Brevkasse arkiv

  • 30. marts 2017

    Vores søn på 7 år siger, at han vil dø

    Vores ældste startede i børnehaveklasse sidste år. Han er meget intelligent, super kreativ og meget social. Han har sjældent svært ved at få nye venner, men dyrker også meget sine 3-4 nære venner (nogle i klassen, nogle udenfor). Han har altid været utroligt velartikuleret og formår i høj grad at sætte mange ord på sine følelser. Siden juleferien giver han ofte udtryk for ikke at ville i skole. Han siger " jeg hader at gå i skole". Vi har haft samtaler med hans lærere, og de beskriver ham som en begavet dreng, med stor fordybelses evne og gode sociale færdigheder. Han har dagligt en kø af børn, der vil med ham hjem og lege, og vi prøver på kun at have legeaftaler 2-3 gange om ugen, for at det ikke skal blive for meget. Han har haft en kontrovers med en anden dreng fra et andet klassetrin, men det blev løst, og siden har vi ikke hørt noget om det.

  • 9. februar 2017

    Min søn på 6 år er begyndt at slå og drille

    Skriver kort: Jeg har en søn på 6 år, som går i børnehaveklasse. Den faglige del går super godt, har vi fået at vide, men den sociale del driller rigtigt meget for tiden. Han er ellers en rigtig sød dreng, som faktisk ikke ved, hvad det er at slå, drille, osv. Men han er kommet så meget ind i det, at han faktisk er begyndt at bruge disse ting. F.eks. bliver han aggressiv, når jeg fortæller ham, at 'Husk nu at opføre dig pænt mod andre, når de ikke vil have, at du holder fast i dem, eller trækker i dem', eller noget helt andet ...

  • 9. februar 2017

    Min søn på 7 år forstyrrer i skolen og har ingen venner

    Jeg skriver til dig, fordi jeg søger noget råd og vejledning ifht. min søn. Han er 7 år. Problemet er, at han er meget forstyrrende i skolen. Han har siden skolestart i 0' haft mange skiftende lærere, og nogle har det fungeret fint med, mens andre har han ligesom skullet 'prøve af' og har forstyrret utrolig meget. Han har siden skolestart haft meget negativ ladet kontakt i skolen, og ca 1 gang om ugen bliver der skrevet hjem om, at han ikke hører efter, forstyrrer eller laver alle mulige andre ting. Og jeg skal tale med ham om det, og det gør jeg selvfølgelig

  • 12. januar 2017

    Min datter på knap 7 år er meget udadreagerende

    MEGET kort fortalt... Jeg er gift med en dejlig mand og har 2 dejlige piger på snart 7 og 5½ år (16 mdr. imellem). De har et stærkt bånd og er glade for hinanden og deler lige nu værelse. Men min ældste pige og jeg har nogle sammenstød uden lige. Lidt om hendes opvækst. Siden hun blev født ved en hård fødsel, har hverdagen været hård. Hun sov aldrig, vågnede 10-20 gange hver nat og powernappede kun om dagen, stod altid op kl. 4.30-5 stykker. (Dette er blevet lidt bedre, men de fleste dage er vi stadig oppe før 5.30-6 tiden.)

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk