beholde deres ernæringsmæssige vaner for sig selv. 

Fysisk og mental selvsikkerhed 

Jeg er overbevist om, at det har stor betydning for såvel voksnes som (ikke mindst) børns væren tilpas med sig selv her i verden, at vi har en fysisk velfungerende krop. Jeg taler ikke om at være ikke-syg eller fri for smerter, men om at have en krop med en vis muskelstyrke, at have en vis træning i at styre kroppen, en vis minimal erfaring med at kunne klatre op i et træ og vide, at 'jeg falder ikke ned'. Springe over en bæk og lande på fødderne på den anden side - osv. Børn kommer til at opleve sig sikrere i verden, hvis de har den erfaring, at de kan stole på deres fysiske formåen. 

Det samme gælder brug af hovedet. Det giver sikkerhed at vide, at 'jeg kan lære det her, som lige nu virker så uforståeligt og svært'. 'Jeg kan finde ud af at løse nye problemer, jeg kan blive mere vidende, dygtigere - jeg skal bare lige gøre en indsats'. Det er trygt at vide, at 'der er meget, jeg allerede har lært, som jeg er god til, mestrer'. 

De to slags selvsikkerhed påvirker og gøder hinanden, selv om det selvfølgelig også finder sted, at et barn erfarer, at 'jeg er god til matematik, mens jeg ikke kan finde ud af at spille fodbold'. Jeg kender et par stykker af den slags, og glæder mig over, at selvsikkerhed kan erhverves ad mange forskellige veje. 

Brug låget! 

Dygtighed i at bruge kroppen er let at få øje på og giver hurtigt høj status i en børneflok - måske ikke mindst hos drengene. Den ferme fodboldspiller og fx hurtigløberen har næsten på forhånd skaffet sig en plads i hierarkiet. Det kræver lidt større opmærksomhed at opdage ham eller hende, der har det gode hoved, og bl.a. derfor er det helt fint, at 'Dansk Skoleskak' er på banen og sætter fokus på den mentale aktivitet, det kræver at spille skak. I begyndelsen af februar blev 'Skolernes Skakdag' afholdt på en lang række skoler, og da der lige nu er samarbejde mellem skakforeningen og Skolemælk, var det muligt på dagen at skaffe skakbrikker til de mange skakspillende børn ved at klæbe de rette symboler på lågene fra skolemælkkartonerne. Se nu bare her. I april er der landsfinale, og i den netop overståede weekend har der været afholdt pige-DM. Glimrende! Hjernegymnastik - og mulig kilde til selvsikkerhed: 

Jeg har i min vennekreds en rigtig skak-dreng. Stilfærdig, har haft læseproblemer og har ikke gjort sig specielt bemærket via kropslige præstationer - men han spiller skak, og det gør han på et niveau, så han nu er Europamester i sin aldersgruppe. Flyver rundt i verden til turneringer. Wau! Behøver jeg at nævne, at dér vokser hans selvsikkerhed? 

Verden er fuld af muligheder. Det vigtigste for børn er næsten at lære at bruge dem. Bruge hovedet. Bruge kroppen. Bruge hinanden! 

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk