Min søn på knap 6 år brokker sig over skolen

Min søn på knap 6 år brokker sig over skolen

Hej Janne.

Tak for en god brevkasse :-)

Min søn er begyndt i før-skole 1. marts. Han bliver 6 år i juni. Han er en dreng, der er meget social bevidst, og som havde en rigtig god ven i børnehaven, som ikke er fulgt med i skole. Vi har valgt en friskole, og der er kun én i klassen, som han kender fra børnehaven. De to har holdt sammen, men min dreng har også snakket om de andre i klassen og nævner, at han har leget med andre også. Han fortæller for det meste glad og positivt om det, de laver, og om de andre.

Han er en dreng, der observerer og som tænker over tingene - han "er ikke bare i det nye" på afslappet vis, men tænker meget over det nye - og nævner dagligt sin bedste ven fra børnehaven. Han har haft flere legeaftaler med denne dreng.

Problemet, der fylder meget for tiden, er, at han klager sig rigtig meget over at skulle i skole. Han siger, han har ondt i maven, at han ikke gider skolen, at han ikke kan lide den, osv., osv. Vi fortæller, at al begyndelse er svær, at man ikke får nye bedste-venner på to dage, at han selv kan gøre noget, for at det bliver en god oplevelse.

Når vi taler med lærerne, siger de, han er fint med, deltager og virker glad. Vi er ved at være lidt frustrerede over denne "brok" og kan næsten ikke finde ud af, hvordan han reelt har det! Vi prøver at opmuntre ham, men jeg synes ikke rigtigt, der er noget, der hjælper.

Jeg tror, han har et stor savn af sin ven, hvordan hjælper vi ham? Mon du har et godt råd til at vende denne situation for os? På forhånd tak :-)

Håbefulde hilsner Susanne


SVAR

Kære Susanne,

Jeg er glad for at høre, at du synes om brevkassen. Tak!

Ja, jeres søn har åbenbart et blandet forhold til sin skole, så det er ikke sært, at I næsten ikke kan finde ud af, hvordan han reelt har det. Som du skriver først i dit brev, fortæller han for det meste glad og positivt om det, de laver, og om de andre i klassen. Lidt længere nede skriver du, at han for tiden klager sig rigtig meget over at skulle i skole, siger, at han har ondt i maven, at han ikke gider skolen, at han ikke kan lide den, osv. Du fortæller videre, at ifølge lærerne er han fint med, deltager og virker glad.

Hvad mon han reelt brokker sig over?

Modstridende udsagn, som får mig til at overveje, både hvor meget hans brok fylder sammenlignet med hans tilfredshed - og hvad brokkeriet mon kan dække over. Det sidste har jeg ikke meget grundlag for at gætte om. Det eneste, du nævner, som jeres søn konkret taler om, er den ven, han havde i børnehaven, som nu går på en anden skole.

Umiddelbart gætter jeg på, at det er savnet af vennen, kombineret med den nye situation i skolen, som får jeres søn til at være utilfreds med at gå i skole. Selv om han leger både med den kammerat fra børnehaven, som går i samme klasse, og med nogle af de nye klassekammerater, er de netop nye for ham - og det nye tager han ikke sådan lige til sig. Det er klart - som du også har sagt til ham - at det kræver tid at etablere nye, dybe venskaber, men det lyder heldigvis, som om jeres søn ikke har problemer med at finde nogen at lege med - nogen, som han måske i løbet af et stykke tid kan blive rigtig gode venner med.

Behov for forståelse af tabet?

Men jeg foreslår, at I giver jeres søn lov til at savne sin gamle ven. Med 'lov til' mener jeg, at I accepterer og respekterer, at jeres dreng har oplevet et brud, som nok gør ondt på ham. Han er en observant og måske lidt tøvende dreng, og det er ikke overraskende, hvis han har brug for noget tid, før hans 'sår' er helet. Lad endelig være med at forsøge at 'trøste' hans smerte væk eller fx give ham gode råd om, at der kommer nok snart en ny god ven - selv om det sandsynligvis er, hvad der vil ske. Jeg tror, jeres søn har behov for at møde forståelse for sin sorg over tabet.

Afhængigt af, hvor slemt han oplever tabet af bedstevennen, og i hvor lille omfang, han oplever, at far og mor kan forstå, at det er slemt for ham, ja, så kan han ty til andre måder at få jer til at begribe, at han ikke har det helt godt. Det er han ikke bevidst om, at han gør. Jeg folder lige dén overvejelse lidt ud i en tænkt dialog:

'Jeg savner XX,' siger jeres søn.

'Ja, men du finder snart en ny, du bliver gode venner med,' siger far. 'Leger du ikke allerede meget med YY?'

'Jo,' medgiver jeres søn så og opgiver at sige mere om sit savn, for I forstår det jo ikke. I stedet for siger han: 'Skolen er dum. Jeg har ondt i maven.' - for dét kan I åbenbart forstå.

Kan der være noget om den sammenhæng?

Jeg finder det i øvrigt sympatisk, at han ikke bare lige skifter den ene ven ud med en anden.

Andre problemer?

Jeg overvejer, om der kan være dukket noget helt andet op i skolesituationen, som betyder, at jeres søn ikke er helt glad for at komme der. Jeg kan kun foreslå jer at være opmærksomme på, om det kan være tilfældet. Et par gæt: At nogle faglige krav ligger i overkanten af, hvad han umiddelbart kan klare? At han har haft en eller flere episoder med kammeraterne, som har været ubehagelige? At han har oplevet en lærer skælde ud på en måde, som han ikke er tryg ved?

En knap 6 år gammel dreng, så observant han end er, har begrænset forståelse af sammenhængen mellem det, der foregår rundt om ham og hans egne følelsesmæssige reaktioner på det. Men 'ondt i maven' og 'kan ikke lide skolen' ved han, hvad er.

'Noget' er forkert

Mit bedste bud er således, at jeres søns brokkeri er hans lidt hjælpeløse forsøg på at få jer til at forstå, at der er noget i forbindelse med skolen, som han ikke har det helt godt med - og som han ikke er i stand til at formidle, så I forstår det. Hvad det kan være, må jeg overlade til jer at finde frem til.

Hvis ikke I mener, at mine gæt her er brugbare, er du meget velkommen til at skrive til mig igen og give mig nogle flere faktuelle oplysninger. Så prøver jeg én gang til.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk