Min dreng på 6 år er vred og sur på alle og vil ikke høre efter

Min dreng på 6 år er vred og sur på alle og vil ikke høre efter

Min dreng på 6 år er vred og sur på alle og vil ikke høre efter

Hej Janne,

Jeg har en dejlig dreng på 6, snart 7 år, som startede i skole og SFO sidste år. Det var en dejlig start på skolelivet, han var spændt og glædede sig, alt gik godt. Han var lidt stille og sagde ikke meget i starten, kendte heller ikke nogen, men legede med lidt forskellige.

Efter et stykke tid fik han en rigtig god ven i klassen. Men de lavede rigtig meget ballade, kom ikke ind til timerne, hørte ikke efter og ødelage alt for de andre børn. De havde en stor kamp med dem og det samme herhjemme, sproget blev voldsomt og hans adfærd og respekt over for voksne forsvandt.

Til sidst stoppede den anden dreng i klassen og flyttede skole, så stod min dreng igen alene tilbage og skulle finde sin plads i klassen, og han blev igen stille.

Siden han startede i skole, har han virket meget træt, har røde øjne og virker uoplagt, sover 12 timer, så kan ikke være mangel på søvn, som er problemet. Han har været ved lægen og fået tjekket sin blodprocent, og den viste heller ikke noget. Han fejler heller ikke noget fagligt, motorisk er han lidt bagud, men ellers en klog og meget nysgerrig dreng.

Nu går det rigtig skidt igen. Han hører ikke efter hverken på skolen eller herhjemme. Han er voldsom i sproget, gemmer sig for os, vil ikke gå med til morgensang, falder på gulvet i klassen og kravler rundt, kan ikke sidde stille og høre efter, og virker vred eller sur på os alle. Vi ved ikke, hvor vi har ham henne, og nu er han også begyndt at lave stort i bukserne.

Vi håbede lidt på, det var noget med blodprocenten, for vi ved ikke, hvordan vi skal hjælpe ham mere, vi har prøvet alt, og læreren siger nu, at han nok bliver nødt til at gå bh-klassen om, fordi han er kommet så langt bagud. Hun mener, han ikke var skoleklar og derfor ikke kan finde ro. Vi ved ikke, hvad det kan være. Vi synes, vi har prøvet alt for at hjælpe ham, og nu får vi en psykolog på ham for se, om der kan være noget der.

Vi har brug for råd og vejledning. Måske du kan se/ høre noget, vi ikke kan. Vi ønsker vores dejlige, glade dreng tilbage.

Han blev storebror i sommer. Efter vi har været bare os i 6 år, troede vi, at han ville blive påvirket af det, men der har ikke været noget særligt, han er glad for sin lillebror og hjælper os meget med ham, både når vi spørger og ellers gør han det af sig selv, fordi han vil.

Vi tænker, at det måske kan være det, der kommer nu. Han virker, som om han ikke kan lide os, og måske har det noget at gøre med, at lillebror fylder meget nu, men vi ved det ikke. Han fortæller ikke noget og vil heller ikke. Han fordyber sig meget i tv og pc og bliver rasede, hvis vi slukker det.

Jeg har hele tiden ment, at al den vrede og frustration kommer, fordi han er så træt, men hvad kan han blive træt af? Vi har droppet fritidsaktiviteterne, fordi han ikke kunne rumme dem, han kunne ikke høre efter og gad ikke. Han er begyndt at græde meget hurtigt over små diskussioner, der skal ikke meget til, før han bryder sammen. Og det kan hurtigt blive til meget i løbet af en dag, for han gør mange ting, som han ved er forkert, så der opstår konflikter mange gange i løbet af en dag. Vi prøver at tænke positivt, men det hårdt.

Vh Mor til en dejlig, følsom og sjov dreng


SVAR

Kære Mor til en dejlig, følsom og sjov dreng,

jeg synes helt umiddelbart, at det lyder på dit brev, som om din dreng er overbebyrdet af et eller andet. Han har tilsyneladende ikke noget overskud, og det viser sig på mange måder: Han sover mange timer, han er uoplagt, han har let til gråd, og han kan ikke klare de krav, som skolen stiller til ham - hverken fagligt (- han er kommet langt bagud) eller socialt (- han er urolig, vil ikke høre efter og taler vredt). Han kan heller ikke klare nogen form for fritidsaktiviteter.

For tidligt i skole

Min første tanke er, at læreren har ret: Din dreng er begyndt i skole et år for tidligt. Han har åbenbart været positivt indstillet på forhånd og klarede sig godt i begyndelsen, skriver du - men så er virkeligheden gået op for ham, og han er blevet stillet over for krav, som er større, end han kan klare. Igen: Både fagligt og socialt - og helt fysisk: Han kan ikke sidde stille.

Det hele er så overvældende for ham, at han har givet op. Det er også så ubehageligt for ham, at han er vred og sur. Han aner ikke, hvad han skal stille op med sig selv, og derfor foretrækker han at sidde passivt foran en skærm og slå tid ihjel på den måde.

Må lære at samspille med andre

Selv om du fortæller mig meget om din dreng, kan jeg selvfølgelig kun gætte, og det er dig, som må vurdere, om mine gæt kan være rigtige eller ej.

Du må også vurdere, om der kan være noget om det følgende: I nogle familier er børnene, måske især drengene, som små konger. Din dreng har været enebarn indtil for nylig, og jeg overvejer derfor, om du og hans far har været så servicerende over for ham, at han ikke har lært at indrette sig efter andre.

Børn må efter min mening lære at indgå i samspil med andre mennesker og at bidrage til de fællesskaber, de er del af, både ved at give/ yde noget og ved at give afkald på nogle af deres egne ønsker. Det skal ske i en form for balance, så man hverken bliver for dominerende eller for ydmyg. Hver enkelt har lige så meget ret til at være, som alle andre har - men heller ikke mere.

Vigtigt med alderssvarende pligter

Bidrager din dreng til jeres fællesskab derhjemme? Har han lært at indrette sig efter jer, fx ved at vente med at sige noget, til det er hans tur, altså lade være med at afbryde, eller ved at hjælpe til med de former for husarbejde, han kan klare? Har han alderssvarende pligter?

Hvis han ikke allerede har, så vil jeg foreslå, at I begynder at give ham dem. Små lette opgaver, som han med sikkerhed kan klare. Det er godt for børns selvtillid og selvfølelse at være med til at bidrage til dagligdagen i familien - og de erfaringer af den slags, de gør derhjemme, tager de med sig i skole.

Når du fx skriver, at din dreng ikke vil høre efter i skolen, så overvejer jeg, om det kan være fordi han ikke er vant til at høre efter og heller ikke gør det derhjemme. Men - jeg ved det jo ikke.

Gør ligesom lillebror

Jeg tror, at når din store dreng er begyndt at lave i bukserne, så er det en reaktion på lillebrors ankomst - og i øvrigt en meget almindelig reaktion. Han ser, at lillebror får rigtig meget opmærksomhed, og det vil han også gerne selv have, så han efteraber lillebror. Måske vil han især gerne have, at I er så opmærksomme, at I opdager, at skolen er alt for stor en mundfuld for ham.

Så vidt jeg ved, er det en fase, som går over, men den kan måske blive kortere ved, at du og hans far gør jer umage med at lave noget sammen med jeres store dreng, som lillebror ikke er med til - og fortæller ham, at sådan er det: 'Du er en stor dreng, så du må det-eller-det sammen med mig, og det er lillebror alt for lille til.'

Børnehaveklasse igen

Du har kontaktet en psykolog, og hun/ han skal selvfølgelig komme med sit bidrag. Mit forslag er, at din dreng går børnehaveklassen om. Og: Hvis ikke han allerede har pligter og møder krav som dem, jeg beskrev herover, foreslår jeg videre, at I går i gang nu, så han har lært noget af den slags hjemme, før han begynder i en ny børnehaveklasse.

Det har været en stor omvæltning for ham både at få en lillebror og at begynde i skole. Det er ikke så overraskende, at han reagerer på en eller anden måde.

En ubehagelig oplevelse?

Jeg vil nu også lige nævne, at der kan være den mulighed, at din dreng har haft en ubehagelig oplevelse i skolen på et eller andet tidspunkt i tiden kort efter, han begyndte. Det kan være, han er blevet drillet eller truet og er bange for fx nogle store børn i skolen eller på vejen hjem. Hvis han går og er urolig, så tager det rigtig mange kræfter og er meget frustrerende.

Jeg tror ikke, at du kan få noget ud af at spørge ham direkte, men du kan tale med hans lærer om det og få hendes vurdering - og så kan du være opmærksom, når du taler med din dreng. Hvis du mener, at der fx er nogen efter ham, må du tale med skolen om det.

Hvis du nu slet ikke kan bruge mine forskellige bud, ja, så er du velkommen til at skrive til mig igen med nye oplysninger. Så vil jeg prøve endnu en gang.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk