Min pige på 8 år er bange for uhyggelige historier

Min pige på 8 år er bange for uhyggelige historier

Hej Janne

Jeg har en glad og dejlig pige på 8 år, men nogen gange begynder hun at græde uden grund. Når vi spørger hende, siger hun, at de hører uhyggelige historie i skolen, og at hun ikke kan få dem ud af hovedet. Hun siger, hun nogen gange græder nede i skolen, fordi hun er bange og helst vil være i nærheden af voksne. Hun er meget bange for død.


 

SVAR

Kære Spørger,

ja, du spørger mig jo egentlig ikke om noget, men jeg regner med, at du er bekymret, fordi din datter græder og er bange - blandt andet for død - og at du gerne vi have mine forslag til, hvad du kan stille op med det, så hun slipper for at være bange.

Hvis ikke det er, hvad du spørger mig om, må jeg bede dig skrive igen og give mig tydeligere besked.

Tal med lærerne

Jeg foreslår først, at du kontakter din datters lærere og beder dem fortælle dig, hvad det er for historier, hun hører, som gør hende bange. Det kan være, at lærerne ikke er klar over, at de læser noget, som er skræmmende - hvis det overhovedet er det, der foregår. Som du skriver det, kan det også være din piges kammerater, som fortæller noget, som skræmmer hende. Det vil du så også få mere at vide mere om ved at tale med lærerne.

Men hvis det er lærernes højtlæsning, som skræmmer din pige, så får de nu mulighed for enten at vælge nogle andre historier, eller også at bruge tid på at tale om dét i historierne, som er skræmmende for din datter - og måske også for andre af børnene.

Særligt følsom?

Det kan selvfølgelig også være, at din datter er den eneste i klassen, som bliver forskrækket. Hvis det er sådan, kan hendes lærere måske hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor hun reagerer særligt kraftigt på historierne. Det er svært for mig at komme med noget bud, da jeg ved så lidt om jer.

Der kan være rigtig mange grunde til, at et barn finder en historie uhyggelig, mens de andre børn ikke gør. Det kan være, fordi noget specielt i historien lige netop rammer din pige på en særlig måde. Det kan være, hun får vakt et ellers glemt minde til live - et minde om noget, der har gjort hende bange engang tidligere, og som hun ellers har glemt alt om. Der kan også være noget synbolsk i en historie, som virker skræmmende på din datter - og det kan være meget andet.

Måske er din datter overbeskyttet? Måske er hun særligt følsom? Måske er hun vældig usikker? Jeg kan desværre ikke vurdere det.

Følelser skal ikke trøstes væk

Du kan altid komme din datter i møde, når hun er bange - for noget uhyggeligt eller for noget, der har med død at gøre - ved for det første at give hende plads til at føle, som hun nu gør. Det betyder bl.a., at du ikke prøver at trøste hendes følelser væk - de er der nemlig af en god grund. Din datter græder ikke, uden der er grund til det - men grunden kan være svær eller umulig at opdage for alle, oven i købet for hende selv. Men den er der, og den skaber følelsen 'bange' i hende. Læs eventuelt mere om, hvad følelser egentlig er ved at følge linket: Følelserne fortæller os, at vi er i live.

Det er en almindeligt udbredt misforståelse, at det gælder om at trøste de følelser væk, som er ubehagelige at have: fx at være bange, ked af det eller vred. Men det er slet ikke meningen med følelser. Meningen er, at man forstår dem som signaler om behov, som ikke bliver mødt.

Når jeg foreslår, at du giver din piges følelser lov til at være der, betyder det også, at du snarere interesserer dig for, hvad det mon kan være, din pige har behov for lige nu, som hun ikke får - end for at få hende til at holde op med at være bange. Hun har brug for at være i nærheden af voksne, skriver du - og det behov kan du fx møde.

'Bange for død' kan handle om alt muligt andet

Når din pige siger, hun er bange for død, så er jeg ret overbevist om, at hun ikke aner, hvad 'død' egentlig er. Det foreslår jeg videre, at du prøver at tale med hende om. Betyder 'død' fx for hende, at nogen er væk? Nogen, hun elsker og er afhængig af? Eller at hun bliver forladt og alene? Prøv at spørge til hende, selvfølgelig på et niveau, så hun kan forstå noget så vanskeligt. Hun er jo kun 8 år.

Det er også muligt, at din datter som følge af sin helt almindelige udvikling har opdaget, at verden ikke bare er sød og rar, og at der findes noget, som gør ondt. Den slags udviklinger kan skubbe børn ud af balance i en periode, før de lærer at håndtere deres nye indsigt.

Hvis far eller mor så bliver voldsomt forskrækkede og tror, at nu er der noget helt galt med deres barn - ja, så kan dramaet blive skabt af deres reaktioner - ikke af barnets følelser. Det er meget bedre at tage det helt roligt og fredsommeligt spørge til, hvad det egentlig er, barnet tænker på eller har hørt, og snakke lidt rundt om det på en måde, som viser, at man tager udsagnet alvorligt, men ikke opfatter det som noget bekymrende.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

 



 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk