Vores dreng på 13 år tager ikke ansvar for sine handlinger

Vores dreng på 13 år tager ikke ansvar for sine handlinger

Kære Janne.

kort og godt - vi har en dreng på 13 år, som ikke tager parti for sine handlinger eller tager ansvar, når han laver noget dumt. Han griner ad andres ulykke og siger altid: "Det er ikke mig".

Nu er vi nået så langt, og han er ved at være teenager, og derfor vil vi gerne have en løsning eller et godt råd til, hvordan han kan begynde at sige undskyld eller bare forklare, hvorfor han gør de ting, han gør. Han griner eller råber med, hvis nogle piger bliver mobbet. Han reagerer aldrig, hvis der er noget, der vælter ned, så kigger han bare på tingene …

Håber, du kan give et fif til, hvordan vi får sat gang i hans tankegang, eller hvad der nu skal til?


SVAR

Kære Spørger,

det lyder på dit brev, som om jeres dreng altid har reageret sådan, som du beskriver - eller som, at det i al fald ikke er noget nyt. Er hans reaktioner mon blevet værre på det seneste? Eller er det, fordi han nu er blevet 13 år, at I synes, at nu er det nok med den måde at opføre sig på?

Jeg kan desværre ikke tilbyde jer en tryllestav, som I kan svinge, hvorefter jeres drengs reaktioner straks bliver mere modne og omsorgsfulde. Men jeg kan dele mine overvejelser med jer og så håbe, at de kan være til hjælp.

Begynde så tidligt i barnets liv som muligt

Mine første overvejelser drejer sig om, at det tilsyneladende er en gammel historie - det er i al fald sådan, jeg læser dit brev. Når jeg nu siger, at I nok skulle have begyndt at lære jeres dreng en anden opførsel for flere år siden, så ved jeg godt, at I ikke kan bruge det til noget. Nuerhan jo blevet 13 år. Men måske kan andre, som læser svaret her, og som har samme problem som  jer, blive klar over, at det gælder om at lære sine børn den måde at opføre sig på, som man nu ønsker, så tidligt som muligt.

Jeres opgave er blevet vanskeligere, fordi jeres søn er blevet så gammel. Det vil tage længere tid og kræve en større indsats fra jer at vænne ham fra hans nuværende måder at reagere på til nogle måder, som I bedre kan lide. Jeg tror, I må indstille jer på at være temmeligt tålmodige med ham.

Hvad mon jeres søn prøver at skaffe sig?

Jeg holder meget af at se på børns opførsel med den forståelse, at de handler, som de gør, fordi de prøver at skaffe sig noget, de har brug for. Når et barns handlinger gør forældrene (eller andre mennesker) utilfredse og vrede, og barnet så alligevel bliver ved at at reagere på den samme måde, ja, så forstår jeg det sådan her: Det, barnet har brug for og prøver at skaffe sig, er så vigtigt, at det hellere vil have skæld ud end at holde op med at prøve at skaffe sig det.

Jeg bruger lige et billede for at forklare tydeligere: Lad os sige, at det er strengt forbudt at svømme brystsvømning. Men hvis et barn falder i vandet og er ved at drukne, og hvis det barn kun kan svømme brystsvømning og ikke fx crawl - ja, så vælger barnet selvfølgelig at svømme brystsvømning og redde sig selv, selv om det bagefter får ballade for at have trodset forbuddet.

Hvad mon han prøver at skaffe sig?

Mit første forslag til jer er derfor, at I prøver at finde ud af, hvad det er, jeres søn prøver at skaffe sig, når han griner ad andres ulykke - og så videre. Hvad får han ud af det? Han får i al fald ikke sine forældres accept og respekt. Tvært imod: I kan ikke lide det, når han opfører sig sådan, og jeg går ud fra, at I på en eller anden måde fortæller ham det. Han er sandsynligvis udmærket klar over, at hans forældre synes, at han opfører sig forkert, når han reagerer på de måder, du beskriver i dit brev.

Jeg er ret sikker på, at jeres søn ikke bryder sig om, at far og mor er utilfredse med ham. Børn vil rigtig gerne gøre deres forældre tilfredse, og når ikke de gør det, ja, så er det meget ofte, fordi de ikke aner, hvordan de skal bære sig ad. Dekansimpelthen ikke. Jævnfør mit billede fra før: De kan ikke svømme crawl.

Nogle gæt

Løsningen er at lære jeres dreng en måde at skaffe sig det ønskede på, som I godt kan lide. Men det kræver, at I har en idé om, hvad det er, han prøver at skaffe sig. I kender jeres dreng og kan komme med kvalificerede bud på, hvad det mon kan være. Jeg ved så lidt, at jeg kun kan gætte, men måske kan I bruge mine gæt som inspiration.

1) Han tager ikke ansvar for sine handlinger - altså: Når han - med vilje eller ved et uheld - har gjort noget forkert, siger han: 'Det var ikke mig.'

Min overvejelse:Er han bange for at få skæld ud eller på anden måde at blive straffet? Mener han, at han bør gøre alting rigtigt, og at det aldrig er tilladt for ham at begå fejl? Kan det være jeres forventning til ham?

Behov for rummelighed og accept?

Hvis dét kan være sagen, så kan hans behov være et behov for rummelighed og accept. For, at det var tilladt for ham at fejle, sådan, at han kan komme til at slå et glas i stykker, vælte noget eller måske tabe noget - uden at det udløser straf eller på anden måde får negative konsekvenser for ham.

2) Han griner ad andres ulykke.

Min overvejelse:Bliver han lettet, når han oplever, at det også kan gå galt for andre end kun ham selv? Griner han i spontan glæde over, at det for en gangs skyld ikke er ham, som laver en fejl, som får skæld ud, eller som det på en eller anden måde går galt for?

Hvis det kan være sagen, så kan hans behov være noget i retning af det, jeg skrev under punkt 1). At han kan få en oplevelse af, at det er i orden for ham at komme til at begå fejl.

Oplever det som en lettelse, når det (også) går galt for andre?

3) Når nogen bliver mobbet, mobber han med eller griner - han gør ikke noget for at stoppe mobningen. (Hvad jeg mener at kunne læse, at I gerne ville have, at han gjorde.)

Min overvejelse:Ligner meget det, jeg skriver under punkt 2): At hans grinen kan handle om, at han simpelthen bliver lettet, når han oplever, at noget går ud over andre end ham selv. Hans behov for ikke at være den eneste, det kan gå galt for, kan være så stort, at han oven i købet finder på at være med til at drille eller mobbe - bare for at slippe for at være den eneste 'synder'.

4) Hvis noget vælter, er han ikke den, som rejser det op igen.

Min overvejelse:Kan jeres søn gå rundt med en oplevelse af, at 'lige meget, hvad jeg gør, så kan jeg ikke gøre noget rigtigt' …??

Som skrevet ,er alt det ovenstående mine gæt, som forhåbentlig kan hjælpe jer til at finde ud af, hvad det mere præcist er, jeres søn prøver at skaffe sig ved at blive ved med at opføre sig på en måde, som I, hans forældre, ikke kan lide.

Finde en ønskværdig måde at handle på

Og når I har fundet jeres forslag til, hvad det handler om, er næste skridt, at I finder en ny og bedre handlemåde, som han kan bruge til at møde sine behov på.

Hvis det nu er sådan, at I er meget strenge forældre, og at det er jeres strenghed og store krav til jeres søns perfektionisme, som er for meget for ham - ja, så er I nok nødt til at slække på kravene. (Jeg kender jer jo ikke og ved det ikke.)

Gruppenormer?

Måske omgås jeres søn nogle andre børn, som opfører sig på samme måde, som han selv gør - og i kammeratgruppen anses den type opførsel for 'cool' og giver status. Hvis det er sådan, forslår jeg, at I kontakter de andre børns forældre og finder ud af, hvordan I i fællesskab kan lære jeres børn bedre opførsel. Hvis det er klassekammerater, ja, så må skolen inddrages.

Efteraber sine forældre?

En helt anden mulighed er, at I - fra han var lille - har forsømt at lære ham almindelig god opførsel. Der er forskellige muligheder her. En af dem handler om, at børn efteraber deres forældre. Efteraber jeres søn jer? Jeg kan foreslå, at I kigger på jeres egne reaktioner og overvejer, om I indirekte har lært ham hans tilsyneladende ligeglade og ufølsomme reaktionsmåder.

Ved ikke, hvordan man opfører sig ordentligt?

En anden er, at I simpelthen ikke har gjort ham tilstrækkeligt klart, hvordan man opfører sig 'ordentligt'. Ved han fx, at det er venligt og hjælpsomt at rejse noget op, som er væltet - også selv om det ikke er ham, der har væltet det?

Hvis ikke, så foreslår jeg, at I begynder at sige det til ham - stille og roligt. Husk, at hvis I siger det surt eller bebrejdende, så modarbejder I hans lyst til at gøre det, I siger.

I kan også demonstrere den gode opførsel ved ind imellem selv at være dem, som reagerer og fx rejser noget væltet op - med videre.

Venlighed lønner sig

Endelig kan I forklare ham, at andre mennesker godt kan lide hjælpsomhed. At være hjælpsom, venlig og fx at vise medfølelse er træk, som skaffer én venner, og som betyder, at andre mennesker spontant godt kan lide én.

Mennesker behandler i øvrigt tit én på samme måde, som man behandler dem. Der er mange gevinster at hente ved at være et venligt og omsorgsfuldt menneske - og det kan jeres søn meget let teste. Men han må selvfølgelig først vide, hvordan han gør.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk