Vores søn i 1. klasse har det svært socialt

Vores søn i 1. klasse har det svært socialt

Kære Janne,

Jeg er bekymret for min søns sociale trivsel i skolen. Han er en dreng, der altid har været meget gang i, og når jeg ser tilbage, har hans sociale trivsel altid været svær. I vuggestuen var han voldsom over for de andre børn - skubbede og slog - og han sad fx i bøjlestol i lang tid, da han ellers ikke var til at fastholde ved bordet under fx spisning. Da han startede i børnehave, røg han i rigtig mange konflikter med de andre, særligt større børn, simpelthen fordi han ikke forstod "reglerne" - han vadede direkte ind i en leg, han synes, var spændende, og fik derfor mange kontante og fysiske afvisninger. Ifølge personalet var det særligt svært udendørs - da der her ikke var så mange voksne øjne på ham og ikke så meget hjælp til at blive og agere hensigtsmæssigt i en leg.

PPR har været inde over - og blandt andet observeret ham en time en formiddag - hvor tilbagemeldingen var, at de så en dreng, der både kunne give sig og bidrage til en leg med andre. Personalets melding var, at PPR havde "ramt" vores dreng på en god dag. Vores dreng fandt til sidst i børnehavetiden en god legekammerat - endelig var der én, der ventede på ham om morgenen og stort set altid sagde ja til at lege. For første gang oplevede vores søn at have en bedste ven.

I mine øjne var det dog en relation præget af, at den anden dreng heller ikke havde det let socialt - i virkeligheden var de to alt for forskellige og legede slet ikke ret godt sammen - men det var selvfølgelig skønt for vores søn at føle sig "valgt til". Venskabet viste sig hurtigt at gå over ved skolestart, hvor den anden dreng fandt nye kammerater, der tydeligvis matcher ham bedre.

Skolestart for vores søn gik forrygende - han var glad, glædede sig hver morgen til at skulle afsted, og virkede til at være vellidt blandt de andre børn. Han blev inviteret hjem til flere børn - dog aldrig mere end én gang, selv om vi forsøgte at bevare relationen ved at invitere hjem hos os. Efter ca. tre måneder meldte problemerne sig - vi fik meldinger om, at han forstyrrede i klassen, kom i konflikter i skolegården, talte grimt, og på et tidspunkt gav han en pige en lussing. Ifølge vores dreng fordi hun drillede ham.

Hver gang vi har en kammerat med hjemme her, er vores oplevelse, at vores søn skal guides meget i legen - ellers dør den ud, ender i en konflikt, eller vores søn går simpelthen fra legen og vil pludselig gerne se fjernsyn eller andet uden hensyn til, at han har besøg. Han kan virke uinteresseret i samværet med de andre - medmindre de har ét eller andet virkeligt interessant at byde på.

Der, hvor det fungerer bedst for ham, er, hvis han leger med pigerne. Her er han mere afbalanceret - der er ro på ham, og han giver sig mere, efter hvad de vil og ønsker. Det er, som om han har opgivet drengene - han siger selv, at de vil bestemme over ham, og at han ikke kan finde ud af at lege med drenge. Derfor har vi i lang tid haft flest legeaftaler med piger, men det er nu også ved at gå skævt - en tilbagemelding sidst fra en forælder var, at en pige ikke ville hjem til vores søn, da hun følte sig utryg ved ham.

Vores søn går nu i 1. klasse, og vi står i en situation med en dreng, der aldrig bliver inviteret hjem til nogen - han efterlyser selv legeaftaler - men tre gange har vi oplevet, at det barn vi inviterer, ikke har lyst - og vores søn er begyndt at ytre, at han ikke har nogen at lege med i frikvarteret.

Ved henvendelse til lærere og pædagoger siger de, at de ser en glad dreng, der altid er i gang, men det billede passer bare slet ikke på, hvad vi ser og oplever.

På vores opfordring har skolens AKT pædagog været og observeret vores dreng i klassen og hendes tilbagemelding var, at hun ikke så nogen grund til at gå videre med noget, da han var god til at fastholde opmærksomheden på opgaverne - kunne hurtigt finde tilbage til, hvor han var nået til, lod sig godt nok let aflede, men var hurtigt med igen. Efter min mening alt for fokuseret på skolearbejdet og ikke den sociale trivsel.

Sikke en smøre - men jeg har svært ved at finde ud af, hvordan jeg skal agere i det her, jeg er egentlig af den overbevisning, at han selv skal skaffe sig venner og legeaftaler, men det er svært for ham, og jeg føler, at han bliver mere og mere ekskluderet fra fællesskabet i skolen. Det skal siges, at fagligt er han meget dygtig og ligger over gennemsnittet i alle fag. Så det slås han heldigvis ikke med også.

Mvh Mor til to


SVAR

Kære Mor til to,

jeg lægger meget mærke til de ret forskellige meldinger, du har fået om, hvordan din søn opfører sig. I vuggestuen var han fysisk noget ustyrlig, og det fortsatte i børnehaven. Han forstod ikke legenes regler og løb ind i konflikter, især, når han ikke var under tæt overvågning. Men - PPR- personen gav ham en positiv vurdering på hans sociale kompetence.

Han forstår tilsyneladende stadig ikke legens regler, i al fald ikke, når han har en kammerat hjemme på besøg, og der må også gemme sig et eller andet bag, at han ikke bliver inviteret hjem til kammeraterne mere end én gang.

Her i 1. klasse har I fået besked fra skolen om, at han forstyrrer - men også om, at han er en glad dreng, hvad I ikke oplever derhjemme. Og igen: Den tilkaldte ekspert gav ham en positiv tilbagemelding.

Det er mange forskellige meldinger, som tilsammen giver et broget billede af det lille menneske, jeres dreng er.

Regler

Dit brev får mig til at overveje, om kernen i hans problemer kan være, at han har svært ved at forstå regler, både, når det handler om at samspille med andre børn, og når det handler om de regler, som gælder i et klasselokale.

Eller måske: At han ikke tager reglerne alvorligt, ikke er indstillet på at rette sig efter dem, selv om han godt kan - fx, når en indkaldt ekspert skal observere ham.

Giver det mon mening for dig?

Hvorfor slår og forstyrrer han?

Når han fx stikker en pige en lussing - er det så, 1) fordi han ikke kan styre sin irritation over at blive drillet? Eller er det, 2) fordi han ikke ved, at det er forbudt at slå? Altså sådan rigtigtved, som noget dybt rodfæstet, ikke bare som noget, han overfladisk kan sige? Eller er det, 3) fordi han inderst inde ikke accepterer, at regler gælder for ham?

Når han forstyrrer i klassen - er det så, 1) fordi han keder sig, fagligt dygtig, som han åbenbart er, og prøver at sætte lidt gang i den, eller er det, 2) fordi han ikke har forstået, at der gælder - og må gælde - nogle regler for, hvordan man opfører sig i en klasse, for ellers kan ingen få lært noget? Eller er det, 3) fordi han mener, at reglerne ikke gælder for ham?

Fokus på behov og følelser

Hvis det er 1'erne, som gælder, ja, så må fokus være på at lære jeres dreng måder at reagere/ handle på sin irritation og kedsomhed på, som giver ham det, han har brug for og ikke kun ballade med omverdenen. Sagt anderledes: Som møder hans ikke-opfyldte behov.

Jeg foreslår, at du læser i al fald et par af de små tekster, som jeg har til at ligge her på hjemmesiden - følg linkene: Alting drejer sig om vores behov og Følelserne fortæller os, at vi er i live. Min påstand er, at alt, hvad vi nogensinde foretager os, drejer sig om at møde vores egne behov - på alle niveauer - og at følelser er udsagn fra os selv til os selv, som fortæller, om vi nu får det, vi har brug for, eller ej.

Lære relevante handlemåder

Eksempel: Når jeres søn bliver irriteret over at blive drillet, ja, så er irritationen ikke overraskende hans følelsesmæssige reaktion på, at et behov ikke bliver mødt. Det kan hedde: behov for at være i fred.

Det er vigtigt, at I møder jeres dreng med den forståelse, at han ikke gav en lussing, fordi han er uartig, men fordi han ikke har adgang til andre måder at slippe af med sin irritation på. Det skal han have lært.

I kan derhjemme have en samtale med ham om, hvorvidt hans reaktion passede med det ikke-opfyldte behov. I kan selvfølgelig ikke være ret abstrakte, for det kan han ikke forstå, men I kan på hans forståelsesniveau hjælpe ham med at begribe, at 'stikke en lussing' ikke passer sammen med 'behov for at være i fred'. Tvært imod betød hans handling, at han fik først lærerne, så forældrene på nakken - han skaffede sig selv en masse ballade.

I kan læse lidt mere om den type samtale i denne tekst: At tale sammen med fokus på følelser og behov  - brug den som inspiration.

… og konstruktive handlemåder

Tilsvarende foreslår jeg, at I samtaler med ham om, hvad han kan gøre af konstruktivt i klassen, hvis hans forstyrrelser er udtryk for, at han keder sig. Pointen er i alle tilfælde, at hvis jeres dreng har adgang til måder at reagere på, som dels skaffer ham det, han har behov for, og dels sparer ham for ballade - ja, så vil han selvfølgelig vælge dem.

Håndtering af regler

Mine punkt 2. og 3. herover handler om jeres drengs forhold til regler. Kender han dem? Ved han, at de også gælder for ham? Hvordan er det fx derhjemme - retter han sig efter hjemmets regler? Hvis ikke han gør det derhjemme, ja, så er det ikke sært, at han heller ikke gør det andre steder.

Jeg kan jo ikke vide det mindste om, hvorvidt det forholder sig sådan - det må I selv afgøre. Men hvis I mener, at det kan være sådan, at reglerne er noget flydende og ikke bliver taget helt alvorligt hjemme hos jer, ja, så må I blive mere strikse derhjemme. Sørge for, at der er klare regler for, hvordan dagligdagene fungerer, og støtte jeres dreng i at overholde dem. Prøve at få ham til at begribe nytten af regler. Færdselsregler, fx! Måske kan I kalde reglerne for samspil med andre for 'legens færdselsregler' eller 'venne-færdselsregler'. 'Skole-færdselsregler'!

Jeg havde engang en bekendt med en 3-4 år gammel søn. Han fik selvfølgelig at vide, at han ikke måtte løbe ud på vejen, at trafikken var farlig. Jeg husker tydeligt min forskrækkelse, da knægten derefter styrtede tværs over kørebanen, og hans far bare grinede. Der skete heldigvis ikke noget, men den dreng blev oplært til, at regler behøver man ikke at rette sig efter, og hvis man bryder dem, er det mægtig sjovt. Ikke nogen klog opdragelse - efter min mening. Jeg ved godt, at den omtalte far slet ikke så de lange perspektiver på samme måde, som jeg gjorde.

Overvej, hvordan regler håndteres hjemme hos jer, og stram op, hvis I finder det nødvendigt.

Samtale med lærere og PPR - igen

Jeg foreslår videre, at I taler med jeres drengs lærere. Hør, hvad de har af forslag til at løse problemerne - uanset om de så opstår af hans kedsomhed eller hans mangel på forståelse for regler. Tag eventuelt kontakt med AKT-personen igen og bed hende/ ham om ideer til, hvordan I kan støtte jeres dreng i mere hensigtsmæssige sociale samspil.

Jeg er også overbevist om, at I vil kunne drage nytte af at tale med forældrene til de børn, hvor jeres dreng kun har været inviteret med hjem én gang. Hvordan opførte han sig? Hvorfor har de ikke lyst til at se ham igen? Det gælder om at få så mange informationer om ham som muligt - som I så selv kan koble sammen og bruge som udgangspunkt for at lave løsninger.

Du er også velkommen til at skrive til mig igen, hvis I får nogle oplysninger, som føjer facetter til det, du allerede har fortalt mig. Så kan jeg måske bidrage med flere konkrete forslag til, hvad jeres dreng har brug for, og hvad I kan gøre, for at støtte ham i at få det.

Venlig hilsen
Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk