Min datter på 6 år er besiddende over for sin eneste veninde

Min datter på 6 år er besiddende over for sin eneste veninde

Hej Janne.

Jeg er meget bekymret for min 6-årige datters sociale adfærd. Hun går i børnehave og skal starte i skole efter sommerferien.

Hun vil kun lege med én eneste veninde, denne veninde skal hun også i klasse med. Hun ser slet ikke gruppen af piger, og føler ejerfornemmelse over veninden.

Hun bryder ind i pigernes leg, for at "snuppe" veninden, venter slet ikke på at blive inviteret ind i legen. Hun siger kun 'Hej' og 'Farvel' til den ene pige, selv om de andre står lige ved siden af.

Hun bliver ulykkelig, hvis veninden afviser eller leger med andre, sidder ved siden af nogle andre, så hun ikke kan komme til det, osv.

Hun har altid været sådan, at hun knytter sig meget til en bestemt ven. Venindens mor har ytret, at hendes datter til tider føler sig presset, men også gerne vil min datter.

Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, det er så sårbart kun at have en enkelt ven, og jeg forstår ikke, at hun ikke vil alle de søde piger. Jeg vil så gerne styrke hende inden skolestart. Jeg føler, at hun ikke forstår mig, når jeg snakker med hende om det, hun glemmer det i hvert fald igen, så snart hun ser veninden/ (pigene).

Mvh KS


SVAR

Kære KS,

ja, det er sårbart kun at have én eneste ven - men det er bedre at have én end slet ingen, og jeg er ret overbevist om, at det er frygten for at være alene og venneløs, som driver din datter og åbenbart altid har gjort det.

Jeg forstår din beskrivelse som, at din datter ikke har tillid til, at hun kan have flere venner på én gang, og at hun derfor må klynge sig til den ene, det nu er lykkedes for hende at få.

Savner social kompetence?

Jeg overvejer lige, om det er social kompetence, din datter savner … ? Du skriver, at hun kun hilser på den udvalgte pige og ikke på de andre, som også er til stede, og det er jo, hvad vi kalder uhøfligt. Gælder det også, når hun fx er på besøg hos sine bedsteforældre eller tanter/ onkler, at hun kun er optaget af den mest elskede af de tilstedeværende personer og overser alle de andre? Hvis det er sådan, vil jeg foreslå, at du gør noget ud af at lære hende de almindelige sociale regler. Sige goddag, farvel, tak osv. Den slags gør omgang mellem mennesker både enklere og behageligere.

Mangler selvværd?

Jeg er nu mere tilbøjelig til at tro, at din datters måde at have venner på og at være en ven på handler om, at hun ikke er tilstrækkeligt tryg ved at være den person, hun nu engang er. Hun har ikke tillid til, at hun kan have flere veninder og have dem på en ikke-besiddende måde - at de vil vælge hende til. Sagt anderledes: Jeg tror, at hendes måde at håndtere venskaber på er udtryk for, at hun mangler selvværd: selvfølelse og selvtillid. Du kan læse lidt mere om begge ved at følge linket.

Begge de nævnte sider af vores selvværd opbygges langsomt livet igennem - forhåbentlig. Den ene side - selvfølelsen - handler om at opleve sig elsket som lige præcis den, man nu engang er. Selvtilliden handler om at have gjort sig tilstrækkelig mange praktiske og sociale erfaringer med den omverden, man lever i.

Selvværd kan næres

Hvis du mener, at jeg har ret i mit gæt om, at din datter mangler selvværd, ja, så kan du være opmærksom på det og fra nu af gøre, hvad du kan, for at støtte hende. Jeg skriver lidt om, hvordan man gør det, i den tekst, der er link til herover. Jeg har også skrevet en hurtigt læst lille bog om emnet: Genvej til gladere børn Den kan lånes på bibliotekerne både som papirbog og ebog.

Du kan i de kommende år sørge for, at din datter er i en proces, hvor hendes selvværd styrkes, blandt andet fordi du er ikontaktmed hende ogserhende - jf. igen ovenstående link. Til gengæld tror jeg, at du ikke kan gøre meget for at ændre hendes måder at være en ven/ veninde på - i al fald ikke fra nu og til skolestarten om 6-7 uger.

Accept og støtte

Jeg tror, at det, du kan gøre, er 1) at være accepterende over for, at din datter indtil videre åbenbart har brug for at have bare én veninde, som hun knytter sig (alt for) fast til. Og den dag, hvor det mønster så eventuelt giver bagslag, ja, så kan du 2) være der med din støtte og accept og hjælpe hende med at finde ud af, hvad problemet er, og finde frem til, hvordan hun kan handle, så hun undgår at gentage det. Du kan hjælpe hende til at lære noget nyttigt af fx det stød, det vil være, at blive afvist af den nære veninde.

Det er helt sikkert muligt, at hvis du i mellemtiden har fokus på at hjælpe din datter til at udvikle sit selvværd, så finder hun helt af sig selv ud af at være venner på en anden og måske bedre måde.

En en-ven person?

Jeg skriver 'måske', for det kan jo være, at din datter simpelthen er sådan en person, som trives bedst med at have én rigtig god veninde - og det er der ikke i sig selv noget i vejen med. Det er rigtigt, som du skriver, at det er sårbart, men det er der ikke noget at gøre ved. Vores børn har deres stærke og svage sider, og det er vores opgave at hjælpe dem bedst muligt til at leve som dem, de nu engang er.

Hvis hun mærker, at du accepterer hendes valg, kan det støtte hendes selvværd - mens det omvendte kan blive tilfældet, hvis hun mærker, at du er utilfreds med hendes valg af bare én veninde.

Endelig kan du, når der opstår passende situationer, tale med hende om, hvordan hun selv vil have det med at blive behandlet sådan, som hun behandler de andre - både veninden og de øvrige piger. Det er muligt, at hun stadig er for umoden til på den måde at kunne sætte sig i andres sted, så gør det først, når du vurderer, at hun vil kunne have glæde af sådan en samtale. Jeg tror i al fald, at når hun glemmer, hvad du og hun lige har talt om, er det nok, fordi hun endnu ikke er moden nok til at forstå, hvad sådan en samtale egentlig handler om.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard



 

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk