Min mands datter på 8 år får det dårligere og bliver tykkere

Min mands datter på 8 år får det dårligere og bliver tykkere

Hej Janne.

Min mand har en datter på 8 år. Vi er blevet så frustrerede, at vi snart ikke ved, hvad vi skal gøre. Håber, du kan hjælpe os. Siden 0. kl har vi været meget bekymrede for pigen, og nu skal hun i 2. kl. Hun bor ude ved sin mor, og vi har hende hver 14. dag.

Når vi har hende, er hun så overtræt, at vi ikke har andet end hyl og skrig. Hun kommer i seng kl.19, fordi hun er så træt. Lørdagen går med, at hun hopper og danser rundt i sofaen og andre steder, fordi hun har så meget uro i sin krop. Hun er også meget sukkerafhængig, og når hun så ikke får ret meget ude ved os, er hun hidsig og urolig.

Vi prøver at gøre nogle ting med hende, men det er som om, at når hun ikke får slik, er det lige meget, hvad vi gør. Det er ikke godt nok.

Vi har lige haft hende på ferie i 14 dage, og de første 4 dage går med afvænning, og så kaster hun op. Så begynder hun at få ro i sin krop, men hun spiser hele tiden, hvis hun kan få lov til det. Vi giver hende masser af grøntsager og noget frugt.

Vi har vejet hende i en længere periode, og hun tager mellem 400 og 900 gram på hver 14. dag. Moderen er ikke til at snakke med. Vi har prøvet utallige gange, men hun siger bare, at pigen har stærke knogler.

I maj måned kom der så endelig en underretning fra skolen til kommunen, at det gik rigtigt skidt i skolen. Vi sendte også en underretning, da vi er meget bekymrede. Faren og moderen har været til et møde, og det blev så til, at moderen ikke har villet snakke med os, og faren ikke kunne komme til at snakke med sin datter i tlf. Der har ingen møder været siden.

Nu skal pigen flytte for 5. gang inden for 4 år. Har prøvet at snakke med pigen, hvor hun siger, hun ikke er den glade pige mere. Men jeg kan slet ikke kom ind på hende. Hun vil styre det hele herude, og får hun ikke sin vilje, så hyler og skriger hun. Hun har lige haft fødselsdag, hvor hun fik gaver af os, hvor hun kiggede og sagde tak uden smil og sagde, hun ønskede sig en sløjfe. Vi tog i legeland, og hun blev så sur, fordi hun ikke måtte få slik. Ingen tak for en hyggelig dag eller noget.

Når vi prøver at hygge med hende, vil hun bare sidde med sin tablet. I går fik min mand nok, da hun blev ved med at sige, at hun ville hjem til sin mor. Så hun fik lov til at ringe til hende og spørge, om hun måtte komme hjem. Moderen kunne ikke før søndag, men nu, hvor hun var blevet sådan en stor pige på 8 år, skulle hun have en stor pose slik, når hun kom hjem, og nu måtte hun komme i seng kl. 20 i hverdagene, fordi hun er blevet 8 år. Det vil sige, hun skal op halv 6 i hverdagene. Så når vi får hende hver anden weekend, får vi intet ud af pigen.

Ude ved hendes mor har de gæster eller er i byen hele tiden. Så når hun kommer herud er det jo meget kedeligt, fordi vi ikke er så tit i byen. Vi vil hellere lave noget med børnene. Bål, legeplads eller hygge i haven, men intet er godt nok. Min mand er blevet så opgivende, at han ikke har lyst til at se hende mere, for han får intet ud af weekenden med hende.

Vi ved simpelthen ikke, hvad vi skal gøre mere, for det er meget opgivende, og vi bliver nemmere sur på pigen. Vi ser en pige, der får det dårligere og bliver tykkere. Vi har kontaktet kommunen og skolen, men vi kan bare se på, at det går i den forkerte retning og ingenting sker.

Hun er meget morglad, og det fatter jeg ikke, for moderen sidder bare med gæster eller er i byen eller sidder med sin tlf. Men pigen får jo lov til at passe sig selv og få sukker, og ude ved os har vi struktur. Hvis hun skal hjælpe lidt til herhjemme, går hun helt amok.

Håber, du kan hjælpe os, for vi magter snart ikke mere.

Mvh Pia


SVAR

Kære Pia,

sikken en nedslående situation, du beskriver! Nedslående, fordi den lille pige på 8 år tydeligvis er i klemme mellem sin far (og dig) og sin mor. I har helt forskellige vaner og regler for, hvordan børn skal behandles, kan jeg læse, og det kan din mands datter slet ikke håndtere. Hun reagerer både fysisk og psykisk på at være nødt til at skulle være i to så forskellige miljøer - hun kaster op, er urolig, er utilfreds og sur.

Jeg er selvfølgelig enig med dig i, at det er rigtig skidt at give børn for meget slik eller søde sager i det hele taget. Og jeg mener ligesom dig, at børn skal spise grønt og frugt. Men jeg ved også, at du og din mand ingen indflydelse overhovedet har på, hvad din mands ekskone vælger at gøre - med mindre hun direkte forsømmer sin datter.

Hvad handlede underretningerne mon om?

Du fortæller ikke, hvad den direkte grund var til, at skolen og kommunen indkaldte til møde. Det gik skidt, skriver du, men hvordan skidt fortæller du ikke. Og det lyder på det, du skriver, som om der ikke rigtig er kommet noget ud af det - ud over, at din mands ekskone nu slet ikke vil tale med jer.

Jeg håber, at mødet ikke handlede om, at pigen bliver forsømt, og jeg håber, at der er blevet gjort noget, som retter op på de problemer, der må have været - selv om du ikke ved noget om det. I har efterfølgende kontaktet kommunen, men der sker ikke noget, skriver du …?

Hvis den lille pige stadig mistrives, må din mand blive ved med at kontakte myndighederne, indtil han er sikker på, at der bliver gjort noget, som kan støtte hans datter i at få det bedre. Det dur ikke bare at give op.

For bred en kløft at nå over

Som jeg skrev før, har du og din mand overhovedet ikke nogen indflydelse på, hvordan den lille pige bliver behandlet, når ikke hun er hos jer. I har ikke andet valg end at tage imod hende i den tilstand, hun nu er - overtræt, urolig, hidsig, sukkerafhængig - og møde hende med den forståelse, at hun ikke selv kan gøre for det. Hun er, som hun er, som resultat af sin mors valg.

Når hun kommer hjem til jer hver anden weekend og oplever, at nu er reglerne nogle helt andre end hjemme hos mor, at nu indeholder dagene noget helt andet end det, hun er vant til - og hvis I måske oven i købet tydeligt viser eller siger, at I synes hendes mors måder er helt forkerte - ja, så bliver det hende, der skal finde ud af at rumme forskellen. Sagt i billedsprog: Det bliver en lille pige på 8 år, som skal kunne slå bro over den kløft, som er mellem mors og fars hjem/ regler/ vaner.

Det kan hun ikke. Det er for stor en belastning.

Slække på kravene

Jeg foreslår derfor, at I - så nødig I end vil - slækker på jeres krav til pigen. At I giver hende mulighed for at være, som hun nu er - så kantet og besværligt, det end er. At I prøver at tilpasse jeres regler og krav til hende - i et eller andet omfang, som I nu synes, I kan være med til. Det betyder ikke, at jeg synes, I skal stopfodre hende med slik osv., men fx tillade hende at få lørdagsslik eller is til dessert - eller hvad det nu kan være. Bage en kage sammen med hende.

Jeg foreslår også, at I er meget lydhøre over for hendes ønsker, mens hun er hos jer. At hun får lov til at være med til at bestemme, hvad der skal foregå. Ikke, så hun alene sætter dagsordenen, det skal børn ikke, men så hun er med til det. Sådan, at hun kan opleve, at hun kommer med noget, som I er interesserede i at kende til: hendes vaner, hendes måder at bruge tiden på, mv. Sådan, at I hjælper hende med at slå bro over den kløft, der er mellem jer og hendes mor.

Ikke omtale mor negativt

Jeg mener, det er meget vigtigt, at I lader være med at kritisere hendes mor og moderens valg, mens pigen hører på det - hvis I gør det nu. Som du kan læse i det andet brevkassesvar om skilsmissebørn fra denne uge, så ønsker børn altid, at far og mor elsker hinanden - eller i al fald godt kan lide hinanden. Respekterer hinanden. Og det gør ondt på dem, når det ikke er tilfældet.

Din mands datter er den store del af tiden hos sin mor, og uanset hvad du og han synes om det, så  er moderens indflydelse på pigen derfor størst. Men - hun har brug for sin far, og jeg er ikke så optaget af, om han får noget ud af weekenderne med hende. Det vigtige er, at hun får noget ud af weekenderne med ham. Sådan er det at have sat et barn i verden: Man skylder dem at gøre det bedste, man kan, for at sikre dem et ordentligt liv. Uanset hvordan man har det med den anden forælder.

Sovetid

Også i et af de andre svar fra denne uge kan du læse, at børn på 7-8 år gennemsnitligt har brug for at sove 9-10 timer i døgnet. Hvis din mands datter skal op klokken halv seks om morgenen, er det derfor tidligt nok for hende at falde i søvn klokken tyve om aftenen. Jeg mener derfor ikke, at der er noget galt i, at hendes gå-i-seng-tidpunkt er blevet flyttet til en time senere.

Helt bortset fra det mener jeg, at børn sovetid må indrette sig efter, hvad de har behov for. Den slags tal, som jeg henviser til herover, er altid gennemsnit.

Opsamling

Jeg samler lige op: Jeg mener, at din mand må blive ved med at kontakte kommunen, indtil han er sikker på, at der fra officiel side bliver gjort noget relevant for at få hans datter til at trives.

Jeg foreslår, at I derhjemme tager imod den lille pige med rummelighed og en forståelse af, at hun (som følge af de store forskelle mellem fars og mors hjem) er sat i en meget svær situation, og at det gælder om at hjælpe hende mest muligt til at kunne håndtere den. Hun har brug for støtte og imødekommenhed - og måske slækkede regler.

Endelig er det vigtigt, mener jeg, at huske, at forældre er der for børnenes skyld - ikke omvendt.

Venlig hilsen

Janne Hejgaard

Mejeriernes Skolemælksordning | Agro Food Park 13 | DK-8200 Århus N | Tlf 8731 2140 | Fax 8731 2001 | skolemaelk@mejeri.dk