Vores dreng på 8 år tager for lidt hensyn til sig selv

Vores dreng på 8 år tager for lidt hensyn til sig selv

Vores dreng på 8 år lider i den grad af hensynsbetændelse over for alle andre end end os - hans forældre og lillesøster!

Han har altid været sensitiv/ følsom på mange områder, og fået meget hjælp i børnehaven gennem PPR.

Situationen er nu, at han trives ok i skolen på den måde, at timerne fungerer virkelig godt for ham (der er lige noget med, at han har det lidt svært med støj, men det arbejder vi på). Han er meget engageret og fagligt dygtig. Frikvartererne bruger han på boldbane eller gå armgang på en stang, hvilket er en strategi, han har lagt, fordi der må alle være med!

SFO kan han kun holde til at være i højest 2 timer, da de bliver brugt i gymnastiksalen på stikbold. Han går hverken på toilettet henne i skolen, eller spiser noget af det eftermiddagsmad, de har i SFO'en.

Så snart jeg henter ham, er han lige ved at tisse i bukserne og sulten og drænet for energi. Han er alt for bange for at få et nej!!! Han er vellidt i klassen, men herhjemme er han følelsesmæssigt en rutschebane. Når han har venner med hjemme, er det helt tydeligt, at han ignorerer alle sine egne behov til fordel for sine venners ...

Jeg har forsøgt, at det var ham, der fx skulle bestemme, hvilket spil de skulle spille på Playstation, men han vil simpelthen ikke tage valget, så det endte med, at det var vennen, der gjorde det! Jeg har talt med klasselæreren om det med, at han lader sine venner tage alle beslutninger. Hun sagde, at det var jo kun små ting, hun kunne gøre, men hun ville, når de skulle arbejde to og to, bede Marcus om evt at sige, hvilken bog de skal læse, etc..

Hvordan kan vi hjælpe ham til at vise mere hensyn til sig selv??

Mvh Tanja


SVAR

Kære Tanja,

for mig at se, må I begynde med at afdække grunden til Marcus' tilbageholdenhed. Hvad er det mon, som driver ham? Hvorfor er han så bange for at få et nej? Hvorfor kan - eller vil - han ikke vælge eller handle, så han får det, han gerne vil have? Hvordan er det gået til, at (hans forestillinger om) alle andre menneskers behov er blevet vigtige for ham end hans egne?

Jeg tror, det er vigtigt at finde frem til den bagved liggende bevæggrund, før I kan gå i gang med at 'reparere' på Marcus' handlemåder. Og: Jeg har jo yderst begrænset viden om jer og jeres måde at være sammen på, så det er jer, hans forældre, så må prøve at analysere Marcus' liv og personlighed.

Han har altid været sensitiv/ følsom på mange områder, skriver du, og har haft brug for PPR til at hjælpe. Jeg vurderer derfor, at hans tilbageholdenhed ikke skyldes en eller anden for voldsom begivenhed, som på et eller andet tidspunkt har forskrækket ham eller lignende. Det handler mere sandsynligt om hans personlighed, sådan, som han er, og/ eller sådan, som han er blevet.

Ubalance i behovsfasen?

Jeg prøver at gætte, og I kan så overveje mine gæt og bruge dem som inspiration. Mit første bud refererer til det terapeutiske system, som hedder Bodynamic. Læs evt. mere ved at følge linket. Jeg har taget et årskursus der, og jeg husker, at man opererer med forskellige livsfaser op gennem barndommen, hvor barnet bearbejder forskellige temaer og udvikler sig i forhold til dem.

Den såkaldtebehovsfaseligger groft sagt fra barnet bliver født, til det er omkring 1½ år gammelt. Det er her, et barn gør sine grundlæggende erfaringer med at registrere sine behov - og opleve, at det har ret til at få dem opfyldt, og at det selv i et vist omfang kan handle, så det får det, det gerne vil have. Græde for at få mad/ ren ble/ kontakt osv. Række ud efter den spændende røde bold. Gribe fat i det legetøj, som er tiltrækkende - og vende sig bort fra de mennesker, det ikke vil have med at gøre. Og meget, meget mere.

Man siger i Bodynamic forståelsen, at ubalancer i et menneskes måde at forholde sig til sine behov er grundlagt i denne fase af livet - og at det i øvrigt har sat spor i nogle bestemte af vores muskler.

Er der sket noget særligt i Marcus' liv i den periode af hans liv? Er han født for tidligt, var han syg, var en af jer, hans forældre, syge? Eller kan I i det hele taget komme i tanker om forhold eller omstændigheder, som kan have skubbet Marcus' grundlæggende oplevelse af hans ret til at gå efter egne behov ud af balance?

Hvis det får en klokke til at ringe, så foreslår jeg, at I kontakter en Bodynamic terapeut - I kan finde en liste over uddannede terapeuter ved at følge ovenstående link. En terapeut vil bl.a. kunne arbejde med Marcus' 'behovsrelaterede muskler' og på den måde støtte og reparere på hans skæve behovsudvikling.

Efteraber far eller mor?

Mit næste gæt: Er en af jer, altså Marcus' far og mor, også meget tilbageholdende? Lader andres behov komme før egne behov? Kan Marcus efterabe en af sine forældres måde at være på? Mest oplagt vil være, at han efteraber sin far - fædre er de mest umiddelbare rollemodeller for deres sønner.

Hvis der kan være noget om det gæt, ja, så begynder 'reparationen' jo med, at far/ mor ændrer på sin egen tilbageholdenhed. Jeg foreslår så, at det bliver gjort meget tydeligt og italesat foran Marcus, sådan lidt skematisk, så hver person klart fortæller, hvad hun/ han helst vil. Derefter forhandler I om de forskellige behov på en måde, så Marcus kan opleve, at i dag er det far, som får mulighed for at forfølge sit ønske, og næste gang er det mor - og at begge dele er uproblematiske.

Altså en lidt gumpetung demonstration af, at mennesker har forskellige behov, at det er helt i orden, og at det gælder om at skiftes til at være den, som får sit behov imødekommet. At det er retfærdigt og ligeværdigt. Marcus vil opleve, at det er uproblematisk for jer og efterhånden forhåbentlig kunne efterabe det.

For meget på forkant?

Mit tredje gæt handler om jeres måde at samspille med Marcus på. Har I været sådan nogle forældre, som konstant var på forkant, og som gættede jeres drengs behov, før han selv havde nået at mærke dem?

Jeg har oplevet forældre være i retning af dette: 'Er du sulten?' spørger de barnet, som måske ikke svarer. 'Vil du have en banan,' spørger de så, og uden at vente på barnets svar, henter far/ mor en banan, åbner den og stikker den i hånden på barnet, som automatisk begynder at spise af den.

Men - barnet fik ikke en chance for at undersøge, om det var sultent og gerne ville have banan. De velmenende forældre snød barnet for 1) at mærke sin sult, 2) at sætte ord på sit behov, 3) selv at handle på sit behov, altså sige: 'Jeg er sulten. Må jeg godt få en banan?' - eller selv gå hen og hente en.

Jeg kan også udtrykke det som, at de snød barnet for at lære at forholde sig relevant til sine behov. Det er en kompetence, som det er aldeles upraktisk at mangle - og der er alt for mange mennesker, som ikke har den. Måske som et resultat af, at forældre er rigeligt optagede af at få dagligdagene til at hænge sammen, og at de derfor ikke opdager, at deres lille barn nu er blevet et større eller stort barn, som sagtens selv kan bede om eller tage en banan, hvis det har behov for en.

Lade Marcus selv tage sig af det

Hvis dette gæt giver mening for jer, ja, så må I ændre jeres måde at forholde jer til Marcus - og hans lillesøster? - på. Så må I være mere tilbageholdende og i meget større omfang overlade opfyldelsen af hans behov til ham selv. Hvis han er sulten og energiforladt efter SFO, ja, så kan I stille og roligt fortælle ham, at hvis han havde spist af eftermiddagsmaden, ville han ikke have det sådan. Og overlade til ham selv - stor dreng, 8 år! - at tage den beslutning faktisk at spise af den mad, der er beregnet til det samme.

Tilsvarende med hans tissetrang. Han er udmærket i stand til at gå på toilettet, hvis han skal tisse, og hvis han vælger at lade være med det, ja, så ender det logisk nok med, at han er ved at tisse i bukserne. Det er kun ham, som kan gøre noget ved det - og han er mere end gammel nok til at kunne det. Så hvis han beklager sig, så foreslår jeg, at I - far/ mor - stille og roligt siger: 'Hvorfor går du så ikke på toilettet?' Længere er den ikke.

I kan med fordel skære det ud i pap, at Marcus nu er en stor dreng, og det er hans egen opgave at finde ud af at komme fx sine behov for mad og toiletbesøg i møde.

Jeg har ikke flere gæt! Hvis jeg nu ikke har ramt noget, du synes, I kan bruge til noget, ja, så er du velkommen til at skrive igen og fortælle mig mere.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard


 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk