Min kærestes sønner på 16 og 19 år udnytter ham

Min kærestes sønner på 16 og 19 år udnytter ham

Hej Janne.

Min kæreste gennem fem år har to børn på henholdsvis 16 og 19 år. Det er ca. 10 år siden, min kæreste og drengenes mor blev skilt. Min kæreste og jeg bor ikke sammen.

Den ældste er nyligt flyttet op til sin kæreste, da min kæreste bad ham om at hjælpe med at betale en kæmpe regning på over 10.000,-, som sønnen primært har været årsag til (ifølge kreditor, der kunne se, hvor overforbruget fandt sted). Det var i kælderen, hvor kun sønnen har værelser. Sønnen vil ikke hjælpe med at betale, selvom han har et større rådighedsbeløb pr. måned end min kæreste.

Den anden søn flyttede permanent ind hos min kæreste for godt et halvt år siden, da sønnens mor er flyttet sammen med en mand, hvor drengen ikke kan have sit eget værelse. Inden da boede begge sønner også med min kæreste ca. halvdelen af tiden. Dog med det i mente, min kæreste arbejder på Nordsøen og er væk to ud af fem uger.

Min kærestes ekskone har fået både børnepenge og hustrubidrag, indtil hans bror efter små 11 år sagde, at nu måtte det vist være nok.

Den yngste søn bor hjemme hos min kæreste, også i de uger, min kæreste ikke er hjemme, for han vil ikke bo hos sin mor under de forhold, hun tilbyder.

Fælles for begge sønner er, at de efter min mening misbruger deres far. Måneden inden den store regning kom, fik den ældste søn sin far til at betale 3.000,- for reparation af sin knallert, da han ikke selv kunne/ ville betale. Han bruger sine penge på tatoveringer, fester, osv.

Den store søn har ofte spurgt, om min kæreste ikke kører ham på arbejde osv., og den yngste søn vil også gerne bruge min kæreste som taxa, selv om de bor et sted, hvor busserne kører lige uden for døren.

Ingen af sønnerne har pligter hjemme. En sjælden gang kan de da godt tømme opvaskemaskinen eller lignende. Min kæreste har sagt, de skal rydde op, så lejligheden ser pæn ud, når han kommer hjem, men det betyder blot, at køkkenet er nogenlunde ryddet, og at sønnerne ikke har beskidt tøj smidt rundt i hele boligen.

Altså må min kæreste gøre rent efter dem, og det "gider" han efterhånden ikke længere, da sønnerne alligevel sviner det hele til.

Jeg forstår ikke, min kæreste ikke sætter nogle grænser for sønnerne. Både i forhold til penge (den yngste får løbende lommepenge til at dække cigaretter, slik, mm.), oprydning, "taxakørsel" og opførsel.

Drengene taler ofte grimt til ham, men min kæreste er af den overbevisning, sønnerne en dag finder ud af at "gøre tingene af sig selv".

Nytårsaften (om eftermiddagen) sagde min kæreste til sin yngste søn, han ikke ville køre ham til den fest, sønnen ville deltage i (- dette sikkert, fordi jeg ikke syntes, han skulle).

Under aftensmaden bliver sønnen ved med at plage. Til sidst siger jeg til ham, jeg ikke synes, det er ok, min kæreste og jeg får ødelagt vores aften, fordi min kæreste skal bruge ca. 1,5 time på at køre ham. Sønnen siger så, at jeg da bare kan køre med i stedet for at skulle sidde alene hjemme.

Sønnerne har en hund, der primært bor hos deres mor (- hun har købt den og bestemmer over den). Forleden havde min kæreste aftalt med sin yngste søn, at han skulle passe hunden, så min kæreste kunne sove hos mig.

Sønnen skriver senere til min kæreste, han ikke er hjemme alligevel. At min kæreste så må tørre lort op efter hunden, hvis han ikke kommer hjem. Min kæreste tager selvfølgelig hjem for at passe hunden. Sønnen lader ikke høre fra sig i et par dage, hvorefter han kommer hjem. Min kæreste irettesætter ham ikke.

Jeg får sikkert at vide, jeg ikke skal blande mig, men min kæreste er alt for godhjertet. Den store regning bevirkede, han fik et kæmpeovertræk på sin konto, og alligevel har han svært ved at sige nej, når sønnerne vil have noget.

Jo, det sker fra tid til anden, men det er som regel, når jeg har prøvet at få min kæreste til at indse, det ikke er ok, sønnerne behandler ham som en uudtømmelig bankkonto og tjener.

Min kæreste siger, han er opdraget til at gøre "alt" for andre mennesker, men for mig at se, gør han sine børn en bjørnetjeneste ved ikke at forlange noget af dem og sige nej til deres ønsker.

Jeg er ked af at skulle "passe på" min kæreste, og jeg er ked af, sønnerne ikke hverken får opgaver hjemme eller selv kan se det rimelige i, de tager deres tørn mht. til at købe ind, lave mad, rydde op, gøre rent osv.

Sønnerne ved, deres mor ikke har mange penge, og de har "lært" af hende, at pengene kommer fra deres far.

Alligevel bliver de ved med at "ville have" af min kæreste, selv om han fortalte dem, han har et stort underskud på sin konto.

Ja, jeg er frustreret. Både over min kærestes "blødhed", og over børnene, der godt ved, hvordan man opfører sig, når de er sammen med deres mor. Hjælp!

Mvh. Bekymret


SVAR

Kære Bekymret,

jeg har ikke tænkt mig at sige, at du ikke skal blande dig - men jeg vil fortælle dig, at du ikke kan blande dig. Uanset hvor urimelig og ikke-hensyntagende du oplever de to store sønners opførsel, så er de for det første alt for gamle til at kunne opdrages på - hvad din kæreste også er - og for det andet er det ikke din afdeling. Du har simpelthen ikke den indflydelse eller sagt tydeligere: magt, der skal til, for at få din kæreste eller hans drenge til at ændre opførsel. De er alle uden for din opdragelsesmæssige rækkevidde - så frustrerende, det end er.

Børn har brug for rimelige krav

Jeg vil gerne fortælle dig, at jeg er enig med dig i, at det lyder på din beskrivelse til, at din kæreste er for blød - eller konfliktsky? - og at hans sønner tilsyneladende benytter sig af det på en måde, som bestemt ikke lyder rimelig - men jeg har jo heller ikke mulighed for at få nogen af de tre til at ændre sig.

Jeg kan videre bidrage med, at jeg ikke mener, at det er godt for børn uanset alder at have mulighed for at samspille på så ulige vilkår med en forælder, altså at blive overservicerede - men det ændrer ikke på, at det synes din kæreste åbenbart, er i orden. Og sådan er det så. Det er hans afdeling.

For ung til at bo alene

Jeg synes i øvrigt heller ikke, at det er i orden, at en dreng på 16 år bor alene to ud af fem uger. Han lyder på din beskrivelse ikke, som om han er moden og organiseret nok til at håndtere en dagligdag i så lang en periode - hvilket i øvrigt gælder de fleste 16-årige. Tager hans mor sig slet ikke af ham i de perioder, hvor hans far er på Nordsøen? Det synes jeg, hun skulle gøre.

Du bærer byrden af at være den skrappe

Videre kan jeg fortælle dig, at psykologisk fungerer det sådan, at når du påtager dig rollen som den skrappe, som den, der siger nej og sætter grænser - eller i al fald opfordrer til det - så påtager du dig byrden. Så slipper din kæreste helt for selv at skulle være den, der siger nej og udsætter sig for sønnernes surhed. Så kommer han sandsynligvis aldrig - eller i al fald meget senere - til selv at opleve, at nu er det nok! Slut! Og både sige det højt og handle derefter.

Det er ikke sikkert, han får nok, uanset hvad du gør, men du modvirker hans proces ved at påtage dig hans byrde. Det kan oven i købet være, at det efterhånden bliver til, at ikke bare sønnerne, men også deres far bliver utilfredse med og trætte af dig - så uretfærdigt det end vil være.

Du må selv sætte dine grænser - for dig

Så mit forslag til dig er, at du overvejer, om du kan leve med en kæreste, som er så blød over for sine store sønner, som du beskriver, med de negative følger for hans økonomi, hans tid og hans samvær med dig, som det nu har. Du må tage ham, som han er - eller gå din vej.

Du kan overveje, om du fx selv skulle have reageret nytårsaften med at sige til din kæreste: 'Hvis du kører din søn til fest, finder jeg et andet sted at fejre nytår - eller: … tager jeg hjem til mig selv, når du kører. Jeg vil ikke sidde alene 1,5 time - og jeg vil ikke køre med.'

Så var valget hans - ikke dit eller sønnens. (Jeg ved godt, at det ville være surt show pludselig at være alene nytårsaften, men det var måske en nødvendig pris at betale.) Tilsvarende i andre situationer, hvor din kærestes eftergivenhed på en eller anden måde går ud over dig. Hvis du lader være med at fortælle ham, hvad han bør gøre, bliver det ham, som må vælge.

Men altså: Hans økonomi, hans tid, hans energi er udelukkende hans afdeling. Du kan forholde dig til, hvad han har til dig og vurdere, om det er nok eller ej. Lave om på ham kan du ikke. Det kan han kun selv vælge at gøre.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

 

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk