Min datter på snart 12 år er stille, følsom og har let til tårer

Min datter på snart 12 år er stille, følsom og har let til tårer

Nu har jeg gået længe og været bekymret for min datter på snart 12 år. Det er en lang beskrivelse, men jeg håber, det giver mening, det hele. Jeg forsøger at få alt med, og måske er ikke alt relevant, men jeg tænker, at for at du skal have muligheden for at give et fyldestgørende svar ...

Min datter er tvilling. Hun og hendes søster er meget forskellige. Der er kun få punkter, hvor de egentlig ligner hinanden.

Hun går i 5. klasse, er meget vellidt blandt sine klassekammerater og er en meget sød og charmerende pige. Hun har dog ikke mange legeaftaler og ønsker det heller ikke - kun hvis de spørger hende. Generelt er hun en stille pige, der ofte bare lukker døren, når hun kommer hjem fra skole, og så ser vi hende først til aftensmaden igen. Hun fortæller sjældent noget om sin hverdag og sine oplevelser i skolen. Hun er meget følsom og har let til tårer. Hun siger ofte, at hun ikke kan overskue tingene - f.eks. hvis vi beder hende om at rydde op efter sig selv, lave lektier, tage del i aktiviteter osv, og det ender ofte i gråd og frustrationer.

Til at begynde med tænkte vi, at det var hendes holdning, der var noget galt med, og vi har forsøgt at bearbejde og hjælpe hende, men nu er jeg kommet i tvivl. Jeg har tænkt meget i vinterdepression, fordi jeg også selv har haft det tidligere. Hun får lysterapi, måske det kan løse noget. Men lige lidt hjælper det. Hun ønsker ikke at gå til nogen sport, og uanset, hvad vi har forsøgt med, så er det ikke noget, hun vil. Nu er hun begyndt at synge i den lokale kirke, og det er hun glad for. Der er dog lige kommet en ny sanglærer, og straks sætter hun bremserne i og ønsker ikke at komme afsted. Vi forsøger at få vores børn til at spise sundt og varieret, og de får deres vitaminer, så decideret sløv bliver hun ikke af kosten.

Hendes tvillingesøster er hendes modsætning, og derfor sker det ofte, at jeg/ vi ubevidst sammenligner. Vi forsøger at lade være og at være meget opmærksomme på ikke at gøre det.

Pigernes far og jeg er skilt, og vi bor derfor sammen med deres bonusfar, som hun meget glad for, men til tider tager hun mange konfrontationer med ham, fordi hun ikke er enig og nogle gange bare fordi! Hun hører aldrig efter, hvad han siger, og ofte kan hun helt ignorere hans eksistens. Vi har snakket om det flere gange, og hun siger, at det ikke er bevidst.

Som sagt, så går hun ind på sit værelse hver dag, når hun kommer hjem fra skole. Værelset ligner noget, der er løgn - hun kan ikke rydde op og smider intet til vask. Jeg kan undre mig over, at hun overhovedet kan finde en bar plet på gulvet, men hun siger, at der er system i det...

Hun glemmer ofte ting og har gjort det, helt fra hun var lille. Det tilskrev jeg dog alderen. Hun er ofte meget distræt og jeg føler, at vi slet ikke taler samme sprog.

Hjælp mig. Er jeg unødig bekymret, eller skal vi have fat i noget hjælp?

Mvh.

En bekymret mor


SVAR

Kære en bekymret mor,

jeg er ikke helt sikker på, hvad din bekymring drejer sig om, så jeg prøver lige at ridse op, hvad du fortæller mig om din datter:

  • Hun er vellidt, sød og charmerende.
  • Hun har få legeaftaler, men ønsker kun at få flere, hvis andre spørger hende.
  • Hun er en stille pige, som efter skole opholder sig meget på sit værelse og ikke fortæller ret meget om sin hverdag.
  • Hun har svært ved at overskue krav udefra og reagerer med at blive frustreret og græde.
  • Hun vil ikke gå til sport og - efter en ny sanglærers ankomst - heller ikke til sang.
  • Hun er meget glad for sin bonusfar, som hun konfronterer, når hun er uenig med ham. Hun hører ikke efter, hvad han siger, og nogle gange ignorerer hun ham fuldstændig.
  • Hun rydder ikke op på sit værelse, er glemsom og distræt.
  • Du overvejer, om hun kan have en vinterdepression, ligesom du selv har haft det, og får lysterapi.

Vigtigt at være opmærksom

Umiddelbart mener jeg ikke, at du fortæller noget, som giver anledning til så stor bekymring over din datter, at det kræver hjælp udefra, men jeg har for begrænset viden til uden videre at kunne afgøre, om du skal være bekymret eller ej. Jeg kan kun foreslå, at du er opmærksom på hende. Du beskriver en stilfærdig, lidt indadvendt pige, som har de veninder, hun vil have, og som er glad for sin bonusfar - og så tryg ved ham, at hun tillader sig selv både at konfrontere ham, overhøre ham og ignorere ham, sådan lidt på skift.

Præpubertær?

For mig er det ikke overraskende, at hun er fåmælt omkring sin dagligdag - hun er trods alt så gammel, at hun sandsynligvis er i gang med sin pubertet. Den betyder både fysiske og psykologiske/ følelsesmæssige ændringer i hende, og jeg kan sagtens forestille mig, at hun kan være i gang med en omfattende tankevirksomhed i sine forsøg på at begribe sig selv, og det liv hun nu har - og det anderledes liv som halvvoksen, som venter ikke ret langt forude.

Måske kører hormonerne rundt med hendes humør og gør hende skiftevis glad og ked af det. Måske er hun forelsket - og måske er hendes følelser ikke gengældt. Måske er hun ved at opdage sider af sig selv, drømme og behov, som er anderledes end dem, I derhjemme beskæftiger jer med. Måske er hun optaget af at finde ud af, hvilket menneske, hun selv er - anderledes end både sine forældre og tvillingesøster.

Måske er hun præget af vintermørket, eller det, vi kalder forårstræt, og det vil så forsvinde, når vi når længere frem på året. Måske er hun helt konkret træt, fordi pubertetsprocesserne er i gang og kræver energi. Måske er det noget helt ottende, som foregår - jeg gætter bare, men overvej, om det kan være sådan et eller andet helt almindeligt, der er på færde. Noget, som mest er udtryk for der, hvor hun lige nu befinder sig i livet.

Lægetjek

Jeg foreslår også, at du får en læge til at tjekke hendes blodprocent og andet af den slags, så du kan være sikker på, at hun ikke mangler mineraler eller vitaminer, eller at der er andet fysisk i vejen. Hvis hun er begyndt at menstruere - hvad rigtig mange piger på 12 år er - ved du så, om hun fx har kraftige menstruationer? Der er tit rod i blødningerne i begyndelsen.

At det roder på hendes værelse, og at hendes forhold til bonusfar er skiftende, er næsten så normalt for en 12 årig, at det snarere ville være det modsatte, som var grund til bekymring.

Løsrive sig fra mor

Og endelig: At hun og du nærmest ikke taler samme sprog er et andet, fuldstændigt almindeligt fænomen. Mange (præ)pubertetspiger har så travlt med at blive sig selv som nogen, der slet, slet overhovedetikke ligner mor, at de går i modsat grøft af den, som mor befinder sig i. Sports-mødre får ugidelige døtre. Sundheds-mødre får cola-og-slik-og-chips-og-cigaretter døtre. Velklædte, fikse mødre får sjuskede, uvaskede døtre, som er ligeglade med deres udseende - osv.

Den hurtigste vej forbi dén besværlige fase er at acceptere den, ja, være stolt af, at ens datter nu for alvor vil til at stå på egne ben (- altså mentalt. Nok ikke, hvad angår vasketøj og oprydning …). Mens det værste, en mor kan gøre, er, at blive ulykkelig og bebrejdende og være bange for, at hendes forhold til datteren nu er endegyldigt slut. Det er det ikke.

Svært ikke at sammenligne

Din anden datter bekymrer du dig åbenbart ikke på samme måde for. Jeg gætter på, at det kan være, fordi hun er et andet sted i sin udviklingsproces, eller fordi hun har en personlighed, som passer bedre til jer voksnes. Det er ikke usandsynligt, at din bekymring for nr. 1 spejler, at hun er knap så let at forstå eller have med at gøre som nr. 2.

En hemmelig belastning?

Til allersidst: Det kan være, at der foregår noget i din datters liv, som belaster hende, og som du ikke kender til. Du skriver ikke noget, som tyder på det, fortæller ikke, at din datter generelt er trist eller knuget. Hun lyder mere humørsvingende, så det er mest for at få alle muligheder med, at jeg nævner det.

Men vær lige opmærksom på den mulighed også, og husk: Du kan ikke spørge hende direkte. Noget kan være for smertefuldt, for skamfuldt mv. til, at hun vil eller kan tale om det, så du kan kun vurdere ud fra dit kendskab til hende. Får du en mistanke om, at hun går rundt med sådan en hemmelig byrde, ja, så må du nærme dig hende med stor forsigtighed og indføling på samme måde, som du ville bruge, hvis hun havde en fysisk skade.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk